Søg
Søg
Ø-hop, Maldiverne
Maldiverne - Dhoni Cruise
Sejltur på Maldiverne
Sejltur på Maldiverne
En af de knap 1200 øer i Maldiverne
Du får mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen
Der er masser af mulighed for verdensklasse snorkling

Maldivernes ø-hav

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 8.535,-

Varighed: 7 dage

Denne rejse tager dig med på en eventyrlig sejltur i Maldivernes øhav, hvor du besøger smukke strande, snorkler, møder befolkningen og nyder den lokale mad.

Maldiverne er kendt som et paradis på jorden og du har nu muligheden for at tage med på en sejltur, hvor du oplever mange af de smukkeste steder i dette fantastiske øhav. Hver dag vil du vågne op til en ny smuk strand, besøge de blå laguner, møde de lokale som bor på de små isolerede øer og nyde den lokale mad, mens du slapper af og nyder livet langt væk fra dagligdagen.

Sæson
Fra midt september til midt april

Detaljeret beskrivelse

1.dag: Male - Gennem Vaadhoo kanalen
Ved ankomst til Male International lufthavn vil du blive mødt af en lokal repræsentant som vil sørge for at du kommer frem til båden, der ligger klar. Når alle har fundet sig til rette i kahytterne, begynder eventyret, der starter med en sejltur igennem Vaadhoo kanalen. (F,A)

2. dag: Den idylliske ubeboede ø Ambaraa
Efter en stille og rolig start på morgenen, fortsætter du mod det sydligeste punkt af Male øgruppen, hvor du sejler videre mod Felidhoo. På denne strækning får mulighed for at opleve lokale fiskere. (M,F,A)

3. dag: Fenboa Finolhu og Meemu ø-gruppen
I dag fortsætter turen længere sydpå, hvor du bl.a. passerer Meemu øgruppen, som består af 34 øer, hvoraf 25 er ubeboet. Sidst på dagen ankommer du til Fenboa Finolhu, som ligeledes er en smuk ubeboet ø, og her står snorkling og afslapning på stranden på menuen. (M,F,A)

4. dag: Snorkling omkring Dhlggaru
Efter morgenmaden går turen østpå mod den beboede ø Dhiggaru. Øen er kendt for dens smukke snorkelområder, og der er sat masser af tid af til at udforske verden under vandet. Senere på dagen besøger en lokal landsby, hvor kun ganske få turister sætter deres ben. Du får muligheden for at stifte bekendtskab med landsbyens beboere, og hvis du er heldig, vil de lokale også invitere på en aftenforestilling, hvor de spiller på deres traditionelle trommer, som er rammen for hele ørigets folkemusik. (M,F,A)

5. dag: Felidhoo ø-gruppen
I dag sejler du tilbage mod Felidhoo øgruppen. Du vil opdage, at selvom mange af landsbyerne på øerne ligner hinanden, lever befolkningen på mange forskellige måder. (M,F,A)

6. dag: Emboodhoo finolhu ø-gruppen
Denne dag bliver den længste sejldag, da båden skal hele vejen tilbage til Male øgruppen, som ligger længst mod nord. I løbet af dagen får du mulighed for at hoppe i det krystalkare vand og nyde en forfriskende dukkert. Dagen ender ved øen Emboodhoo Finolhu, hvor du overnatter. (M,F,A)

7. dag: Ankomst til Male
I dag er den sidste dag ombord på båden og turen går nu retur til Male. Ved ankomst vil der være en repræsentant, som vil hjælpe dig videre til din næste destination. (M)


Overnatning:
6 overnatninger i mindre kahyt. Du vil komme til at dele kahyt med din rejsepartner eller en af samme køn, hvis du rejser alene. Det er ikke muligt at få en enmandskahyt på denne tur.

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Det er et krav at have rejseforsikring for at komme med på denne tur. Jysk Rejsebureau anbefaler Gouda Rejseforsikring.

Børn under 12 år er ikke tilladt.

Da cruise på Maldiverne er meget efterspurgt og der er et begrænset antal pladser anbefaler vi du booker det i rigtig god tid.


Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 8.535,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

max 8 personer

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Afhentning ved ankomst
  • Udlån af snorkeludstyr (Husk at oplyse str. inden afrejse)
  • Måltider ifølge program

Prisen er eksklusiv

  • Oversøisk flybillet
  • Rejseforsikring
  • Måltider og drikkevarer som ikke er beskrevet i programmet
  • Drikkepenge. I Maldiverne er det god skik at give drikkepenge efter endt tur.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Gratis rejseforedrag

Sri Lanka og Maldiverne: 21-08-2018 18:00:00 : 10880
Aarhus
21. august 2018 kl. 18:00

Sri Lanka og Maldiverne

Sri Lanka og Maldiverne: 10-09-2018 18:00:00 : 11837
Aarhus
10. september 2018 kl. 18:00

Sri Lanka og Maldiverne

Sri Lanka og Maldiverne: 01-10-2018 18:00:00 : 11838
Aarhus
1. oktober 2018 kl. 18:00

Sri Lanka og Maldiverne

Se mere her
Til top
Find os på: