Søg
Søg
Crocker Range, Borneo
Crocker Range, Borneo
Crocker Range, Borneo
Crocker Range, Borneo
Crocker Range, Borneo
Crocker Range, Borneo
Crocker Range, Borneo

Trekking i Croker Range

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.495,-

Varighed: 4 dage

En storslået trekking-tur på Sabahs højderyg og den højeste bjergkæde i Malaysia, fører dig igennem små landsbyer, kølige junglefloder, rismarker og 1. klasses naturreservater med et af de mest varierede dyre- og planteliv på jorden.

Denne imponerende og anbefalelsesværdig tur går igennem tæt jungle, over rislende floder, gennem flade rismarker og et ofte udfordrende terræn. Omgivelserne er utrolige, og du vil virkelig føle dig hensat til en helt anden verden, langt væk fra civilisationen. Undervejs overnatter du i de lokale landsbyer og alle måltider tilberedes af turens guide.

Sæson
Den bedste sæson for denne tur er fra marts til oktober, som er den tørre årstid.

Detaljeret beskrivelse

1. dag:
Du bliver hentet på dit hotel og kører derefter ca. 50 km til Tambunan Road. Her begynder dit trek i en højde af 1.500 meter som starter med en nedstigning på en ca. 45° hældning. På vejen går du gennem landsbyer og jungle og underlaget vil derfor skifte en smule. Dagens trekking er ca. 5 timer. Om natten overnatter du i en lokal landsby. (F,A)

2 - 3. dag:
Dagens rute foregår i ’blidt’ terræn gennem flodlejer, landsbyer, jungle og rismarker. Turen vil tage imellem 5 -8 timer afhængig af vandstandsniveauet og trekkernes kondition. Du overnatter igen i en af landsbyerne på vejen ved floden. (M,F,A)

4. dag:
Efter morgenmaden starter din sidste trekkingtur igennem rismarker og jungle. Den varer ca. 5 timer. Inden du kører tilbage til Kota Kinabalu spiser du frokost på en lokal cafe. (M,F)

Overnatning:
3 overnatninger i lokal landsby (byens forsamlingshus).

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Turens fysiske niveau er hård/udfordrende. Det betyder, at den kun egner sig til folk som er i virkelig god fysisk form og som har erfaring med at trekke. (Dvs. at man kan gå i 8 – 10 timer, 20 – 30 km, med nedstigning/opadstigning på 1,500 m)
Der vil være bærere som måske kan hjælpe med at bære noget af jeres oppakning. Der kan også arrangeres en 3 dages tur eller der er mulighed for at sove en ekstra nat i landsbyen.

Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om man overholder de anbefalede retningslinjer på området ( tjek på ssi.dk). Du skal også være opmærksom på en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedr. fx overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres. Alle Jysk Rejsebureaus trekking turer er gennemprøvede, og vi oplever yderst sjældent, at vores rejsende får højdesyge, som påvirker oplevelsen, dog er det ekstremt vigtigt, at du går ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge ( fx kvalme, hovedpine). Lyt kun til dig selv og din krop. Højdesyge er noget, man skal tage alvorligt. I ekstreme tilfælde, hvor trekkere ignorerer symptomerne og er fortsat op af bjerget, har det haft dødelig udgang. Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Vi refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt pga. højdesyge

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.495,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Min. 2 personer.

Prisen er inklusiv

  • Trekkingtur og transport til og fra ruten
  • Overnatning og måltider ifølge program
  • Bærere og engelsktalende guide
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Gratis rejseforedrag

Fastlands Malaysia og Singapore: 20-09-2018 18:00:00 : 10695
Aalborg
20. september 2018 kl. 18:00

Fastlands Malaysia og Singapore

Se mere her
Til top
Find os på: