Søg
Søg
Tongariro Crossing betragtes som det absolut bedste dagstrek i New Zealand

Udforsk friluftselskernes paradis med Lothar Friis

3. maj 2019

Danskerne er vilde med New Zealand:..

De seneste tre år er antallet af rejser til naturparadiset steget med hele 78 pct. hos rejsearrangøren Jysk Rejsebureau. Og nu får danske friluftselskere mulighed for at udforske den newzealandske natur på en ny grupperejse ledet af forhenværende jægersoldat Lothar Friis. Rejsen har til formål at lade deltagerne mærke naturen på unikke vandre-, kajak- og cykelture - fremfor blot at beundre den fra en bus.

Nu får danske outdoor-fans mulighed for at udforske New Zealand med fokus på både naturoplevelser og selvudvikling. Rejsearrangøren Jysk Rejsebureau har nemlig netop lanceret en ny aktiv grupperejse til friluftselskernes paradis - med coach og forhenværende jægersoldat Lothar Friis som rejseleder.

- Vi har længe ønsket at lave en grupperejse til New Zealand, hvor deltagerne får mulighed for faktisk at opleve og mærke naturen - og ikke bare se den fra en bus, som det er tilfældet på mange grupperejser til dette rejsemål. Derfor har vi brugt mange ressourcer på at skræddersy den helt rette rute og finde frem til de allerbedste vandre- og naturoplevelser. Samtidig har det været vigtigt for os, at deltagerne får mulighed for at møde lokalbefolkningen i øjenhøjde og opleve den lokale kultur undervejs. Derfor kører vi en af dagene med lokale busser og tog - som supplement til de længere stræk i egen bus, fortæller Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau om den nye grupperejse, der er skabt på baggrund af en stærkt stigende efterspørgsel på både New Zealand og aktive rejser:

- Fra 2015 til 2018 er vores omsætning på New Zealand-rejser steget med hele 78 pct. - og baseret på de seneste måneder ser dén vækst ud til at fortsætte i 2019. Samtidig ser vi en tendens til, at flere og flere vil være aktive i naturen på ferien. Antallet af deltagere på vores aktive rejser med dansk rejseleder er øget med 67 pct. fra 2017 til 2018, forklarer direktøren.


Seks vandreture og en bedre version af dig selv
På rejsen, der finder sted første gang i november, skal deltagerne udforske naturen både på Nord- og Sydøen - og vandre både langs kysten, på vulkaner og blandt sneklædte bjergtinder.
- Vi har fundet i alt seks virkelig flotte vandreruter - heriblandt flere, som man sandsynligvis ikke ville komme ud på, hvis man rejste på egen hånd. En af turene er fx på to dage, så man virkelig får mulighed for at mærke naturen. Samtidig byder programmet også på både en mountainbiketur og en kajaktur i fantastiske omgivelser, fortæller Niels Amstrup, der foruden uforglemmelige minder godt tør garantere, at deltagerne også får noget andet med hjem i rygsækken:

- Foruden stor erfaring med at være i naturen tilfører Lothar med sit imponerende CV også rejsen et element af selvudvikling. Vi bruger også Lothar som rejseleder på bl.a. vores på bjergbestigningsture på Kilimanjaro, og han er nok den af vores guider, vi får mest ros for. Så jeg er sikker på, at deltagerne også får en lidt bedre version af sig selv med hjem fra denne rejse, vurderer han.

Praktisk information
Grupperejsen varer 22 dage og finder sted den 21/11-12/12 2019, 12/3-2/4 2020 og 19/11-10/12 2020

Rejsen koster 34.995 kr. per person inkl. fly, overnatninger, transport, dansk rejseleder, vandreture, aktiviteter, entreer til fx nationalparker samt udvalgte måltider.

Ønsker man efter grupperejsen at udforske New Zealand eller andre nærliggende rejsemål på egen hånd i stedet for at rejse hjem til Danmark, er der mulighed for at aftale dette ved køb af rejsen.


Til top
Kontakt os:
(+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: