Coronavirus har i den grad sat en kæp i hjulet for rejsebranchen, der er sat på hold af de nuværende rejserestriktioner. Hos Jysk Rejsebureau har man valgt at benytte ventetiden til at tilbyde efteruddannelse til medarbejderne.
Det har de to rejsekonsulenter Søs Ravn Nielsen og Dennis Kjeldahl fra bureauet i Herning taget imod. De deltager i efteruddannelse i fag som oplevelsesøkonomi, projektledelse, markedsføring og oplevelsesledelse. Allerede nu har 23 personer fra Jysk Rejsebureau været afsted via samarbejde med Erhvervsakademi Dania.
- Jeg så det som en god mulighed for at prøve noget nyt og udfordre mig selv. For mig er det mange år siden, jeg har gået i skole, og det gav mening for mig at uddanne mig, så jeg kan stå stærkere på arbejdsmarkedet fremadrettet, siger 28-årige Søs Ravn Nielsen i en pressemeddelelse
Sætter mange tanker i gang
Undervisningen flettes ind med den arbejdsfordeling, virksomheden kører med. Det fungerer godt, mener Dennis Kjeldahl, der plejer at have rygende travlt.
- Lige nu står det bare næsten stille, så udover at lave udviklingsarbejde på nye ture er det godt at få opdateret, ny viden på cv’et. Og på sigt kommer jeg nok til at bruge det, forklarer den 40-årige rejseekspert fra Lind.
Især faget i oplevelsesøkonomi har givet god mening i forhold til Søs Ravn Nielsens arbejde.
- Det satte mange tanker i gang om, hvordan vi for eksempel sætter vores rejseforedrag op. Det valgte jeg som emne og skrev afsluttende opgave i faget, hvor jeg så på værktøjer til at skabe en mindeværdig oplevelse for kunden ved eksempelvis at få sanser i spil, forklarer Søs Ravn Nielsen.
På tværs af flere byer
Alle kurser foregår online. Det giver god mening i forhold til smittetallene, men også i forhold til logistik, når medarbejdere fra Aalborg, Herning, Aarhus, Kolding og København skal samles.
- Pludselig kommer vores medarbejdere fra hele landet sammen, og det giver meget kollegialt og socialt. Det skaber et fællesskab, og det vinder vi alle på. Medarbejderne får sparring på kryds og tværs af landsdele og mødes et sted, siger HR- og salgschef, Lars Møller Christiansen fra Jysk Rejsebureau.
For Søs Ravn Nielsen fra Herning betyder undervisning ved spisebordet også meget for motivationen for at deltage.
- Online var et godt alternativ til fysisk at mødes, for det føltes som et live klasseværelse. Jeg vil klart foretrække det online fremfor at køre 1-1,5 time om dagen for at deltage på kurset, forklarer hun.
Giver en ny indsigt
Jysk Rejsebureaus HR-chef Lars Møller Christiansen udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med Erhvervsakademi Dania.
- Vi har et håb og en tro på, at det her nok skal vende. Og indtil verden bliver mere normal igen, skal vi lave kloge løsninger for vores medarbejdere, så vi er klar til den tid, fortæller HR-chef Lars Møller Christiansen.
Netop derfor glæder Søs Ravn Nielsen sig til at fortsætte efteruddannelsen.
- Jeg vil gerne være i rejsebranchen i mange år fremover, så jeg kunne godt finde på at tage hele uddannelsen i oplevelsesøkonomi. Så er jeg bedre stillet, uanset hvad der sker fremadrettet, smiler hun, og kollegaen Dennis Kjeldahl nikker.
- Fagene kan helt sikkert anbefales til hele rejsebranchen. Det giver en ny indsigt, og man bliver klogere af det. Også hvis det her ikke går, så kan ny opdateret viden sjældent skade, siger han.
Rejsekonsulent Søs Ravn Nielsen fra Herning føler, at det har givet en masse inspiration at komme på efteruddannelse.