Søg
Søg
Ballonsafari, Kenya.

Ballonsafari i Masai Mara

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.795,-

Varighed: ½ dag

Masai Mara set fra himlen. I horisonten farver solopgangen himlen i rødlige nuancer og under dig græsser zebraer, gazeller og bøfler – hvis du er heldig, kan du måske få øje på en løve eller to.

Det er en fantastisk oplevelse at svæve hen over Masai Mara reservatets gyldne havregræs med bevoksninger af spredte akacie- og ørkendadeltræer. Mara betyder ”plettet”, og når du oplever panoramaudsigten fra ballonen, giver det pludselig mening, at de lokale masai stammer har givet sletten navnet ”Masai Mara”. Piloten styrer ballonen med øvet hånd, og kurven svæver skiftevis højt og lavt. Det giver et 'gip' hver gang man får øje på en ny flok dyr - turen synes at give det perfekte vue over den storslåede slette. Ballonsafarien afsluttes på passende vis med champagne-morgenmad serveret midt på savannen - måske i selskab med en flok græssende zebraer.
Hvert år fra midten af juli til september vandrer over én million gnuer fra Serengeti til Masai Mara i deres søgen efter frisk græs. Her blandes de med hundredtusinder af zebraer og gazeller, der er statister i det årlige show. I oktober siger gnuerne tak for mad og bevæger sig den modsatte vej.
Det er en særlig oplevelse at flyve i luftballon i denne periode.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Kenya her

Sæson

En ballonsafari er altid meget afhængig af vejret. I teorien kan den gennemføres hele året, men er bedst i tørtiden fra sidst i juni til og med september samt december til og med februar.

Vil du have chancen for at se gnuernes store vandring, er perioden fra slutningen af juli til og med august optimal. Bemærk, at højdepunktet for vandringen kan veksle lidt fra år til år.

Detaljeret beskrivelse

Du bliver hentet i bil fra din teltlejr/lodge klokken cirka 4.45 om morgenen (nøjagtig tidspunkt aftales lokalt). Herfra køres til startstedet, mens det endnu er mørkt. Alle deltagere mødes med piloten og luftballonen midt ude på savannen, hvor du får mulighed for at overvære, hvordan der pustes liv i luftballonen. Piloten gennemgår turen og sikkerheds-procedurerne før afgang.

Ballonen er svævende cirka 1 til 1 ½ time – afhængigt af vind- og vejrforhold, og afgangen er timet således, at du får det fulde udbytte af solopgangen. Imens du er i luften, har du lov til at stå op i kurven og er velkommen til at tage alle de fotos og videooptagelser, du har lyst til. Under dig græsser bl.a. zebraer, gnuer, Thomsons og Grants gazeller, bøfler samt impalaer – hvis du er heldig, kan du endda få øje på en løve eller to.

Landingen sker midt ude på savannen, hvor der i nærheden er dækket op med eksklusiv champagne-morgenmad, som du ofte spiser i selskab med græssende dyr. Efter morgenmaden bliver du kørt tilbage til din teltlejr/lodge med mulighed for at se vilde dyr undervejs. Hele ballonsafarien varer cirka fire til fem timer inklusiv transport. (M)

M = Morgenmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Ballonsafarien tilbydes som tilkøb til Jysk Rejsebureaus ture til Masai Mara vildtreservat. Det er også muligt at arrange ballonsafari over Serengeti i Tanzania.

Af sikkerhedshensyn anbefales ballonsafari ikke til børn under 12 år. Børn under 6 år får som regel ikke lov til at komme med på turen.

Bemærk at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske ERV Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter.

Tag mindst muligt med i luftballonen, da der er begrænset plads i kurven. Overskydende bagage kan i mellemtiden opbevares i bilen, der kører dig til og fra ballonsafarien.

Personer med en vægt på over 120 kg skal betale for 2 pladser.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver dag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.795,-


Prisbemærkning

Prisen er inklusiv ballonsafari, champagne-morgenmad og transport til og fra teltlejr/lodge.

Der er ingen børnerabat på denne tur. Af sikkerhedshensyn anbefales ballonsafari ikke til børn under 12 år. Børn under 6 år får som regel ikke lov til at komme med på turen. Forhør dig evt. hos din rejsekonsulent.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Sværhedsgrad

Let
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: