Højdepunktet på denne tur er at besøge og sove i et af iban folkets langhuse. Før i tiden var disse folk berygtede, blodtørstige hovedjægere, men det er mange, mange år siden. I dag er de tværtimod kendt som utroligt gæstfrie og venlige folk, der stadig holder fast ved deres unikke levemåde hvor alle bor under samme tag og gør meget for at beskytte deres rige kultur og traditioner. Du får et rigtig godt indblik i hvordan disse folk har gjort junglen til deres hjem og det bliver uden tvivl en uforglemmelig oplevelse.
Bedste rejseperiode
Turen afgår hele året. De bedste måneder er fra marts til oktober.
Monsunsæsonen er fra november til februar.
Monsunsæsonen er fra november til februar.
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Kucing – Lemanak floden – Iban langhus
Fra Kuching kører du fire timer gennem smuk, grøn regnskov, peber- og gummiplantager. Første stop er Serian, en lille by i Sarawak som har gode forbindelser til oplandet (regnskoven) og derfor bugner det lokale marked af eksotiske frugter. Herefter fortsætter du videre til Lemanak floden hvor en langbåd sejler dig gennem regnskoven hen til langhuset, hvor du skal overnatte. Som det første aflægger du et høflighedsvisit hos husets overhoved, inden du besøger pebertræshaven og den omkringliggende skov. Om aftenen vil du få serveret et traditionelt måltid, som du spiser med langhusets beboere siddende på sivmåtter efterfulgt af en festlig aften med ceremonielle danseoptrædener. Overnatning i langhus. (F,A)
2. dag: Iban langhus – Lemanak floden – Kuching
Efter morgenmad skal du opleve meget mere af Iban folkets livsstil og traditioner. Først på programmet er en demonstration i at bruge de lange pusterør. Dernæst kommer du på en spændende tur gennem regnskoven, hvor en guide vil fortælle om hvordan stammefolkene gør brug af junglen. Du vil se hvilke planter der kan bruges til medicinske formål, hvilke frugter og blade man kan spise og hvordan samfundene udøver landbrug og fanger mad. Du stopper ved flodbanken hvor frokosten tilberedes og serveres inden du sejler ned af floden i en langbåd. Senere kører du mod Kuching hvor du ankommer sidst på eftermiddagen. (M,F)
Overnatninger
1 overnatning i langhus
Bemærkninger
Turen er egnet for alle.