17 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 38.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejs over det tibetanske plateau på verdens højeste jernbane. Knap 1.000 kilometer skinner ligger i over 4.000 meters højde, og undervejs passeres bl.a. Tanggula bjergpasset, der ligger i 5.072 meters højde. Glæd dig til en af verdens aller flotteste togture og en oplevelse i særklasse. Udsigten fra toget er fantastisk; skyerne flyder forbi på den azurblå himmel, sneklædte bjergtoppe glimter i solen, og en klar blå sø dukker op i det golde landskab på Verdens Tag. Se de tibetanske bønder dyrke deres jordlodder ved hjælp af håndkraft og yakokser, og oplev de endeløse landskaber.
Rejsen starter med to dage i Beijing inden du fortsætter rejsen med tog til Lhasa, 4.064 km lang rejse der tager cirka 40 timer. I Lhasa bliver du mødt af en lokalguide, som vil være med dig under hele opholdet i Tibet. Herefter har du to dage i Tibets tidligere religiøse og politiske hovedsæde. Her kommer du bl.a. til at opleve Potala Palads, Jokhang Templet og pilgrimscirklen Barkor Bazaar. Turen fortsætter overland på det tibetanske plateau via Namtso Lake, Shigatse og Everest Base Camp. Denne del af rejsen går gennem bjergpas, små landsbyer samt noget af verdens smukkeste og mest rå natur. Du kører nord om Lhasa til Tibets smukkeste floder og naturområder, og du vil mærke, at du her er langt fra de mest turistede områder af Tibet. Efter ophold ved Everest Base Camp går turen til den nepalesiske grænse og videre til hovedstaden Kathmandu. Her har to dage på egen hånd, inden du flyver hjem til Danmark. Alt i alt en fantastisk eventyrrejse over Verdens Tag.

Jysk Rejsebureau har servicekontor i bl.a Kathmandu. Derfor kan vi også hjælpe dig ude i verden både før og under rejsen med gode råd og vejledning.

Få information og fakta om Kina her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Kina her
Få information og fakta om Nepal her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Nepal her

Bedste rejseperiode

De bedste måneder for en tur til Kina og Tibet er fra april til og med oktober. Du skal forvente der er mange turister i Tibet fra juni til slutningen af august. Den kolde og barske tibetanske vinter varer fra november til og med marts.

Erfaringerne har vist, at Tibet ofte bliver lukket i marts måned, så derfor laves turen ikke i marts.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark mod Beijing.
2. dag: Ankomst Beijing
I Beijing bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel, som ligger centralt i Beijing. Resten af dagen er til fri disposition.
3. dag: På eventyr i Beijing
Du har hele dage i Beijing, hvor der er rig mulighed for at udforske byen på egen hånd. Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By er måske oplagte must-sees i Beijing. Men byen gemmer også på andre store kulturskatte, som for eksempel Himlens Tempel Park, som er Kinas største og smukkeste tempelkompleks. Den omkringliggende park er en oase for byens borgere der kommer for at træne, spille brætspil eller bare slappe af og nyde naturen. Beijing er en spændende by at gå på indkøb i, og byen byder på utallige markeder, hvor man altid kan finde et godt tilbud. Du kan også tage på trekkingtur til den Kinesiske Mur eller besøge det fantastiske sommerpalads.
4. dag: Afgang fra Beijing
Du har hele dagen på egen hånd i Beijing. Der er afgang med toget til Lhasa om aftenen. Det er en god ide at ankomme til togstationen i god tid (min.1,5-2 timer før afgang). I kupéerne er der fire sengepladser, bord og fladskærme. Du finder også spisevogn med simple, kinesiske retter og gratis varmtvandsbeholder. Vi anbefaler, at du gør som de lokale og medbringer egen mad og snacks til turen.
5. dag: Tværs gennem Kina til Xining
Toget kører igennem bjergområderne og små landsbyer, og du får rig mulighed for at nyde landskabet og det lokale liv fra toget. Af og til gør toget ophold på større og mindre stationer, men reglerne for hvorvidt du får mulighed for at komme ud og strække benene, ændrer sig hele tiden. Efterhånden skifter landskabet til fladt landbrugsland, og ved middagstid kommer toget frem til Lanzhou, der ligger på silkevejen.
6. dag: Golmud over Tanggula passet til Lhasa
I dag er der mulighed for at se yakokser, gazeller og vilde tibetanske heste blot ved at kigge ud ad vinduerne. Om morgenen ankommer toget til Golmud i det nordlige Kina. Du kan glæde dig ekstra meget til den næste del af togrejsen, der går over det tibetanske højplateau mod Verdens Tag. Det er fantastisk smukt at køre gennem de rå bjerge syd for Goldmud og over højsletten og de imponerende Kunlun bjerge. Midt på dagen kører toget over turen højeste punkt; Tanggala passet i 5.072 meters højde. Herefter køres mod Nakchu, der er den første tibetanske by på ruten. Kun tre timers kørsel fra Nakchu ligger Lhasa. Forventet ankomst til Lhasa i starten af eftermiddagen, hvor du hentes af en guide og transporteres til dit hotel. Efter den lange togrejse i højderne er det vigtigt at akklimatisere ved at tage det roligt de første par dage, så du undgår højdesyge. Vi anbefaler at følge disse enkle, gode råd for at minimere risikoen mest muligt:
  • Spis et let måltid, når du ankommer til Lhasa
  • Undgå kaffe og te, der virker dehydrerende
  • Drik rigeligt med vand – gerne 4-5 liter pr. dag
  • Tag dig god tid, når du går rundt i byen og hold hvilepauser
  • Svag hovedpine og lidt utilpashed er ikke unormalt. Kontakt straks din guide, hvis du føler dig meget utilpas
Resten af dagen er afsat til afslapning, og du har desuden mulighed for at gå på opdagelse sammen med din guide og resten af gruppen i Lhasa blandt både lokale og pilgrimme.
7. dag: Byrundtur i Lhasa
I dag kan du glæde dig til en oplevelsesrig bytur med guide i Lhasa. Du bliver vist rundt i det kæmpestore Potala Palads, som er Dalai Lamas tidligere bolig og regeringsbygning. Paladset er nu blevet Tibets verdenskendte varetegn og er et absolut must for alle rejsende til Tibet. Desuden besøger du det imponerende Jokhang Tempel samt pilgrimscirklen Barkhor Bazaar, der omkranser templet. Barkhor Bazaar kaldes også ”Tibets vindue” og er både en vigtig rute for buddhistiske pilgrimme og et spændende souvenirmarked med en meget livlig atmosfære. (M)
8. dag: Drepung- og Sera-klostret
Dagens første stop er Dalai Lamas sommerresidens, Norbulingka paladset. Som en del af Potala paladset er Norbulingka paladset også anerkendt som et UNESCO World Heritage Site. Herefter går turen til Drepung-klostret, der ligger cirka 15-minutters kørsel uden for Lhasa. Drepung blev grundlagt i 15. århundrede og var i mange årtier verdens største klostersamfund med over 10.000 munke. Store dele af klostret blev ødelagt under kulturrevolutionen, men er efterfølgende blevet genopbygget. I dag er det Tibets største kloster med 600 munke. Efter frokost er det tid til et besøg ved Tibets 2. største kloster, Sera-klostret. Her kan man opleve munke debattere i klostrets gårdhaver. Det er en tradition, at munkene klapper tæt ved deres mod-debattørs ansigt, når de kommer med en skarp pointe. (M)
9. dag: Varme kilder, Namtso-søen og Baingoing
Tidlig afgang fra Lhasa i van og ledsaget af din guide begiver du dig på eventyr over de tibetanske sletter. Dagens hovedattraktion er den fantastisk smukke bjergsø, Namtso. På vejen hertil, gør du dog først stop ved Yangbajing, der huser de højest beliggende varme kilder i verden. Her er området rigt på termisk aktivitet, og du vil kunne finde både gejsere, varme kilder og varmtvandssøer. Turen fortsætter over det 5.150 meter høje bjergpas, Lachen La, hvorefter du når Namtso Lake, der også kaldes Himmelsøen. Namtso var engang Tibets største saltvandssø, er hele 70 kilometer lang, og dækker et område på svimlende 1.920 kvadratkilometer. Alt sammen 4.700 meter over havets overflade. Ved søens bredder er det ikke unormalt, at du vil møde nomadefolk og græssende yakokser. Tag dig god tid til at suge indtrykkene til dig, for det vil være et syn du tager med dig for livet. Om eftermiddagen kører du med din guide det sidste stykke til byen, Baingoing. (M)
10. dag: Siling-søen, naturreservater og Naming
Dagens køretur går først til Siling-søen, der ligger 4.530 meter over havoverfladen. I dag er dette Tibets største saltvandssø og udgør en stor del af det omkringliggende naturreservat, Selincuo National Nature Reserve. Det kæmpestore område af det Tibetanske Plateau er hjemsted for større bestande af sorthalsede traner, sneleoparder, tibetanske antiloper, vilde æsler og massevis af fuglearter. Omringet af bjergtoppe og med det vilde græs er området et sandt naturparadis og bruges også til have yakokser og flokke af får på græs. Efter besøget ved Siling-søen, går køreturen videre gennem Xainza-regionen og ender i en lille tibetansk by i Namling-regionen. Køreturen over plateauet og det smukke landskab er en oplevelse i sig selv – og du vil kunne mærke, at du bevæger dig at en rute kun få andre turister tager. (M)
11. dag: Ankomst til Shigatse
I dag kører du videre mod Shigatse. Undervejs vil vejen fortsat være rammet ind af vild natur, smukke søer og betagende bjerge. Langs vejen vil du også kunne se traditionelle tibetanske landsbyer med lerklinede huse, hvor ydermurene er beklædt med runde kokasser, der hænger til tørre i solen, så de kan bruges til brændsel. Du ankommer til Shigatse omkring frokosttid, og eftermiddagen bruges på sightseeing ved et at Tibets vigtigste helligdomme, Tashi Lhumpu-klostret. Her kan du være heldig at opleve stemningen, når 800 munke messer og beder. (M)
12. dag: Sakya-klostret og oplevelser i Shigatse
Du har den første del af dagen på egen hånd i Shigatse til at tage på opdagelse i byen. Tag et kig i en af byens små souvernirstande eller find et te-hus, der serverer en klassisk tibetansk smør-te (der gives ingen garanti for, om du vil synes om det!). Efter frokost kører du til Sakya-klostret, der ligger lige uden for Shigatse. Klostret er hovedsæde for Sakya-skolen inden for tibetansk buddhisme og blev grundlagt helt tilbage i år 1073. Tilbage i det 13. og 14. århundrede var denne buddhistiske gren så magtfuld, at Tibet blev styret herfra. I dag vil du opleve, at klostret er rigt på historiske skrifter, buddha-statuer og vægmalerier. (M)
13. dag: Everest Base Camp og Rongbuk-klostret,
Denne morgen sættes kursen mod Rongbuk-klostret ved Mount Everest Base Camp. Ruten går vi Lhatse, Tingri og flere bjergpas med smukke udsigter over Himalaya. Rongbuk-klostret er sandsynligvis verdens højest beliggende kloster i over 5.000 meters højde, og det vil være et imponerende syn. Du overnatter ved selveste Mount Everest Base Camp i et hotel bygget af stationære telte. Vi gør opmærksom på, at vejrforhold om vinteren kan gøre, at I ikke kan komme til Everest Base Camp. (M)
14. dag: Himalaya og grænsen til Nepal
Nyd solopgangen med udsigt til Mount Everest, verdens højeste bjerg på 8.848m. Herefter fortsætter rejsen mod grænsen til Nepal, hvor dele af turen vil være på dårlige grusveje. Du vil kunne nyde udsigten til Mount Everest og Himalayas enorme bjerge fra flere view points. Der overnattes ikke langt fra den nepalesiske grænse i byen Gyirong.
15. dag: Friendship Bridge og Kathmandu
Din lokale guide vil i dag ledsage dig til den nepalesiske grænse, hvorfra du tager afsked med din guide og fortsætter igennem grænsekontrollen til Nepal. Her klares de sidste formaliteter, som kan tage lidt tid og du er derefter i Nepal. På den anden side af grænsen mødes du med den nepalesiske chauffør som kører dig til Kathmandu. Vær opmærksom på at vejen til Kathmandu går af snoede bjergveje og det kan føles som en hård rejsedag for nogle. Ved ankomst til Kathmandu bliver du sat af ved dit hotel i bydelen Thamel.
16. dag: På eventyr i Kathmandu
Denne dag i Kathmandu er på egen hånd. Byen er en utrolig spændende og livlig hovedstad med masser af historie, kultur og anderledes sanseindtryk. Tag for eksempel til Durbar Square, der har utallige smukke templer, ”abetemplet” Swyambhunath, Nepals største buddhistiske stupa Boudanath og Nepals vigtigste hindu-tempel Pashupatinath. Udforsk også de små gyder og stræder og oplev de lokales hverdag. (M)
17. dag: Afrejse fra Kathmandu og ankomst til Danmark
Afrejse fra Kathmandu og ankomst samme dag til Danmark efter et fantastisk eventyr i Kina, Tibet og Nepal. (M)

Overnatninger

2 overnatninger på budgethotel i Beijing
2 overnatninger i toget på ”hardsleeper” (kan opgraderes til "softsleeper").
8 overnatninger på budgethotel i Tibet
1 overnatning i telt-camp ved Mount Everest i Tibet
2 overnatninger på budgethotel i Kathmandu

Bemærk, at hotellerne i Tibet ikke er af vestlig standard. Vær forberedt på simple forhold specielt ved Mount Everest, hvor du overnatter på ”Verdens Tag".

Bemærkninger

I Kina har regeringen det sidste ord i fordelingen af billetter på soft og hard sleepers (1. og 2. klasse) på Tibet Ekspressen. Hvis regeringen bestemmer sig for at fylde 1. klasses kupeerne med regeringsfolk, så inddrager de simpelthen alle købte og betalte billetter og forårsager dermed et stort billetkaos. Jysk Rejsebureau vil gøre alt, hvad der er muligt for at skaffe 1. klasses billetter, men i nogle tilfælde er der kun 2. klasses tilbage til ikke-regeringsfolk. Det kan også ske, at der ikke bliver plads til alle i den samme kupé, men vi vil gøre vores bedste for at dette ikke sker.
Alt dette kan ske indenfor kort tid før afrejse fra Beijing, så selvom vi har bekræftet en billet på 1. klasse, så kan denne blive til en 2. klasses billet kort før toget kører. Vi beklager, at det er sådan, men lige så interessant Kina er, lige så udfordrende kan det til tider være.

Helbred
Denne tur er kun egnet for rejsende med et almindeligt godt helbred. Det højeste punkt på turen er Tanggula bjergpasset, som ligger 5.072 meter over havets overflade. Det meste af turen i landcruiser over Himalayabjergene køres på bumpet, uasfalteret vej og de hurtige højdestigninger på rejsen kan give mindre symptomer på højdesyge såsom hovedpine og appetitløshed, men det går oftest over igen, når landcruiseren/toget kører videre ned ad bjerget.

Togets faciliteter
Toget er designet til at klare turen i højderne. Det betyder blandt andet, at der kommer ekstra ilt ud gennem ventilationssystemerne. Der er også ekstra ilt tilgængeligt i hver kupé og i gangene – togpersonalet kan hjælpe med masken, hvis det skulle blive nødvendigt.
Andre faciliteter i toget er: Spisevogn med simpel kinesisk menu og toiletter - vestligt og kinesisk (hul i jorden). Spisevognen er dekoreret i tibetansk stil og her tilbydes frokost og aftensmad.

Højdesyge
Bemærk, at deltagelse i turen er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker rejser til højtbeliggende destinationer uden ekstra tillæg.
Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå uanset, om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del rejser i Himalaya ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus ture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til din rejse. Jysk Rejsebureau refunderer ikke rejser, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag. Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse til Tibet præcis som du ønsker den. Denne tur er én af vores egne personlige favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde dine drømme.

Gruppestørrelse

Rejsen er sammensat, så du har tid på egen hånd i Beijing og Kathmandu. Rejsen gennem Tibet foregår med egen guide.

April - oktober

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Solhat eller kasket
  • Skiundertøj
  • Vandresko
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Solbriller
  • Solcreme
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Evt. lagenpose og egen sovepose
  • Evt. egen vandflaske
  • Evt. mad og snacks til togrejsen

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Beijing // Kathmandu - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Tog billet Beijing - Lhasa med 2 overnatninger på "hardsleeper" standard
  • Entréer til Potala Palace, Jokhang Temple,Drepung- og Sera-klostret, Namtso Lake, Tashilhumpo Monastery, Sakya Monastery, Rongbuk Monastery og Mt. Everest Base
  • Transport med bil/van fra Lhasa til Katmandu
  • Lokal engelsktalende guide under hele opholdet i Tibet
  • Tibetansk tilladelse
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider ikke nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Kinesisk visum
  • Drikkepenge
  • Cirka 30-40 USD i kontanter til nepalesisk visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Afvikling af ture i Kina og Tibet kræver nogle gange, at programmet ændres en smule på grund af lokale forhold. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top