Den udgør ikke alene det travle trafikknudepunkt for flere hundredetusinder af rejsende hver dag, men den er også hjem for mange af de gadebørn, der er flygtet eller blevet væk fra deres familie. Jysk Rejsebureau hjælper disse børn med at komme væk fra det hårde liv på Howrah Station – og få et tag over hovedet.
På toppen af en bygning i Kolkatas slum render ni glade drenge rundt efter en rød læderbold. De er helt opslugte af spillet og forfølgelsen af bolden, der er så ny, at den stadig skinner lidt. Det er svært at forestille sig, at disse drenge indtil for få dage siden boede på gaden – nærmere bestemt byens enorme togstation Howrah Station. Her kæmpede de for overlevelse ved at tigge mad, samle flasker og glemte sager og nogle endda ved at sniffe lim – for at holde sulten nede, bekymringerne på afstand og for at få mod til at udføre de daglige aktiviteter på perronerne, der blandt andet indebærer at hoppe af og på togene, mens de kører.
Den beskidte togstation og de hårde skifersten er for disse drenge for en stund skiftet ud med en blød seng, rigelig mad, et varmt bad, omsorg og hjælp fra vokse mennesker, der vil dem det bedste. De bor nemlig på Open Shelter, der er et midlertidigt hjem for drengene fra stationen. Her kan de komme 24 timer i døgnet og får ikke bare dækket de basale behov, men bliver også tilset af en læge, modtager undervisning og får den beskyttelse, som de ikke har, når de bor på gaden. Men – måske næsten vigtigst af alt – oplever de for en stund, hvordan det er at være et børn og bare lege. Uden bekymringer.
Mange af landets togbaner ender i Kolkata, og dermed bliver Howrah Station enden for børnenes rejse, men desværre også begyndelsen på et hårdt liv på stationen. Nogle af gadebørnene er tilmed født på togstationens støvede perroner, hvilket bare gør det endnu sværere for dem at komme væk fra stationen. Når nu det ikke er lykkedes for deres mor eller far.
Jysk Rejsebureau vil gøre en forskel i verden og har derfor valgt at støtte de indiske gadebørn fra togstationen i Kolkata til at få nogle trygge rammer i en utryg hverdag. Rejsebureauet bruger derfor det meste af jubilæumsåret 2014 på at samle ind til det åbne shelter i Kolkata på flere forskellige måder. Direktør for Jysk Rejsebureau Niels Amstrup forklarer:
”Nu har vi i 30 år levet af verden, så at sige. Vi har sendt rejselystne danskere på eventyr i verden, og nu vil vi gerne sige tak! Og det mener vi, at vi gør bedst ved at give noget igen.”
Indsamlingen vil foregå med alt fra online-donationer til at medarbejderne dropper deres sommerfest og i stedet sender de 40.000 kr. til gadebørnene i Kolkata, så de kan blive ved med at have et midlertidigt hjem, der ikke er en hektisk togstation.
Open Shelter har eksisteret siden 2011, og der er plads til 25 drenge. De ansatte på shelteret tager hver dag på togstationen, hvor de snakker med børnene og holder øje med deres ve og vel. De tilbyder dem, at de kan komme med tilbage til shelteret, hvis de vil. For en eller flere nætter. På Open Shelter får børnene også rådgivning og hjælp til, hvordan de kommer væk fra gaden. Nogle skal måske følges hjem til deres familier et andet sted i landet, det såkaldte home placement, og andre har måske brug for, at socialarbejderne på shelteret tager sig en snak med deres forældre, så børnene ikke får lyst til at stikke af igen. Og for nogle er børnene er der ingen sikkerhed i, at de bliver ført sammen med deres familier igen. Disse samt de yngste og mest udsatte af børnene bliver tilbudt at flytte ind på Boys Home, der er en længerevarende løsning for drengene – og et sted, de kan kalde ’hjem’, indtil de er 18 år.
Men inden drengene fra stationen i første omgang kan få et varmt bad og mad på Open Shelter, skal de med en tur med på politistationen og oplyse, hvor de kommer fra, navn, alder, og hvem deres forældre er. Derfra kommer de til et sundhedstjek hos en læge, inden turen går til den rolige oase, som Open Shelter er for dem.
Det var Opens Shelters yngste ansatte Rahul, der er i starten af 20’erne, som fandt ham og fik ham overbevist om at tage med til shelteret. Rahul har selv boet på stationen i nogle år som barn, så han ved godt, hvordan Papan har det lige nu. Han er bange, på vagt og stoler ikke på andre end sig selv.
Den beskidte dreng får et bad og kommer i rent tøj, inden han slutter sig til de otte drenge, der sidder på gulvet og spiser deres enorme portion af ris med fisk i karrysauce og friske grøntsager. Nogle af dem er i gang med anden omgang. Papan bøjer langsomt hovedet ned over den store ståltallerken, og det ligner næsten, at han velsigner maden med hånden, inden han forsigtigt fører lidt ris ind i munden med hånden. De andre drenge følger deres nye bofælle med øjnene, og én sætter sig høfligt over ved siden af ham for at vide mere – uden alle de andre som tilskuere. Den nye dreng svarer med næsten uhørlig stemme.
Som dagen skrider frem, kommer der mere og mere liv i drengens øjne. Han føler sig tryggere og ind i mellem antydes krusning af et svagt smil på hans læber. Inden fodboldkampen på taget af Open Shelter sparkes i gang, har drengene fået hver deres sodavands-is. Det er langt fra noget, der sker hver dag. De nyder den alle langsomt, mens de sidder i skrædderstilling i en rundkreds. Men det er uden sammenligning Papan, der får sin til at vare længst. Nænsom tager han små slurke af den kulørt is, indtil der til sidst ikke er mere tilbage.
I dag har været en god dag for Papan. Uanset hvad der herfra sker.
![Kolkata, Indien]()
På toppen af en bygning i Kolkatas slum render ni glade drenge rundt efter en rød læderbold. De er helt opslugte af spillet og forfølgelsen af bolden, der er så ny, at den stadig skinner lidt. Det er svært at forestille sig, at disse drenge indtil for få dage siden boede på gaden – nærmere bestemt byens enorme togstation Howrah Station. Her kæmpede de for overlevelse ved at tigge mad, samle flasker og glemte sager og nogle endda ved at sniffe lim – for at holde sulten nede, bekymringerne på afstand og for at få mod til at udføre de daglige aktiviteter på perronerne, der blandt andet indebærer at hoppe af og på togene, mens de kører.
Den beskidte togstation og de hårde skifersten er for disse drenge for en stund skiftet ud med en blød seng, rigelig mad, et varmt bad, omsorg og hjælp fra vokse mennesker, der vil dem det bedste. De bor nemlig på Open Shelter, der er et midlertidigt hjem for drengene fra stationen. Her kan de komme 24 timer i døgnet og får ikke bare dækket de basale behov, men bliver også tilset af en læge, modtager undervisning og får den beskyttelse, som de ikke har, når de bor på gaden. Men – måske næsten vigtigst af alt – oplever de for en stund, hvordan det er at være et børn og bare lege. Uden bekymringer.
Giver tilbage til verden
Gadebørnene på Howrah Station er havnet der af mange forskellige grunde. Kolkata ligger i Westbengal, der er én af de fattigste stater i Indien og halvdelen af befolkningen siges at leve i armod. Nogle af børnene på togstation er hjemløse og stukket af hjemmefra på grund af vold, fattigdom eller misbrug, mens andre lever deres liv mellem skinnerne, fordi de er blevet væk fra deres familie i det menneskemylder, der nærmest er et kendetegn for Indiens millionbyer.Mange af landets togbaner ender i Kolkata, og dermed bliver Howrah Station enden for børnenes rejse, men desværre også begyndelsen på et hårdt liv på stationen. Nogle af gadebørnene er tilmed født på togstationens støvede perroner, hvilket bare gør det endnu sværere for dem at komme væk fra stationen. Når nu det ikke er lykkedes for deres mor eller far.
Jysk Rejsebureau vil gøre en forskel i verden og har derfor valgt at støtte de indiske gadebørn fra togstationen i Kolkata til at få nogle trygge rammer i en utryg hverdag. Rejsebureauet bruger derfor det meste af jubilæumsåret 2014 på at samle ind til det åbne shelter i Kolkata på flere forskellige måder. Direktør for Jysk Rejsebureau Niels Amstrup forklarer:
”Nu har vi i 30 år levet af verden, så at sige. Vi har sendt rejselystne danskere på eventyr i verden, og nu vil vi gerne sige tak! Og det mener vi, at vi gør bedst ved at give noget igen.”
Indsamlingen vil foregå med alt fra online-donationer til at medarbejderne dropper deres sommerfest og i stedet sender de 40.000 kr. til gadebørnene i Kolkata, så de kan blive ved med at have et midlertidigt hjem, der ikke er en hektisk togstation.
Hjælpes væk fra gaden
Organisationen bag, LittleBigHelp, er startet af danske Lisbeth Johansen, der har det motto, at den mindste hjælp er en stor hjælp for børnene. Derfor er der heller ikke nogen målsætning for, hvor meget Jysk Rejsebureau skal nå at samle ind over det næste halve år. Alt tæller for børnene på Open Shelter.Open Shelter har eksisteret siden 2011, og der er plads til 25 drenge. De ansatte på shelteret tager hver dag på togstationen, hvor de snakker med børnene og holder øje med deres ve og vel. De tilbyder dem, at de kan komme med tilbage til shelteret, hvis de vil. For en eller flere nætter. På Open Shelter får børnene også rådgivning og hjælp til, hvordan de kommer væk fra gaden. Nogle skal måske følges hjem til deres familier et andet sted i landet, det såkaldte home placement, og andre har måske brug for, at socialarbejderne på shelteret tager sig en snak med deres forældre, så børnene ikke får lyst til at stikke af igen. Og for nogle er børnene er der ingen sikkerhed i, at de bliver ført sammen med deres familier igen. Disse samt de yngste og mest udsatte af børnene bliver tilbudt at flytte ind på Boys Home, der er en længerevarende løsning for drengene – og et sted, de kan kalde ’hjem’, indtil de er 18 år.
Men inden drengene fra stationen i første omgang kan få et varmt bad og mad på Open Shelter, skal de med en tur med på politistationen og oplyse, hvor de kommer fra, navn, alder, og hvem deres forældre er. Derfra kommer de til et sundhedstjek hos en læge, inden turen går til den rolige oase, som Open Shelter er for dem.
Føler sig trygge
Mens Jysk Rejsebureau er på besøg i Open Shelter, kommer der en ny dreng til. Han er tynd, og det er tydeligt at se, at han er bange. Han siger, at han hedder Papan og er otte år. Han kan ikke huske, hvor han bor, men fortæller, at han ingen far har. Han har en tatovering af et hinduistisk symbol på højre underarm og siger, at han har boet på stationen i et år.Det var Opens Shelters yngste ansatte Rahul, der er i starten af 20’erne, som fandt ham og fik ham overbevist om at tage med til shelteret. Rahul har selv boet på stationen i nogle år som barn, så han ved godt, hvordan Papan har det lige nu. Han er bange, på vagt og stoler ikke på andre end sig selv.
Den beskidte dreng får et bad og kommer i rent tøj, inden han slutter sig til de otte drenge, der sidder på gulvet og spiser deres enorme portion af ris med fisk i karrysauce og friske grøntsager. Nogle af dem er i gang med anden omgang. Papan bøjer langsomt hovedet ned over den store ståltallerken, og det ligner næsten, at han velsigner maden med hånden, inden han forsigtigt fører lidt ris ind i munden med hånden. De andre drenge følger deres nye bofælle med øjnene, og én sætter sig høfligt over ved siden af ham for at vide mere – uden alle de andre som tilskuere. Den nye dreng svarer med næsten uhørlig stemme.
Som dagen skrider frem, kommer der mere og mere liv i drengens øjne. Han føler sig tryggere og ind i mellem antydes krusning af et svagt smil på hans læber. Inden fodboldkampen på taget af Open Shelter sparkes i gang, har drengene fået hver deres sodavands-is. Det er langt fra noget, der sker hver dag. De nyder den alle langsomt, mens de sidder i skrædderstilling i en rundkreds. Men det er uden sammenligning Papan, der får sin til at vare længst. Nænsom tager han små slurke af den kulørt is, indtil der til sidst ikke er mere tilbage.
I dag har været en god dag for Papan. Uanset hvad der herfra sker.
