Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
Danskerne rejser mere end nogensinde, men måden har ændret sig: Tallene taler deres tydelige sprog* - danskerne rejser udenlands som aldrig før, og måden de rejser på er under forandring. De klassiske charterarrangører taber kunder, mens der er stigning i efterspørgslen på skræddersyede eventyrrejser.
Jysk Rejsebureau har haft markant stigning både i antal kunder og i omsætning de seneste år.

- Danskerne er blevet ekstremt gode til selv at booke et lavprisfly og et hotel, når de skal til Rom eller Mallorca på ferie, og det går ud over charterbranchen. Til gengæld ønsker et stigende antal danskere at rejse på længere, oversøiske eventyrrejser, og her opsøger de eksperter, der kender destinationerne, og kan hjælpe dem med at sammensætte en unik rejse for netop dem, fortæller Niels Amstrup, adm. dir. i Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau er blandt de fem største rejseudbydere af skræddersyede, oversøiske eventyrrejser. De sammensætter rejser til f.eks. unge på jordomrejse med rygsæk, familier, der hiver nogle uger eller måneder ud af kalenderen for at få store oplevelser sammen, folk der rejser ud for at arbejde frivilligt eller lære sprog, og mennesker der blot gerne vil have en anderledes ferie, hvor de i højere grad selv er med til at forme eventyret.

- Vi ser forandringen i danskernes rejsemåder i form af vækst. Vi har fået 16 procent flere kunder på de sidste to år og vores omsætning er i samme periode steget 34 procent. Samtidig bliver vi flere i virksomheden, og har senest åbnet kontor i København. Jeg tror, danskerne generelt er blevet mere nysgerrige på at mærke verden, siger Niels Amstrup.

*Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af udlandsrejser er steget støt over de sidste fem år.
Tal fra RID, rejsearrangører i DK viser, at charterbranchen skærer ned på antallet af rejser, mens rundspørger foretaget af Danmarks Rejsebureau Forening blandt medlemmerne viser, der er stigning i efterspørgslen på specialrejser.

Tid til at forberede frokost i det fri
Til top