Søg
Søg
Cykel i Bagan, Myanmar
Bagan - Myanmar
Myanmar - Mt Popa
Myanmar - mt popa

Oplevelser i og omkring Bagan

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 795,-

Varighed: 1 dag

Oplev Bagans tusindvis af smukke templer og pagoder fra en cykelsaddel eller en luftballon. Eller besøg det iøjnefaldende pilgrimssted Mt. Popa. Her er masser af muligheder!

Tag på oplevelse i og omkring Bagan med alt, hvad området har at tilbyde. Tempelsletten omkring Bagan rummer flere end 2000 templer og pagoder. Det er en overvældende, imponerende og helt igennem fantastisk oplevelse at opleve dette smukke område. Bagan er et af verdens største religiøse områder, og enkelte af templerne kan formodentlig dateres helt tilbage til det 2. århundrede. Alt efter dit temperement kan området udforskes til fods, på cykel, i hestevogn eller i bil.

Jysk Rejsebureau har masser af gode forslag til fede og lidt anderledes oplevelser i Bagan. Vi anbefaler bl.a. en cykeltur i Bagan, templerne ligger i et forholdsvist fladt terræn, hvilket gør det afslappende at komme rundt på cykel. En anderledes og helt uforglemmelig oplevelse i luftballon over Bagans tempelområde og en spændende tur til det iøjnefaldende pilgrimssted Mount Popa.


Sæson
Myanmar (Burma) har tropisk monsunklima, og der er derfor varmt hele året. Den køligste og behageligste tid at besøge Myanmar er fra midt i oktober frem til slutningen af februar. Regntiden er fra maj til først i oktober, hvor det kan være vanskeligt at bevæge sig omkring i de fjernereliggende egne med ringe infrastruktur. Går turen derimod til Yangon, Bagan, Mandalay og Inle Lake er regntiden ingen hindring, men medbring paraply og regntøj. Lige efter regntiden i oktober/november ligger rismarkerne som store grønne tæpper foldet ud over det centrale Myanmar, og floderne bugner af liv.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Myanmar er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Myanmar kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Detaljeret beskrivelse

På cykel i Bagan
Sammen med din guide, cykler du afsted i de tidlige morgentimer, inden solen brænder helt igennem, for at opleve de smukke templer i Bagan. Turen tager dig væk fra hovedvejen og ud på de mindre veje hvor du blandt andet cykler forbi morgenmarkedet Nyaung Oo. Her oplever du en skøn blanding af farverige boder, der sælger alt fra kurve og krukker til krydderier og kød.
Du fortsætter videre mod tempel området, hvor du blandt andet vil opleve Shwezigon pagoden - en prototype af de senere Myanmar stupaer, Wetkyi-in Gubyaukkyi - et grottetempel med meget smukke og interessante kalkmalerier og Ananda pagoden - en af de smukkeste og bedst bevarede i ’Old Bagan’. Du cykler videre til Ananda Ok Kyaung - et af de få overlevende murstensklostre fra begyndelsen af den tidlige Bagan periode og Htilominlo templet - som er kendt for at være blandt de seneste templer i Bagan. Herefter går turen atter langs marker og gennem små landsbyer med nysgerrige og smilende burmesere tilbage til hotellet.

Luftballon over Bagan
Du bliver hentet på dit hotel før solopgang, og vel fremme ved udgangspunktet for ballonturen, får du en kort introduktion, mens du nyder en kop kaffe/te og en let snack. Herefter bliver den enorme luftballon fyldt med luft, og så snart ballonen er klar, stiger du ombord i kurven. Næsten lydløst, endnu i tusmørke, hæver den elegante ballon sig fra jorden, og inden længe finder du dig selv hævet over Bagans tempelområde. Næsten lydløst glider du gennem luften hen over Bagans tørre slette, der er fyldt med tusindvis af templer, klostre og pagoder. Du kommer tæt forbi toppene af de himmelstræbende stupaer, og med din 360 graders panoramaudsigt over hele regionen får du en helt enestående udsigt. Snart begynder solen at bryde frem og området bades nu i et vidunderlig gyldent lys. Efter flyvningen nydes et glas mousserende vin og lidt frugt og du får udleveret et certifikat på din ballontur, inden du returnerer til hotellet.

Det er altid en stor oplevelse af flyve i luftballon. Men at glide næsten lydløst hen over Bagans tempelslette mellem de tusindvis af pagoder og templer, mens solen gryer i horisonten, er en helt unik oplevelse!

Det unikke Mount Popa
Fra dit hotel i Bagan går turen til det imponerende og unikke Mount Popa. Mount Popa er et stejlt vulkanbjerg, der ligger som skudt op i landskabet. På toppen af bjerget ligger, som taget ud af et eventyr, et meget smukt buddhistisk tempelkompleks, der siges at være tilholdssted for de magtfulde ånder kaldet ”nats”. Mount Popa er et yndet pilgrims- og udflugtsmål for Myanmars befolkning.

For at nå toppen skal du forcere en trappe med over 700 trin og som er tæt befærdet af de mange pilgrimme der valgfarter til klostret. Derudover vrimler det med yderst nærgående aber på trapperne – så hold på hat og briller! Opstigningen er alle anstrengelser værd! Fra toppen belønnes du med den mest fantastiske udsigt over det omkringliggende landskab. På turen til Mount Popa gør du stop hos et af de lokale landbrug, der producerer toddy og palm sugar fra kokosnøddepalmerne. Her er der mulighed for at få en anderledes smagsoplevelse. Efter en spændende dag kører du retur til dit hotel i Bagan.


-

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Ballonflyvning er ikke tilladt for børn under 8 år. Børn mellem 8-16 år skal være i følgeskab med en voksen og have en min. højde på 137cm. Ved ønske om mere end ét sæde eller for personer hvis vægt overstiger ballonselskabets max. grænse på 125kg betales prisen x 2 (dette skal oplyses ved reservationen!).

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver anden dag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 795,-


Prisbemærkning

Priserne er afhængig af afrejsetidspunkt og pladssituation. Tilbuddet er sammensat som inspiration - kontakt Jysk Rejsebureau og få skræddersyet din rejse.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Prisen er inklusiv

  • Transport og sightseeing i henhold til turprogram

Prisen er eksklusiv

  • Måltider
  • Lommepenge
  • Drikkepenge
  • Forsikringer
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Tilvalgsprodukter

fra: 1.350,-
Rabeang Pasak Tree House, Thailand

Unik oplevelse i trætoppene

Udlev din barnedrøm og overnat højt oppe i trætoppene. Du er helt tæt på naturen og de små landsbysamfund. En virkelig unik oplevelse væk fra den gængse turistrute!

Varighed: 3 dage

Gratis rejseforedrag

Myanmar (Burma): 18-04-2018 18:00:00 : 10576
København
18. april 2018 kl. 18:00

Myanmar (Burma)

Myanmar: 14-06-2018 18:00:00 : 10733
Aalborg
14. juni 2018 kl. 18:00

Myanmar

Se mere her
Til top
Find os på: