Søg
Søg
Iban folket, Borneo
Iban folket, Borneo
Borneo
Iban folket, Borneo
Iban folket, Borneo

Iban folket og Lemanak floden

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 1895,-

Varighed: 2 dage

Inde i Borneos jungle bor iban folket i traditionelle langhuse, og de efterlever stadigvæk deres forfædres traditioner og levemåder.

Højdepunktet på denne tur er at besøge og sove i et af iban folkets langhuse. Før i tiden var disse folk berygtede, blodtørstige hovedjægere, men det er mange, mange år siden. I dag er de tværtimod kendt som utroligt gæstfrie og venlige folk, der stadig holder fast ved deres unikke levemåde hvor alle bor under samme tag og gør meget for at beskytte deres rige kultur og traditioner. Du får et rigtig godt indblik i hvordan disse folk har gjort junglen til deres hjem og det bliver uden tvivl en uforglemmelig oplevelse.

Sæson

Turen afgår hele året. De bedste måneder er fra marts til oktober.
Monsunsæsonen er fra november til februar.


Detaljeret beskrivelse

1. dag: Kucing – Lemanak floden – Iban langhus
Fra Kuching kører du fire timer gennem smuk, grøn regnskov, peber- og gummiplantager. Første stop er Serian, en lille by i Sarawak som har gode forbindelser til oplandet (regnskoven) og derfor bugner det lokale marked af eksotiske frugter. Herefter fortsætter du videre til Lemanak floden hvor en langbåd sejler dig gennem regnskoven hen til langhuset, hvor du skal overnatte. Som det første aflægger du et høflighedsvisit hos husets overhoved, inden du besøger pebertræshaven og den omkringliggende skov. Om aftenen vil du få serveret et traditionelt måltid, som du spiser med langhusets beboere siddende på sivmåtter efterfulgt af en festlig aften med ceremonielle danseoptrædener. Overnatning i langhus. (F, A)

2. dag: Iban langhus – Lemanak floden – Kuching
Efter morgenmad skal du opleve meget mere af Iban folkets livsstil og traditioner. Først på programmet er en demonstration i at bruge de lange pusterør. Dernæst kommer du på en spændende tur gennem regnskoven, hvor en guide vil fortælle om hvordan stammefolkene gør brug af junglen. Du vil se hvilke planter der kan bruges til medicinske formål, hvilke frugter og blade man kan spise og hvordan samfundene udøver landbrug og fanger mad. Du stopper ved flodbanken hvor frokosten tilberedes og serveres inden du sejler ned af floden i en langbåd. Senere kører du mod Kuching hvor du ankommer sidst på eftermiddagen. (M, F)

Overnatning:
1 overnatning i langhus

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Turen er egnet for alle.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 1895,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Min. 2 personer

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Ture
  • Transport
  • Overnatning
  • Måltider ifølge program
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Se mere her
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: