9 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 11.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Oplev Island og Færøerne, to af Nordatlantens perler, i én og samme rejse. Vi har booket alle overnatningerne på rejsen, billeje og alle flybilletter, så du får alle højdepunkter og kontraster at se på Islands Sydkyst og på Færøerne. At køre i Island og på Færøerne er en sand fornøjelse p.g.a. de simple og velfungerende vejnet, med masser af sceniske stop og mulighed for kortere og længere vandreture. Oplev enorme lavamarker, aktive vulkaner, Europas største gletsjere, brusende vandfald, verdens ældste aktive gejsere, smukke fjorde, små charmerende landsbyer og meget mere.

Rejsen starter med fly til Keflavik på Island. Her henter du din lejebil og sætter kursen mod Golden Circle og hele Islands sydkyst samt hovedstaden Reykjavik. Efter 6 dage på Island flyver du til Færøerne og henter her en ny lejebil. Med Tórshavn som base samt din lejebil, kan du frit udforske den fantastiske natur og de charmerende bygder. Du kan nemt køre fra sted til sted i dit eget tempo og du har i alt 4 dage på Færøerne.

Det er muligt at forlænge rejsen med flere stop eller nætter samt booke dagsture til f.eks. Mykines, hvalsafari, gletsjervandring, bådture, foodie tours og meget mere. Overnatningerne er booket på budget- og turistklassehoteller og guesthouse. Overnatningsstandarden kan op- eller nedgraderes, og Jysk Rejsebureau kan hjælpe med B&Bs, lodges, hoteller og hostels.

Få information og fakta om Island her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Island her
Få information og fakta om Færøerne her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Færøerne her

Bedste rejseperiode

Det er muligt at rejse til Island og Færøerne hele året rundt. Takket være Golfstrømmen har Island og Færøerne et køligt, tempereret oceanklima med kølige somre og forholdsvis milde vintre. Om sommeren ligger gennemsnitstemperaturen på 12-20°C. I denne periode er dagene lange, og i juni og juli måned går solen stort set aldrig ned. I januar ligger gennemsnittemperaturen på -1°C, og her er det muligt at opleve nordlyset danse på nattehimlen.

Vejret på Island og Færøerne er meget foranderligt, og du bør være forberedt på uventede vejrforhold.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Island og Færøerne er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Island (143 km)
Du rejser fra Danmark om morgenen mod Island med ankomst samme formiddag. Efter ankomst i lufthavnen afhenter du din lejebil og kører til dit hotel i byen Flúðir. På vej til Flúðir kan du gøre stop ved tre af Islands største attraktioner: Thingvellir National Park, Gullfoss og Geysir. Disse tre must-sees går under navnet Golden Circle. Første stop er ved Thingvellir National Park, hvor du kan opleve sprækken mellem kontinentalpladerne. Det var også her, at verdens ældste parlament blev dannet i år 930. Fra Thingvellir går turen til Islands smukkeste vandfald, Gullfoss. Her kan du vandre til forskellige udkigspunkter og nyde den imponerende natur. Geysir er et geotermisk område med varme kilder, boblende mudder og kraftfulde gejsere. I Flúðir kan du om aftenen tage en svømmetur i de varme kilder, mens du nyder en kold øl og tænker tilbage på den fantastiske dag, du har haft i Golden Circle.
2. dag: Fra Flúðir via Vik til Kirkjubæjarklaustur (219 km)
Fra Flúðir går turen langs den sydlige kyst via vandfaldene Skogafoss og Seljalandsfoss til den hyggelige kystby, Vik. Vik er kendt for sine lavastrande og smukke klippeformationer. Myrdalsjokull-gletsjeren er også et besøg værd, hvor du kan tilkøbe en vandretur på gletsjeren og få mulighed for at prøve kræfter med isklatring med steigeisen og isøkser. (M)
3. dag: Fra Kirkjubæjarklaustur via Vatnajökul og Jokulsarlon til Höf (163 km)
Dagen starter med en smuk køretur over Mýrdalssandur-sletten og golde lavamarker til Skaftafell. Her kan du snøre vandrestøvlerne og tage på opdagelse i Europas største nationalpark Vatnajökul. Der er masser af smukke udsigtspunkter til den enorme Vatnajökull gletsjer. Næste stop er ved den spektakulære gletsjerlagune, Jökulsárlón. Her flyder isbjerge rundt i lagunen med Vatnajökull-gletsjeren i baggrunden. Det er muligt at tilkøbe en bådtur i lagunen, som får dig helt tæt på de enorme isbjerge. Med trætte ben og fyldt op af store oplevelser, kører du mod dit hotel ved Höf. (M)
4. dag: Fra Höf til Reykjavik (342 km)
I dag går turen til Reykjavik, og selvom du allerede har kørt noget af denne strækning de foregående dage, så vil du stadig blive overvældet af den smukke natur, du passerer. Du kan også gøre stop ved nogle af de steder, du ikke fik set, som f.eks. Fjaðrárgljúfur-kløften og flyvraget ved Sólheimasandur. Velankommet til Reykjavik tjekker du ind på dit hotel og kan om aftenen tage en gåtur i hovedstadens charmerende bymidte. (M)
5. dag: På opdagelse i Reykjavik
Nyd dagen på egen hånd i Reykjavik. Reykjavik omtales som en af Europas hotteste byer og byder på et rigt kulturliv, masser af koncerter, gode restauranter og et livligt natteliv. Udforsk byens mange seværdigheder såsom Perlen, Hallgrimskirken, havnen og det berømte område 101 - Reykjavik. Reykjavik ligger tæt på naturen med laksefloden Ellidaa, en termisk strand ved Nautholsvik, grønne dale og udendørs pools. Du kan også besøge et af de mange museer eller gallerier rundt i byen. Nogle af de museer, der kan anbefales, er Nationalmuseet og Reykjaviks kunstmuseum. Om eftermiddagen kan du køre til Blue Lagoon, hvor du kan nyde en afslappende dukkert i det varme vand. Det mineralrige, geotermiske vand midt i den sorte lava er helt unikt grundet det høje indhold af silica og mineraler, der giver lagunen den fine blå farve.
6. dag: Med fly fra Island til Færøerne (96 km)
Om morgenen kører du i lufthavnen, hvor du afleverer din lejebil, inden du flyver til Færøerne. Ved ankomst til Færøerne henter du din næste bil i lufthavnen og kører til dit hotel i hovedstaden Tórshavn, som bliver din base de næste 4 dage, mens du er på Færøerne. Denne dag har du resten dagen til at gå på opdagelse. En must-do oplevelse er, at slentre rundt i den gamle bydel, som ikke blot er unik for Færøerne, men i hele verden. Her er et virvar af smalle stræder, gyder, trapper og små, sorttjærede huse med grønne græs­tage. Det føles næsten som om man er trådt direkte ind i fortiden, men faktum er, at der stadig bor og lever mennesker her. Torshavn er verdens mindste hovedstad og utroligt charmerende. Her holdes traditionerne i hævd, og indbyggerne er stolte af deres kulturelle baggrund. Men samtidig følger de med på de internationale trends, hvilket gør byen meget 'levende'. På turistkontoret i Tórshavn kan du få mere information om sejlture, udflugter og vandreture, såfremt disse ikke er booket hjemmefra. Er en stor del af rejseoplevelsen for dig at smage på lokale retter, så er byen også det rette sted at få en gastronomisk oplevelse. Her er en lang række restauranter og cafeer, hvor du kan prøve de lokale fiske- eller kødretter.
7-8. dag: På eventyr i og omkring Tórshavn
Med Tórshavn som base kan du i egen lejebil frit udforske den fantastisk natur og de charmerende bygder. Du kan nemt køre fra sted til sted i dit eget tempo. At køre på Færøerne er en sand fornøjelse grundet det velfungerende vejnet, og øerne er nemt forbundet med færger, broer og tunneller. På en kør-selv tur er der masser af sceniske stop og mulighed for kortere og længere vandreture. Nedenfor kan du kan læse mere om nogle af de højdepunkter, Færøerne tilbyder i form af unikke attraktioner og storslåede naturoplevelser. Vi kan anbefale:
  • Mykines: Denne lille ø et sandt paradis for de fuglearter, som lever der. Mykines er helt bilfri, og der bor kun en lille snes mennesker fast her. Vandreturen fra den gamle Mykines-landsby til øens fyrtårn ved Mykineshólmur er virkelig helt særlig - her får man følelsen af, at være ved verdens udkant. Stedet er i særdeleshed kendt for sine store kolonier af lunder - også kaldet søpapegøjer. De er kendetegnet ved de farverige næb, og sidder i hundredevis langs klipperne og i hulerne på Mykines.
  • Gjógv: På øen Eysturoy findes den lille bygd, Gjógv. Denne smukke, rolige og velbevarede landsby er idyllisk beliggende med bjerge til alle sider. Her er samtidig flotte udsigter til Kalsoy. Med færre end 50 indbyggere, der alle bor i gamle træhuse med græsdækket tag, har Gjógv en overflod af charme.
  • Sejltur til Vestmannabjergene: Fra bygden Vestmanna sejler man til Vestmannabjergene. Sejladsen går mellem klipper og lodrette kløfter - og endda i nogle af grotterne i området. Over hovedet flyver havfuglene fra området rundt, og der fortælles om, hvordan fuglefangst har været en vigtig del af livet for de lokale indbyggere i århundreder.
  • Slættaratindur: Færøernes højeste bjerg ligger på den nordlige del af Eysturoy. Turen har sin start ved Eiðisskarð - bjergpasset syd for Slættaratindur. Det er en slidsom tur mod toppen, men det er det hele værd - udsigten fra toppen af Færøernes højeste fjeld er fænomenal med udsigter ud over andre bjergtoppe og bølgende dale.
  • Gásadalur: Bygden Gásadalur på øen Vágar var den sidste af de færøske bosættelser, der fik vejforbindelse. Et ganske isoleret sted, hvor det føles som om tiden har stået stille i et århundrede. Bag bygden rejser fjeldene sig, og foran er det ikoniske, ensomme vandfald, hvor vandet falder ud over klipperne og direkte ned i havet. Her nydes stilheden og en storslået udsigt over Tindhólm.
Færøerne er et fantastisk land fyldt med smuk natur, en imødekommende befolkning og er rigt på historie og sagaer. Landet tilbyder noget for enhver smag, så både par og familier, aktive rejsende og livsnydere har med sikkerhed en rigtig god tur foran sig.
9. dag: Afrejse til Danmark
Efter et fantastisk eventyr på Island og Færøerne, kører du tilbage til lufthavnen, hvor bilen afleveres, inden du stiger ombord på flyet tilbage til Danmark.

Overnatninger

1 overnatning i Flúðir på guesthouse i eget dobbeltværelse
1 overnatning i Kirkjubæjarklaustur på hotel i eget dobbeltværelse
1 overnatning i Höf på guesthouse i eget dobbeltværelse
2 overnatninger i Reykjavik på hotel i eget dobbeltværelse
3 overnatninger i Tórshavn på hotel i eget dobbeltværelse

Overnatningsstandarden kan op- eller nedgraderes, og Jysk Rejsebureau kan hjælpe med B&Bs, lodges, luksushoteller og hostels.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes på udvalgte ugedage i perioden slut april til slut oktober. Kontakt en rejsekonsulent for specifikke afrejsedatoer.

April - Oktober

Pakkeliste

  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Vandresko
  • Badetøj og håndklæde
  • Evt. vejkort
  • Evt. guidebog
  • Internationalt kørekort
  • Kreditkort

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Keflavik / Keflavik - Vágar / Vágar - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • 6 dages billeje på Island inkl. fri kilometer, kasko- og ansvarsforsikring - betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • 4 dages billeje på Færøerne inkl. fri kilometer, kasko- og ansvarsforsikring - betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Entré til attraktioner/nationalparker
  • Parkeringsafgifter

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top