8 dage
Ekskl. fly
Nye priser på vej
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Du rejser tilbage i tiden når du forlader Chiang Mai i Thailand, eller sådan føles det på denne tur, der tager dig ind hjertet af Laos. Du besøger et område tæt på den kinesiske grænse, hvor de etniske minoritetsgrupper byder dig velkommen med et smil og naturen er helt uspoleret. Glæd dig til at trekke gennem smukke skovområder, igennem venlige landsbyer inden du padler langs flodbredden og oplever området fra vandsiden.

Få information og fakta om Laos her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Laos her

Bedste rejseperiode

Det bedste tidspunkt at tage på denne tur er fra november - februar når det er tørt og ikke for varmt.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Chiang Mai til Chiang Khong
Du bliver hentet om formiddagen mellem kl. 10-10:30 og bliver kørt til Chiang Khong. På vejen vil du såfremt tiden tillader det køre forbi det imponerende White Temple i Chiang Rai. I Chiang Khong bliver du indlogeret på et simpelt men rent guesthouse. Du skal forvente at ankomme omkring kl. 16.00 hvor du kan bruge resten af eftermiddagen og aftenen til at udforske markeder i den stille grænseby Chiang Khong.
2. dag: Chiang Khong over grænsen til Luang Namtha
Efter morgenmaden er det tid til at krydse grænsen. Der er en lille rejseskranke på dit guesthouse, hvor du kan få vejledning i, hvordan du krydser grænsen og finder bussen til Luang Namtha. Efter du har passeret grænsen og fået dit visum skal du med minibus til togstationen (ikke inkluderet i prisen og koster ca 40,- kr.). Bussen kører ca kl 09.00 og ankommer til Luang Namtha sidst på eftermiddagen. Du bliver her hentet på busstationen og kørt hen til dit guesthouse. Resten af dagen og aftenen er på egen hånd. (M)
3. dag: Luang Namtha - trekking gennem skovområder med overnatning i lokale landsbyer
I dag begynder 3 dages spændende oplevelser, hvor du blandt andet besøger små landsbyer, to af dem kan man kun besøge til fods eller med båd. Turen starter i Ban Namleu landsbyen, hvorfra vandrestien går op mod højderyggen. Du kommer igennem skovområder og får undervejs forklaret, hvordan de lokale forsøger at bevare skovene. Undervejs møder du lokale på vej til og fra markedet. Natten tilbringes enten i landsbyen Ban Nam Goy eller i Ban Nalan Tai, vi fordeler sol og vind lige i forhold til de fordele landsbyerne har af at have overnattende turister. (M,F,A)
4. dag: Luang Namtha - Trekking over floder på udkig efter dyreliv
Morgenmaden tilberedes i landsbyen inden turen fortsætter langs Nam Ha’s bredder på udkig efter aber. Frokost spises undervejs på ”picnic style” inden floden skal krydses på bambus tømmerflåde og du kommer ind i Nam Ha nationalparken. Dit eftermiddags trek går gennem grønne rismarker over en højderyg inden du ankommer til Nam Tha floden, hvor du bliver budt velkommen og skal overnatte i en Khmu landsby. (M,F,A)
5. dag: Luang Namtha kajaktur
I dag skal du padle ad Nam Tha floden gennem et mere befolket område, så der er meget at kigge på langs flodbredden. Afhængig af vandstanden er der også lidt sjove ”rapids” undervejs. Turen slutter i Khmu landsbyen ved Ban Hat Nalaeng, hvor du bliver hentet og kørt tilbage til Luang Namtha i en pick-up truck. Vejen er støvet og fyldt med bump, men du er garanteret nogle rigtig flotte udsigter undervejs. Tilbage i Luang Namtha bliver du sat af ved dit overnatningssted, hvor du kan slappe af og tage dig et velfortjent bad. (M,F)
6. dag: Stille morgen inden turen går mod Pak Beng
Nyd en afslappende morgen før du skal sydpå med bus til Pak Beng. (M)
7. dag: Med slowboat fra Pak Beng til Luang Prabang
Dagen starter tidligt da du skal med slowboat ned ad floden til Luang Prabang – den smukke UNESCO bevarede by. Turen tager ca 7 timer, hvor du kan sidde på dækket og slappe af mens du nyder den smukke natur. Ved ankomst bliver du hentet ved færgelejet og kørt ind til byen til dit overnatningssted.
8. dag: Luang Prabang - tid til at fortsætte din videre rejse
Nyd din morgenmad inden du tjekker ud fra dit overnatningssted og fortsætter enten på egen hånd eller med hjælp fra os på din rejse videre mod det Sydlige Laos og Cambodia eller tilbage til Thailand.

Overnatninger

1 overnatning guesthouse i Chiang Khong
2 overnatninger guesthouse i Luang Namtha
1 overnatning guesthouse i Pak Beng
1 overnatning guesthouse i Luang Prabang
2 overnatninger i home stay

Bemærkninger

Vi anbefaler ikke turen til børn under 10 år.

Turen kan arrangeres som privat tur mod tillæg og du kan tilkøbe opgradering til hotel standard istedet for guesthouse, hvis du ønsker dette. Forhør dig hos din rejsekonsulent.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Turen starter hver fredag, søndag og tirsdag.

Gruppestørrelse

Normal gruppestørrelse er fra 1 -8 deltagere.Hvis du vil have turen garanteret som en privat tur kan dette gøres mod tillæg - forhør dig hos din rejsekonsulent om tillæg.

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Fleece eller varm trøje
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Myggespray
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Lagenpose
  • Evt. ørepropper

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Busbilletter ifølge program
  • Ture og opleveser ifølge program med engelsktalende guide

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Andre måltider end nævnt ovenfor samt drikkevarer
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Transfer fra Huay Xai grænsen til busstationen ( ca 200 THB )
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Kontakt en rejsekonsulent på 70 20 19 15 og hør nærmere om priser.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top