Søg
Søg
Myanmar
Mon State, Mawlamyine, Myanmar

Shan staten, Hsipaw og Goteik-viadukten

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.295,-

Varighed: 3 dage

Oplev Shan statens smukke natur og små maleriske byer. Nyd stemningen, det langsomme tempo og minoriteternes spændende kultur.

Tag med på oplevelse i Shan Staten hvor du bl.a. oplever den tidligere britiske ’Hill station’ Pyin Oo Lwin. Selvom byen har udviklet sig siden kolonitiden, har Pyin Oo Lwin bibeholdt meget af sin gamle, koloniale atmosfære med de velkendte hestevogne i gaderne. På en smuk togtur krydser du Goteik broen, der blev bygget af briterne for over 100 år siden, og er den højeste bro i Myanmar. Fra landsbyen Naung Pain kører du i bil det sidste stykke til Hsipaw - en af de ældste og vigtigste byer i Shan Staten og et område, som kun få rejsende besøger. Her kan du nyde naturen, stemningen og det langsomme tempo og få et lille kig bag facaden i denne (engang royale) Shan by. Inden turen går tilbage til Mandalay, skal du ud på en hyggelig sejltur på Dokhtawady floden.

Sæson
Myanmar (Burma) har tropisk monsunklima, og der er derfor varmt hele året. Den køligste og behageligste tid at besøge Myanmar er fra midt i oktober frem til slutningen af februar. Regntiden er fra maj til først i oktober, hvor det kan være vanskeligt at bevæge sig omkring i de fjernereliggende egne med ringe infrastruktur. Går turen derimod til Yangon, Bagan, Mandalay og Inle Lake er regntiden ingen hindring, men medbring paraply og regntøj. Lige efter regntiden i oktober/november ligger rismarkerne som store grønne tæpper foldet ud over det centrale Myanmar, og floderne bugner af liv.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Myanmar er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Myanmar kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Detaljeret beskrivelse

Dag 1: Mandalay – Pyin Oo Lwin
Fra dit hotel i Mandalay kører du til den tidligere britiske ’Hill station’ Pyin Oo Lwin (tidligere Maymyo). Turen går ad snoede veje, op i en højde på ca. 1.070 meter og til et mere køligt og behageligt klima. Det var her briterne trak sig tilbage til under kolonitiden, når det blev for varmt at opholde sig i Mandalay. Selvom byen har udviklet sig siden dengang, har Pyin Oo Lwin stadig meget af sin gamle koloniale atmosfære. Overalt i byen ser du de velkendte hestevogne, der bringer nostalgien frem. Det var også briterne, der grundlagde den store botaniske have Kandawgyi Gardens, der med de mange orkideer, farverige blomster, hundredvis af træsorter og mange fuglearter er en fryd for alle sanser. Her finder du også et imponerende sommerfuglemuseum, og tager du et smut op i udsigtstårnet Nan Myint, får du en fantastisk udsigt over byen. Blandt andre seværdigheder kan nævnes det travle morgen markedet og Peik Chin Myaung grotten - kendt for sine omfattende Buddha billeder og vægmalerier.

Dag 2: Pyin Oo Lwin til Naung Pain og Hsipaw
I dag venter der dig en smuk togtur. Du krydser bl.a. Goteik broen, et af Myanmars mest fantastiske, menneskeskabte vidundere. På det tidspunkt da jernbanebyggeriet blev afsluttet i 1901, var broen den største af sin slags i verden. Broen er designet og fabrikeret af Pennsylvania Steel Company i USA og derefter sendt til Myanmar. Broen er 689 meter lang og rejser sig i 102 meters højde hen over slugten. Det giver et sug i maven, når toget langsomt ruller ud på jernbroens skinner, hvorfra du har en fantastisk udsigt over kløften. Toget er måske ikke den hurtigste transportform, men ruten er absolut den smukkeste. Efter at have krydset broen, står du af i landsbyen, Naung Pain, hvor du bliver hentet og kørt til Hsipaw, en af de ældste og vigtigste byer i Shan Staten. Tag en slentretur i den lille maleriske by og nyd stemningen, det langsomme tempo og minoriteternes spændende kultur. Du kommer helt tæt på de etniske minoriteter og får et indblik i deres dagligdag. Afslut dagen med en panoramisk solnedgang fra toppen af Theintaung Hill.

Dag 3: Hsipaw – Dokhtawady floden - Mandalay
Efter morgenmaden kører du ned til Dokhtawady floden, hvor du stiger ombord på en af de lokale både. Nyd det smukke landskab mens du langsomt glider op ad floden. Båden gør stop ved et gammelt Shan kloster, som ligger ca. en halv times vandring fra floden. Vandreturen går gennem landdistriktet og frodige frugtlunde af ananas, papaya og appelsiner. Herefter sejler du tilbage mod Hispaw. Undervejs gøres stop ved en typisk Shan landsby, hvor du kan opleve hvordan dagligdagslivet leves, og få et indtryk af livet langt fra de store byer. Efter nogle oplevelsesrige dage, kører du sidst på eftermiddagen tilbage til Mandalay.


-

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.295,-


Prisbemærkning

Priserne er afhængig af afrejsetidspunkt og pladssituation. Tilbuddet er sammensat som inspiration - kontakt Jysk Rejsebureau og få skræddersyet din rejse.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Prisen er inklusiv

  • 2 overnatninger
  • Transporter i henhold til turprogram
  • Engelsktalende guide
  • Sightseeing i henhold til turprogram

Prisen er eksklusiv

  • Måltider
  • Lommepenge
  • Drikkepenge
  • Forsikringer
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Myanmar (Burma): 05-09-2018 18:00:00 : 11608
København
5. september 2018 kl. 18:00

Myanmar (Burma)

Myanmar: 11-09-2018 18:00:00 : 11679
Aalborg
11. september 2018 kl. 18:00

Myanmar

Myanmar: 11-09-2018 18:00:00 : 11379
Aarhus
11. september 2018 kl. 18:00

Myanmar

Se mere her
Til top
Find os på: