Se nyhedsbrevet i en browser
 

Tril ud på eventyr i Australien 🦘

Vejen ligger åben. Sengen er redt. Let’s go Down Under!
Du kan sagtens være både eventyrlysten og komfortsøgende på én gang. Det ene udelukker ikke det andet. Måske har du en uendelig lang bucket list, men også et ønske om tid og ro til at trække vejret mellem oplevelserne – og med en drøm om at rejse til den anden side af jorden og samtidig have plads til både guidebøger, yndlings-outfitet og dit blødeste strandhåndklæde.

Er du til ørken, surfstrande eller regnskov?

Udforsk Australien med autocamper eller campervan!
Uanset om du rejser alene, med en ven, kæreste eller hele familien – og om du drømmer om ørkenlandskaber, regnskov, surfstrande eller små hyggelige kystbyer – så findes der en rejse der passer til lige præcis dig. Og vi hjælper dig med at finde den. Scroll ned og få masser af inspiration til dit camper-roadtrip i Australien.

💡 PS: Hvis du synes en autocamper lyder lidt for dyrt, kompliceret eller bare ikke er din stil, så bare rolig! I vores næste to nyhedsbreve deler vi tips til hvordan du kan opleve Australien med telt og lejebil, eller med buspas som en ægte backpacker. Så hold øje med din indbakke!

Hvordan ser dine rejsedrømme ud?

En drøm for børnene (og deres forældre)

Drømmer du om at tage børnene med på eventyr på den anden side af jorden? Så genkender du nok tankemylderet – med alle spørgsmålene som hvornår, hvordan og hvad nu hvis. Men ved du hvad der gør det hele lidt lettere (og meget sjovere)? Hvis du smider hele familien ind i en autocamper – komplet med yndlingsbamsen, malebøgerne og det spil som alle altid vil vinde. Så er det bare at trille afsted og fylde dagene med sandslotte, koala-krammere, vilde naturoplevelser og storbyeventyr – helt uden at skulle stresse over check-ins, telte der skal slås op, eller tasker der skal pakkes om hver aften.

Lyder det som en drøm? Det er det også.
For ja, du kan sagtens rejse både komfortabelt, enkelt og med dagene fulde af sjove oplevelser når du rejser med børn i Australien!

👇 Klik her for at se vores bedste børnevenlige rejseforslag – hvor der er mindre bøvl og mere tid til det vigtigste: nemlig de oplevelser I deler sammen.

Med familien på eventyr

Campervan = frihed til en bedre pris

Vi ved det – en autocamper i Australien er ikke ligefrem den billigste måde at rejse på. Men vil du stadig gerne have friheden, fleksibiliteten og det fede ved at have dit hjem med dig, uden at sprænge hele årets rejsebudget? Så er det en campervan du skal vælge.
Konceptet er det samme: Pak bilen med alt det du skal bruge, på rejsens første dag – og lad så vejene (og din mavefornemmelse) guide dig. Når du når til aftenen, reder du sengen bag i bilen og falder i søvn med udsigt til ødemarken, havet eller røde klippetoppe – det er helt op til dig.

Vil du høre om flere fordele? Campervans er ikke bare billigere at leje – de er også nemmere at køre og lettere at finde campingpladser til.

👉 Tjek vores rejseforslag med campervan i det vestlige Australien. Det er en ofte overset del af landet, der er fuld af skjulte perler. Forestil dig ørkenvandringer, snorkling med hajer og rokker, kajakture i turkisblå laguner, møder med aboriginere og deres kultur, vingårde og mægtige vandfald. Vestaustralien lyder da for fedt, ikke? 😉

Med campervan i det vestlige Australien

✅ Når du vil have krydset hele din bucket list af

…eller i hvert fald næsten
At opleve alle Australiens største højdepunkter på én og samme rejse er cirka lige så umuligt som at fotografere en koala uden at få slørede billeder (de ser søvnige ud, men bevæger sig som ninjaer!).

Med de enorme afstande mellem strande, storbyer, ørkener og regnskove er det simpelthen umuligt at nå det hele. Men! Heldigvis har vores Australien-eksperter lagt hovederne i blød og sammensat et rejseforslag hvor du får RIGTIG meget Australien på bare fire uger – takket være en smart kombination af autocamper og indenrigsfly.

På menuen finder du:
🏄‍♂️ Strandliv og hyggestemning i Adelaide
🦘 Vilde møder på Kangaroo Island
🥾 Vandring i Grampians National Park
🛣 Great Ocean Road – en af verdens smukkeste køreruter
🍜 Smagseventyr i multikulturelle Melbourne
❤️ Røde ødemarker og vilde udsigter i outbacken
🏜 Uluru – Australiens hellige hjerte
🌉 Ikoniske udsigter i Sydney

Det her er rejsen for dig der vil presse så meget som muligt af Australien ind på fire uger.

Hop ind – vi kører nu!

Den ultimative rejse Down Under

Vil du slutte eventyret af med total afslapning?💆🏻‍♀️

Australien er for eventyreren. For dig der tiltrækkes af det vilde, det anderledes, det aktive og det eksotiske. For dig der vil opleve verden – sådan helt ægte!


Men efter nogle uger på farten – med røde ørkenlandskaber, vandreture i nationalparker og storbydage der får skridttælleren til at juble – så er det helt naturligt hvis du (og din krop) sukker efter en blød landing, før hverdagen igen kalder.

Netop derfor hjælper vi dig gerne med at sætte prikken over i’et på din Australien-rejse – med nogle dages total afslapning i et strandparadis i Thailand. Her er der rig mulighed for at lade eventyret synke ind, mens dagene går med snorkling i krystalklart vand, lure i skyggen og rolige scooterture mod aftenens middagsrestaurant. Ingen fast program. Bare dig, varmen og minderne fra en tur du aldrig vil glemme.

Den perfekte kombination af eventyr og afslapning

Når du er nået hertil i nyhedsbrevet...

... så har du (forhåbentlig) en lidt klarere idé om hvilken type Australien-rejse der passer til dig.

Så hvad er næste skridt?
Book et møde med en af vores Australien-eksperter, enten online eller i en af vores butikker. Det er helt gratis og helt uforpligtende. Vi lytter, brainstormer idéer og hjælper dig med at komme afsted på dit drømmeeventyr!

Book et møde med vores Australien-eksperter her