1. juni - Udenrigsministeriet fraråder ikke længere rejser til Bangkok.

Jysk Rejsebureau opfordrer alle, der opholder sig i Bangkok eller skal til Thailand i den kommende tid, til at holde sig orienteret om situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Opdatering d. 21. maj
Ny melding fra servicekontoret i Bangkok (21. maj kl. 07.04):

Hej Jysk Rejsebureau,

Jeg er glad for, at kunne meddele at der i Bangkok er ved at være normaltilstand igen. Der er en optimistisk stemning i byen, og folk synes at være parat til at komme videre. I vores del af byen, hvor New Road Guest House, Hotel Lebua og Hotel Narai er beliggende har der ikke været nogen problemer på noget tidspunkt.

Vi håber, at rejseadvarsler til Bangkok snart vil blive ændret og vi ser frem til at byde mange rejsende velkomne.

Jacob Bojsen
Jysk Rejsebureaus Servicecenter, Bangkok


Opdatering 15. maj 2010:
Udenrigsministeriet har opdateret rejsevejledningen for Thailand og fraråder nu alle rejser til Bangkok (undtaget er den internationale lufthavn, for gennemrejsende).

Har du en rejse der går til Bangkok, med afgang indenfor de næste par dage, beder vi dig ringe til vores nødtelefon på 70 20 64 88.

Opdatering 14. maj 2010:
Vi har fået følgende melding fra Servicecentret i Bangkok (14. maj 2010 - 14.25):

Desværre har situationen i Bangkok igen udviklet sig, og nogle områder er ramt af uro.

Vi anbefaler at holde sig væk fra de ramte områder, da disse steder på nuværende tidspunkt ikke er sikre. I øjeblikket gælder det områderne: Rachaprasong, Silom, Sala Daeng, Siam og Witthayu. BTS og MRT operere kun med et par linjer og lukker kl.: 18.00. Andre områder som Khao San Road og Sukhumvit anses for at være sikre. Området omkring New Road Guest House betragtes som sikkert. Samt andre regioner som Chiang Mai, Krabi, Phuket, Kanchanaburi, Koh Chang, Koh Kood, Koh Tao, Koh Pha Ngan og Koh Samui.

Vi anbefaler på det kraftigste at holde sig væk fra store horder af mennesker, følge opdateringer fra nyhedskanalerne regelmæssigt, og derudover bruge sin sunde fornuft.

Ankomstpakker med afhentning og overnatning fungerer helt som normalt. Der er ingen problemer med at komme til og fra lufthavnen. Vi er selvfølgelig behjælpelige med at hjælpe rejsende til at ændre deres bestemmelsessted, når de ankommer, hvis de gerne vil springe Bangkok over og rejse direkte til deres næste destination.

Vi anbefaler alle, der er i Bangkok på nuværende tidspunkt til at kontakte venner og familiemedlemmer for at sige, at de er OK.

Med venlig hilsen
Jakob Bojsen & Kim Rasmussen
Jysk Rejsebureaus servicecenter, Bangkok



Opdatering 23. april 2010:
De seneste demonstrationer i Bangkok har ført en del uroligheder med sig - Jysk Rejsebureaus servicecenter i Bangkok informerer om at alle Jysk Rejsebureaus gæster i Bangkok har det godt.

De seneste demonstrationer i Bangkok endte i går 22. april 2010, med eksplosioner nær Lumphini Park og på baggrund af dette, fik Jysk Rejsebureau her til morgen en update fra vores servicecenter på New Road Guesthouse i Bangkok, der heldigvis fortæller at alle gæsterne har det godt.

Servicecenter fraråder gæsterne at op til Lumphini Park, da dette sted har udviklet sig til en turistattraktion, samt "Siam Paragon" som ligger i området nær Khao San Road hvor demonstrationer tidligere har fundet sted.

Hvis du befinder dig i Bangkok, er på vej dertil eller lige har været i landet, vil vi opfordre til at sende en sms (eller lignende) til dine nærmeste - Det er nemlig altid rart at vide, at alt er vel, når man er herhjemme.

Serviceguide i Bangkok
Til top