Af Christopher Levy
Tidspunkt for rejse
Juli – August 2014
Efter en halvlang flyrejse med Egyptair, ankom jeg til Nairobi tidlig morgen og blev indlogeret i et luksus safaritelt på Wildebeest Camp lidt uden for byen. Super hyggeligt sted og godt udgangspunkt for dagsture i Nairobi. Resten af dagen stod på afslapning. Næste morgen var jeg ude at besøge et elefantbørnehjem, et girafcenter og Karen Blixens hus. Helt bestemt de typiske turistting at se i Nairobi, men det var alligevel en god og underholdende dag.
Næste dag var det blevet tid til min 5 dags budget safari i Masai Mara. Det var stadig lidt tidligt på sommeren til at se vandringen fra Serengeti til Masai Mara, men jeg håbede på det bedste. Efter en lang køredag i Afrikas kaotiske trafik, ankom jeg om eftermiddagen til min camp i Masai Mara, Lenchada Tourist Camp. Jeg fik mit eget safaritelt med eget bad, så jeg var fint tilfreds. Det var den samme spaghetti-kødsovs hver aften, men den var slet ikke så slem og langt de fleste ting på stedet fungerede som de skulle. Der var myggenet og endda varmt vand og lys når generatoren var tændt mellem 5:30 og 7:00 og igen 18:00 til 22:00. Ganske fint sted og faktisk lidt over min forventning for en budgetsafari. Det virkede meget lokalt, hvilket giver stedet en vis afrikansk charme. Når der skulle slås græs kom naboen fx med sine køer og lod dem græsse mellem teltene i nogle timer.
Selve safarien synes jeg skiller sig meget ud fra safari i fx Sydafrika. Langt de fleste safaribiler er Toyota Hiace med et pop-up tag. Det fungerer egentlig ganske godt, og man har fint udsyn. Det er heller ikke så koldt, da man ikke har vinden ind på sig som i de åbne biler. Dog kan man sagtens betale ekstra, og få fx en Land Cruiser. Vi sad fast et par enkelte gange, men chaufføren fik det løst hver gang. Den store forskel ligger i selve safariformen, synes jeg. I Kenya og Tanzania har bilerne radio, som chaufførerne flittigt bruger. Så er der én som ser en løve, kommer alle de andre også. Det gør at man er lidt flere om oplevelsen, men til gengæld opvejer naturen og dyrelivet helt klart dette. Det giver også større ”garanti” for at se dyr. Vi så utroligt mange dyr, og virkelig mange af dem af gangen. I Sydafrika er succesen mere op til den enkelte guide og hans færdigheder. Mit indtryk er dog også, at guiderne i Sydafrika er ret dygtige til deres arbejde.
Mange gnuer og zebraer var heldigvis allerede kommet fra Tanzania, så man kunne se flere tusinde dyr ud over savannen. Selve krydsningen af Mara floden så vi desværre ikke de dage jeg var der, men det gjorde faktisk ikke noget. Turen sluttede ved Lake Nakuru, som desværre ikke har så mange flamingoer længere pga. nogle ændringer i vandet vidst nok, men er stadig et rigtig flot område. Det er også her man kan være ret “sikker” på at se næsehorn, hvis man ikke får dem set i Masai Mara. Alt i alt en rigtig god safari, og jeg er egentlig glad for at det var en budgettur. Pga. safariformen får man jo set det samme som kunderne på de ”dyre” safarier.
Næste dag var det blevet tid til min 5 dags budget safari i Masai Mara. Det var stadig lidt tidligt på sommeren til at se vandringen fra Serengeti til Masai Mara, men jeg håbede på det bedste. Efter en lang køredag i Afrikas kaotiske trafik, ankom jeg om eftermiddagen til min camp i Masai Mara, Lenchada Tourist Camp. Jeg fik mit eget safaritelt med eget bad, så jeg var fint tilfreds. Det var den samme spaghetti-kødsovs hver aften, men den var slet ikke så slem og langt de fleste ting på stedet fungerede som de skulle. Der var myggenet og endda varmt vand og lys når generatoren var tændt mellem 5:30 og 7:00 og igen 18:00 til 22:00. Ganske fint sted og faktisk lidt over min forventning for en budgetsafari. Det virkede meget lokalt, hvilket giver stedet en vis afrikansk charme. Når der skulle slås græs kom naboen fx med sine køer og lod dem græsse mellem teltene i nogle timer.
Selve safarien synes jeg skiller sig meget ud fra safari i fx Sydafrika. Langt de fleste safaribiler er Toyota Hiace med et pop-up tag. Det fungerer egentlig ganske godt, og man har fint udsyn. Det er heller ikke så koldt, da man ikke har vinden ind på sig som i de åbne biler. Dog kan man sagtens betale ekstra, og få fx en Land Cruiser. Vi sad fast et par enkelte gange, men chaufføren fik det løst hver gang. Den store forskel ligger i selve safariformen, synes jeg. I Kenya og Tanzania har bilerne radio, som chaufførerne flittigt bruger. Så er der én som ser en løve, kommer alle de andre også. Det gør at man er lidt flere om oplevelsen, men til gengæld opvejer naturen og dyrelivet helt klart dette. Det giver også større ”garanti” for at se dyr. Vi så utroligt mange dyr, og virkelig mange af dem af gangen. I Sydafrika er succesen mere op til den enkelte guide og hans færdigheder. Mit indtryk er dog også, at guiderne i Sydafrika er ret dygtige til deres arbejde.
Mange gnuer og zebraer var heldigvis allerede kommet fra Tanzania, så man kunne se flere tusinde dyr ud over savannen. Selve krydsningen af Mara floden så vi desværre ikke de dage jeg var der, men det gjorde faktisk ikke noget. Turen sluttede ved Lake Nakuru, som desværre ikke har så mange flamingoer længere pga. nogle ændringer i vandet vidst nok, men er stadig et rigtig flot område. Det er også her man kan være ret “sikker” på at se næsehorn, hvis man ikke får dem set i Masai Mara. Alt i alt en rigtig god safari, og jeg er egentlig glad for at det var en budgettur. Pga. safariformen får man jo set det samme som kunderne på de ”dyre” safarier.
