14 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 16.695,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Turen starter med to dage i Kathmandu. Her har du mulighed for at udforske byens hinduistiske og buddhistiske templer, tage på cykeltur, riverrafte og meget mere. Du vil desuden blive sat i kontakt med vores servicekontor i Kathmandu, som kan give dig sparring og råd til din kommende trekkingtur.

Efter Kathmandu sætter du dig på lokalbussen mod det smukke Langtang-trekkingområde. Her venter dig et fantastisk vandreeventyr de næste ni dage. Turen starter med, at du vandrer gennem små landsbyer og grønne risterrasser. Langsomt bevæger du dig længere ind i bjergene, og vil snart befinde dig i det slående smukke Himalaya med sine sneklædte tinder.

Langtang var tidligere et af de mest yndede områder for trekkingturismen, men efter jordskælvet i 2015 – som ramte Langtang-området særligt hårdt – har der været et markant dyk i antallet af turister. Alle stier og tehuse er igen fuldt operationelle, men området har endnu ikke fået turisternes opmærksomhed. Det gør, at du kan nyde et af landets fineste trekkingområder, men uden at der er mange andre turister omkring dig.

Din tur slutter tilbage i Kathmandu, hvor du efter en fantastisk oplevelse i bjergene kan slappe af eller opleve de mange spændende templer og gamle kongebyer, der er i byen.

Få information og fakta om Nepal her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Nepal her

Bedste rejseperiode

Det er ideelt at besøge Nepal fra slutningen af september til og med november, hvor luften er klar, og udsigten fra bjergene er bedst. Fra marts til midt i maj er vejret også fint, men luften er knap så klar som i efteråret. Til gengæld kan du i foråret nyde frodigheden og specielt smukke rhododendron, som blomstrer på bjergskråningerne på denne tid af året.

Vintermånederne er kun at anbefale for rutinerede trekkere eller dem, der vil nøjes med at besøge lavlandet, da vintermånederne kan være særdeles kolde i bjergene. Om sommeren anbefaler vi at rejse i området Mustang, som ikke er stort berørt af monsunregnen.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Nepal er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Nepal kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark mod Kathmandu.
2. dag: Ankomst Kathmandu
Ankomst til Kathmandu. Husk at medbringe cirka 30 USD i kontanter og to pasfotos til dit nepalesiske visum, der udstedes direkte i lufthavnen. Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til dit guesthouse i Kathmandu, hvor du har to overnatninger. Resten af dagen har du på egen hånd i Kathmandu.
3. dag: På opdagelse i Kathmandu
På egen hånd i Kathmandu. Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tager på en byrundtur, mountainbiketur eller raftingtur.
4. dag: Kathmandu - Dhunche
I dag kører du fra Kathmandu til Dhunche med lokal transport. Nyd de smukke udsigter og det lokale liv ud af bussens vinduer, mens du passerer terrassemarker og små lokale landsbyer. Ved ankomst checker du ind på dit tehus. Køretid: 7 timer med lokal bus. Højde: Dhunche 1.960 meter.
5. dag: Dhunche – Thulo Svabru
Dette er din første dag med trekking. Den første time vandrer du langs den brusende Trishuli-flod. Undervejs nyder du flere gange den flotte udsigt over Langtang-området og de Tibetanske bjerge. Fra Bharkhu forlader du vejen og begynder opstigningen mod Thulo Syabru, og undervejs ser du æbleplantager og nåleskov. Stien går hovedsagligt opad, men er ikke stejl. Når du er kommet forbi et par små lokale landsbyer ankommer du til Thulo Syabru. Trekkingtid: 5 timer. Højde: Thulo Syabru 2.250 meter.
6. dag: Thulo Syabru – Lama Hotel
Dagen begynder med en længere nedstigning indtil du når en hængebro, som giver dig mulighed for at krydse Langtang-floden. Stien går gradvist op ad den næste times tid, og du vil kunne få et glimt af Langtang bjergkæden. Her fra går stien stejlt ned til Pairo Besi, som er en lille landsby, der befinder sig ved Langtang-flodens bred. Turen fortsætter langs floden og gennem tæt skovbevoksning. Dagens sidste stræk er op ad en lang, stejl trappe til Lama Hotel, hvor du sover for natten. Trekkingtid: 6 timer. Højde: Lama Hotel 2.340 meter.
7. dag: Hotel Lama – Langtang-dalen
Dagens vandretur går via Ghore Tabela til Langtang Valley. Undervejs kan du glæde dig til at opleve den fantastiske udsigt til Langtang Lirung på vejen. Området er stærkt influeret af den tibetanske buddhisme, så du trekker forbi vandmøller, bedemøller, stupaer og hellige stentavler med buddhistiske inskriptioner. Stien fortsætter med let stigning, og dalen åbner sig op, mens du passerer et par midlertidige bosættelser som bliver brugt af hyrder, der bringer deres dyr op til højlandet for at græsse i sommermånederne. Trekkingtid: 6 timer. Højde: Langtang 3.430 meter.
8. dag: Langtang-dalen – Kyanjin Gompa
Stien stiger gradvist, mens du passerer de små landsbyer, marker med yak-okser, stupaer og bække indtil du når frem til landsbyen Kyanjin. Dagens trek er kort, og giver din krop tid til at akklimatisere samt tid til at udforske området. Der er fantastisk dramatiske omgivelser med snedækkede tinder i alle retninger. Herfra har du panoramaudsigt til bjergene Dorje Larpa, Langtang Ri, Langtang Lirung og mange andre. Du kan besøge byens kloster og den lokale ostefabrik, hvis du har lyst. Trekkingtid: 4 timer. Højde: Kyanjin Gompa 3.837 meter.
9. dag: Hviledag i Kyanjin Gomba
Dagen er en såkaldt hviledag, men har du lyst og overskud, så kan du bruge dagen på at trekke til Tserko Ri - det højeste punkt på hele trekkingturen. Denne trekkingtur tager en hel dag (8 timer), men belønningen for den hårde tur er den helt magiske og utroligt smukke udsigt. Vandretid: Højde: Kyanjin Gompa 3.837 meter, Tserko Ri 4.984 meter.
10. dag: Kyanjin Gompa - Lama Hotel
Fra Kyanjin Gomba går du tilbage ad samme rute, som du kom ad. Du følger Langtang Khola-floden til Langtang landsby og her fra videre til Lama Hotel. Trekkingtid: 5 timer. Højde: Lama Hotel 2.340 meter.
11. dag: Lama Hotel til Syabru Besi
Idag går det igen ned ad bakke, og du følger floden og skoven til Syabru Bensi, hvor du tilbringer den sidste nat på turen. Trekkingtid: 5 timer. Højde: Syabru Besi 1.467 meter.
12. dag: Kørsel fra Syabru Besi til Kathmandu
Tidligt om morgenen påbegynder du din køretur tilbage til Kathmandu i lokalbus. Nyd synet af de smukke og dramatiske bjerge på vejen. Da køreturen er på mindre gode veje kan du overveje at booke en jeeptransport tilbage til Kathmandu. Denne vil både gøre transporten kortere og mere komfortabel. Hvis det har interesse, så spørg din rejsekonsulent ang. merpris. Køretid i bus: Cirka 8 timer. Køretid i jeep: Cirka 6 timer.
13. dag: Kathmandu på egen hånd
Denne dag i Kathmandu er på egen hånd. Efter din trekkingtur vil du kunne nyde storbyens muligheder for massage, et stort restaurantudvalg, flotte templer med mere.
14. dag: Fly fra Kathmandu og Ankomst til Danmark
Afrejse fra Kathmandu og ankomst samme dag til Danmark efter et fantastisk eventyr i Nepal.

Overnatninger

4 overnatninger på Highlander Inn i Kathmandu
8 overnatninger i tehuse undervejs på trekket.

Overalt i Nepals bjerge ligger tehuse (teahouses). Det var, og er, steder hvor bærere, rejsende og handelsfolk boede og spiste under meget simple forhold. I dag er mange tehuse blevet renoveret, og standarden er blevet højere. Men det er stadig simpel indkvartering og ikke luksus.
Indkvartering er i twinrooms, og der er fælles toiletforhold.

Bemærkninger

Husk at medbringe ét pasbillede og en kopi af dit pas til trekking-tilladelsen. Derudover skal du fremvise bevis for, at du er dækket af en rejseforsikring undervejs på trekket. Dette skal afleveres på vores servicekontor i Kathmandu senest 24 timer inden trekket starter.

Vær opmærksom på, at man kun kan have én taske med per 2-3 deltagere pga. det antal bærere, som er med på trekket. Det er muligt, mod ekstra betaling, at få en ekstra bærer med på trekket.

Da køreturen er på mindre gode veje, kan du overveje mod merpris at booke en jeeptransport tilbage til Kathmandu.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.

Denne trekkingtur anbefales ikke til børn under 10 år.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Du rejser individuelt i Kathmandu. På trekket rejser du individuelt eller i små grupper med maksimum 8 personer. Du kan mod merpris sikre dig at turen bliver sikret som privattur. Hør nærmere hos din rejsekonsulent.

September - november og marts - april

Pakkeliste

  • Rygsæk
  • Lange og korte trekkingbukser
  • T-shirts og langærmet trøje/skjorte
  • Trekkingstøvler
  • Let håndklæde
  • Toiletsager
  • Gode sandaler
  • Let regnfrakke
  • Let lommelygte/pandelygte
  • Solbriller, solcreme og myggebalsam
  • Medicin
  • Fotoudstyr
  • Evt. lagenpose og egen sovepose
  • Evt. egen vandflaske og lommekniv
  • Vandtætte pakkeposer

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Kathmandu t/r (inkl. bagage)
  • Ankomsttransfer ved ankomst til Kathmandu
  • Overnatninger ifølge program
  • Transfer med lokalbus til og fra Langtangområdet
  • 9 dages trekkingtur med engelsktalende guide samt bærere
  • Trekkingtilladelse og nationalparkgebyr
  • Prisen inkluderer desuden dækning af guide og bæreres udgifter til overnatninger, måltider og forsikringer
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Nepal er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer
  • Måltider
  • Visum
  • Leje af sovepose og/eller dunjakke

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Nepal

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Service Center, Kathmandu, Nepal

Nepal

Jysk Servicecenter Kathmandu ligger centralt placeret i backpacker-bydelen Thamel (tæt ved Kathmandu Guest House, der et af de ældste i byen, så godt at spørge efter det, når man skal finde kontoret) i Nepals hovedstad Kathmandu.


Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top