Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere
Af Pernille Smidt Nielsen

Som vi sad der i baren og kikkede ud over Namibias ørken, tænkte jeg, at det da i grunden var et underligt sted at drive et værtshus, her ’in the middle of nowhere’. Ikke desto mindre var stedet fyldt, ikke blot af os ”overlanders”, men af en blanding af lokale, og folk som må have været andre rejsende. Ud over vores lejrplads for natten, var eneste bebyggelse i nærheden en lille ’alt mulig butik’ og en håndfuld små lerhytter.

Men helt tilfældig var beliggenheden bestemt ikke. Vi befandt os i Sesriem, som ikke blot er kendt for det flotte Sesriem Canyon, men ligeledes fungerer som gateway til et af Namibias mest imponerende ørkenområder. Sesriem råder over den lejrplads, der ligger tættest på de berømte ’Dunes of Sossusvlei', som ligger godt 60 km eller en times kørsel derfra. Sossusvlei er et stort ørkenområde med høje flotte sand bjerge, også kendt som verdens højeste sand dunes, der rejser sig majestætisk midt i Namibias ellers flade ørkenlandskab. Et absolut must for rejsende i dette smukke land!

Nu var det efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, at vi havde været i kontakt med noget så civiliseret som en bar, så vi fik rigtig sat skub under selskabet… Måske lige lovlig meget. I hvert fald synes de to bevæbnede vagter på stedet, det var ved at være på tide, at vi gik tilbage til vores lejr. Og sådan et ’tilbud’ siger man vel ikke nej til. Vi blev fulgt et stykke på vej af vagterne, men det kunne nu ikke slå os ud, vi var i højt humør og bestemt også klar til en hyggelig aften ved lejrbålet.

Vi krøb, som altid, tidligt til køjs. Det kommer helt af sig selv på de kanter, da det bliver mørkt inden for et kort øjeblik, og jeg mener sådan rigtig mørkt! Denne aften kastede fuldmånen dog et flot lysskær over ørkenen, og vi var igen nogle stykker, der valgte at sove under åben himmel. Hvilken fantastisk oplevelse at ligge der i total øredøvende stilhed, og kikke på de mange tusinde stjerner. En stilhed der kun af og til blev brudt af en løves brølen i det fjerne, eller sjakalernes hylen ikke langt derfra. Pludselig kunne vi høre skridt i sandet, og et øjeblik senere vandrede en Eland, Afrikas største antilope art, forbi os på få meters afstand – kun adskilt af et lavt stengærde på ca. 20cm. Vildt!!

Hvad var dog det for en larm!! Klokken var kun 04.00, og jeg havde absolut ingen planer om at skulle ud af min dejlige sovepose lige med det første!! Men det havde åbenbart ikke tænkt sig at lade mig være I fred, og pludselig begyndte det at dæmre – vi skulle bestige ’the sand dunes’ inden solopgang. Tiden omkring solopgang er det bedste tidspunkt på dagen at besøge Sossusvlei, idet the sand dunes kan ses i utallige nuancer af gul, orange og røde farver. Farver, som er meget markante på den tid af dagen og ændrer sig konstant I takt med at solen stiger op på himmelen.
Noget fortumlede kom vi i tøjet og startede køreturen, for kun 15 minutter senere at vågne op og opdage, at vi var kørt fast og at alle måtte ud for at skubbe den tons tunge (føltes det som) lastbil fri. Lidt mugne, men langt mere vågne, kunne vi hoppe tilbage i bilen og fortsætte turen.

Vel fremme ved Sossusvlei startede vi vores ørkenvandring. Da jeg så selve bjerget, tænkte jeg ved mig selv, ’hvor svært kan det være, det er da ikke ret stejlt’. Og det var det sådan set heller ikke, men hold fast hvor var det hårdt. Med de stadig halvt sovende ben, der synes at blive ved med at skride tilbage og synke ned i sandet for hvert skridt vi tog, føltes det som en evighed, inden vi nåde toppen. Der gik vel en times tid med ’et skridt frem og to tilbage’, inden vi nåede helt til tops.

Men det var så absolut det hele værd. Da solen stod op, sad vi der, 'in the middle of no where’, på toppen af en af verdens største sand dunes og var fuldstændig fortryllede af dette fantastiske øjeblik. Det kan ikke beskrives - skal så absolut opleves. Sossusvlei og udsigten fra the sand dunes ved solopgang, er uden tvivl et at de mest spektakulære syn i Namibia.

Nu vil den tanke nok strejfe de fleste, at ’nedstigningen’ må have været et stort antiklimaks. Men det gælder naturligvis kun dem, der aldrig har hørt om begreb som sand duning og sand skiing....
Den namibiske ørken
Til top