Her kan du læse små anekdoter, fortællinger og historier fra livet på landevejene mellem Bali og Beijing.


Etape 1

1. dag:
Vi startede roligt ud kl. 8 med lidt træning i at køre i slangeformation og derefter tog vi hul på den første etape. På denne etape er vi er 5 kvinder og 14 herrer med en gennemsnitsalder på under 50 år. Dagens strabadser indeholder følgende hændelser: Brian ødelagde sin pedal, Svend punkterede, Eddie skulle lige vænne sig til varmen, Andreas tog et dramatisk styrt ud over en afsats men blev reddet i bedste Disney-stil af en bunke-køkkenaffald, 5 kørte for langt og Sofie havde lidt bøvl med sine gear… Dagen bød på i alt 76 km på en 68 km rute pga. en lille frivillig omvej:)
Der er 9 uf af 19, der kører på spritnye cykler købt i ”Build a bike” på Bali. Det er super cykler fra ”Specialized” med sejt udstyr. Det billigste køb var en United med godt udstyr fx Shimano gear for 170 USD.
Alle er i godt humør og nu nyder vi en velfortjent Bintang (indonesisk øl) i solnedgangen.
KH Niels (Jysk Rejsebureau)

3. dag:
Vi krydsede ikke kun strædet fra Bali i går aftes, vi krydsede også en tidszone. På vores Guesthouse var der hverken håndklæder eller lagener nok til alle, men værst af alt, så havde de ikke øl! Så her mærkede v
i verden:-) Heldigvis havde en lokal-kromutter længere oppe af vejen masser:-)
Dagen efter startede tidligt ud fra færgebyen på Java. Og vi har nu nappet ca. 225 km og alle har det godt, men vejret driller i ny og næ. 33 grader og hård sol kan være en hård kombination, når der også skal trædes lidt i pedalerne. Men så er det godt at man kan tage 15 km i bussen og en ”Mizone energy drik” - og så op på jernhesten igen med frisk energi.
Steven og Brian fik testet deres chilli-grænse på den lokale Bakso (restaurant). Jeg lyver ikke, når jeg fortæller at der stod flammer ud af munden på dem!! Det var en delikat nudel-frokost med drikkevarer for bare 4 kr. per pers. Det billigste måltid i mit liv!
Indonesien er et sandt sanse-paradis - man kan roligt sige at vi gør indtryk på de lokale og de gør indtryk på os:-) Vi har fundet formen og rytmen og så har en del af os også i den grad fundet ud af hvor rumpetten sidder – og den gør så jammerligt nas – jammerligt! Vi kører typisk 15 km i timen og ca. 5 timer om dagen.
I dag er vi kørt gennem en kæmpe stor kakaoplantage, hvor vi drak frisk kokosmælk. Nicolai (turlederen) "fik en vej væk", han siger det er en eller anden der hedder Garmin’s skyld:-) I morgen skal vi ud og se flere plantager, kaffe, nelliker, kanel, etc. Inden vi cykler videre mod Jakarta.
Hilsen Niels (Jysk Rejsebureau)

5. dag:
I går var en såkaldt bjergdag, hvor vi skulle stige 500 højdemeter og cykle 68 km. Men først skulle vi besøge en plantage, hvor der var produktion af kaffe, muskatnød, vanilje osv.
Vi kom flot på toppe
n af bjerget og nedkørslen var en drøm, flere rullede op mod de 50 km i timen.
Vi har dog overvejet at splejse Dorthes styr fast – da hun som den eneste valgte at dreje af i kryds! Vi kom til en større by og lærte vigtigheden af at holde sammen. Feltet blev spredt og Sysse og Eddie var pludselig væk. Vi fandt dem heldigvis men kun takket være en gammel mand der passerede hotellet og fortalte at han havde set to sidde et stykke væk og spise Bakso!! Puh ha! - vi blev forskrækkede. I genforeningens glæde tømte vi hotellets beholdning af øl – hele to gange:-) Dog fik Otto testet sin tålmodighed da han måtte vente hele 2 timer på din ”Panorama Chicken…
I dag var målet en tankstation ca. 60 km fremme hvorfra vi i bus kørte mod Mt. Bromo vulkanen. Brian testede sine evner som bagstopper og lægger ud med en noget hårdtslående melding: ”Der sidder noget på dit dæk Otto!! – Og det er Anna!! Anna var ikke udelt tilfreds… Svend på 68 år jagter fortsat lastbiler med lynets hast og sætter alle os andre af! Brian måtte spise en tudekiks efter denne dårlige undskyldning: ”Andreas kørte fra mig efter jeg har kørt forrest i 10 km”. Så lærte han lidt om at man ikke skal lade andre sidde for længe på baghjul hvis man vil vinde etapen!! Amstrup troede han havde mistet sin mobil og Brian fik lidt mere end han havde bestilt under sin massage. Niels D har desværre fået diarre og det skorter ikke på afhjælpende ideer. Men kattegrus i cykelbukserne indtog en klar førsteplads.
Det var også i dag at vi måtte bevise at vi kunne køre igennem en by uden at blive væk fra hinanden. Og vi fik da heldigvis også ros af Nicolai. Vi fik dog en mistanke om at Anders og Mogens var dopet med Mizone, da de kørte 7 km for langt – næste gang sætter vi en chip i dem for at holde styr på dem.
Amstrup (undertegnede) blev udsat for nytteetik af Anna, da hun ikke mente at folk der er på vej hjem kan få udleveret buksefedt – og Anna er min personlige såkaldte buksefedt-pusher. Jeg siger MANGE tak for at jeg her på den sidste dag fik info om at buksefedt skal i buksen og IKKE på understellet?!
Busturen til Mt. Bromo hvor vi skal have hviledag var festlig og vi havde masser af gas og et par ølstop.
Jeg siger mange tak for denne gang og god tur til jer alle. Jeg kommer til at savne gruppen, asfalten, sveden, smilene og ølhyggen. Pas godt på jer selv og hinanden!
Hilsen Niels

7. dag:
- Etapens hårdeste etape – so far!
Efter knus og på gensyn med Niels A drog resten af gruppen videre på dagens 83 km til Dampit - indtil videre etapens hårdeste dag med 1200 højdemeter.
Efter en velfor
tjent hviledag havde både Per og Troels gode ben og klarede bjergetapen til en 13'er.
Det kuperede terræn kunne dog ikke skæmme billedet af den smukke natur vi har kørt igennem hele dagen, som både har budt på palmeskove, flotte bjerglandsbyer og smilende børn der råber 'Hello mister' til både drenge og piger.
Eddies cykelhjelm stod sin prøve da et øjebliks uopmærksomhed kostede ham en tur i asfalten.
Samtidigt tabte Pers cykel pusten og vi oplevede hermed turens første punktering en lille tredjedel inde i etapen.
På grund af en større Taekwondo turnering i Dampit endte flokken på byens sidste ledige hotel - ikke ligefrem nogen ud-af-kroppen oplevelse. Her mærkede selv Team Jysk Rejsebureau verden. På trods af uheld på dagens etape og hotel i den lave ende af stjerneskalaen så har dagen været fantastisk og sammenholdet i gruppen er forrygende.
Hilsen team Jysk Rejsebureau (Brian, Troels, Jacob, Marianne)

8. - 12. dag:
Der er desværre sket det at Eddie, der skal køre alle syv etaper, har brækket kravebenet. Men som den sande fighter han er - fortsætter han fra etape to i Singapore. Han vil ikke gå glip af noget:)
Dag otte var etapens længste dag på 112 km. Det var en god dag, med en mega hård 10 km stigning.
Næste dag (dag ni) krydsede vi en flod på en lille pram og kørte i flotte plantager. På tiende dagen var det Brians fødselsdag. Vi kørte over en meget leddeløs bambusbro. Inden vi ankom til Yogyakarta var vi omkring det UNESCO fredede Hindu tempel Prambanan, hvor vores guide havde arrangeret gratis entré. Vi mødte Head of Tourism, Mr. Tazbir, i byen og han ville absolut have en masse billeder af os. Om aftenen brugte vi ca. 1,5 time på at finde fødselsdags-sushi til Brian. Det var krav fra fødselaren. Nogle gav op, men vi var seks der fik vidunderligt god sushi... Efterfulgt af en hyggeligt og festlig bytur. Dagen efter (dag 11) havde vi heldigvis hviledag. Et par stykker have tømmermænd og sov længe. Otte mand tog i flok ud til Borobodur, et Buddhistisk tempel fra det 9 århundrede. Resten hyggede sig i byen. Alt i alt en helt vild fed dag. I går, den 12. dag, var en flad etape på ca. 110 km. Endnu en god dag med masser af cykling og flotte udsigter:)
Hilsen Team Jysk Rejsebureau

13. dag:
Denne dag stod vi tidligt op da vi kl. 7 skulle med båd for at komme videre. Alternativet var en meget lang omvej. Båden var meget lille og larmede helt åndssvagt meget, men det var en fed tur på omkr
ing 2 timer i fantastisk natur. Hvis det bare havde været i en lydløs kano havde det banket Gudenåen med 10.000 længder.
Efter bådturen kørte vi mod havet hvor vi skulle besøge et fiskeriområde med masser af tørret fisk bland mange andre ting. De lokale havde helligdag, og derfor var stranden fyldt til bristepunktet.
Efter en forholdsvis let dag kom vi til vores hotel der desværre ikke var af højeste kvalitet - helligdagen gjorde at næsten alle hoteller var optaget. Aftensmaden var dog fantastisk og bestod af alverdens lækre friske fisk.
Mvh. Team jysk.

14. dag:
Vi tog tidligt af sted da det var en del bakker der skulle klares. De første 40 km af dagens etape var på en blanding af grus og hullet asfalt. Herudover regnede det helt vildt og alle var fuldstændig gennemblødte. Trods de mange huller i vejen kunne vi stadig nyde den fantastiske jungle vi kørte i. Senere på dagen klarede det op og vi fik hakket nogle kilometer af (ca. 110), så morgendagens bjergetape bliver lidt kortere. Lige nu sidder vi på et udmærket hotel og spiser spaghetti bolognese, og glæder os (og frygter lidt) morgendagens bjergetape.
Mvh. Team jysk.


Etape 2

1. dag:
Så er etape 2 i fuld gang, og mandag morgen cyklede vi friske af sted fra Singapore. Men der gik ikke fem kilometer, før vi havde turens første punktering. Det var en sløv start, men den virkelige udfordring lå nu 15 kilometer længere fremme, da vi skulle krydse grænsen til Malaysia. James havde glemt sit pas i følgevognen, som var kørt gennem kontrollen og nu holdt på den anden side og ventede på os. Der gik derfor et par timer, hvor James bl.a. fik taget fingeraftryk, Nicolai blev "politi-eskorteret" hele to gange, og vi andre ventede i den varme sol. Dagen sluttede med et styrt, men Jørgen (som er alderspræsident med sine 76 år) slap heldigvis med et par overfladiske skrammer. Vi ankom efter 75 km til Pontian Besar.

2. dag:
Tirsdag var vi igen på farten. Ruten var stort set flad, og det gav god mulighed for dem, der havde lidt ekstra energi i benene, til at suse af sted, og trods nogle bakker ankom vi alle glade til Batu Pahat. Det var en forholdsvis kort cykeldag, så flere af os ville finde havet og slikke lidt sol, så "cykelstriberne" kunne forsvinde. Efter vi havde ledt og forvildet os i et godt stykke tid, valgte vi at spørge en lokal efter stranden. Vi fik hurtigt besked: "no swimming, no beautiful". Æv!

3. dag:
Målet for onsdag var at cykle til byen Melaka, der for fire år siden blev udnævnt til verdensarv af UNESCO. Foran os ventede knap 100 km og en efterfølgende hviledag i Melaka. Turen var ret speciel, da vi oplevede lidt af hvert. James punkterede endnu engang (vi er enige i gruppen om, at al den ventetid snart må udløse en kvajebajer), men en lokal bød os i mellemtiden velkommen, og vi fik både the og frugt af ham. Derudover cyklede Eddie ved en misforståelse fra os, men det er ikke et tilfælde, at han bliver kaldt Eddie the Eagle. Uden mobil eller kort fandt Eddie selv til Melaka, hvor han heldigvis mødte vores følgevogn, som kunne vise vej til gæstehuset.

4. dag:
Torsdag var turens første hviledag. Dagen var til fri leg, men flere af os startede dagen ud med kinesisk morgenmad i form af dumplings. vi sejlede med kanalrundfarten, gik tur i Chinatown, spiste frokost i Little India og så verdens største kinesiske kirkegård (udenfor Kina). Vi sluttede dagen af med fællesspisning på en restaurant, hvor humøret var højt, da flere blev udfordret af det lidt spicy-mad.

5. og 6. dag cyklede vi fra Melaka-Port Dickson-Klang

7. dag:
Efter ønske fra flere af deltagerne valgte Nicolai at give os en halv fridag til at tage ind og opleve Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. Vi tog følgevognen ind og blev først sat af ved Petronas Towers. Vi kunne ikke komme op i tårnene før kl. 12, så vi valgte hurtigt at køre videre. Der var fri leg, og det var forskelligt, hvad folk valgte at se i storbyen. Om eftermiddagen tog vi tilbage til hotellet i Klang, hvor vi skiftede til cykeltøj og kørte små 45 km. Det var en let opgave, når vi ellers er vant til at køre mindst det dobbelte, så vi nåede Kuala Selangor før mørkets frembrud.

8. dag:
Denne dag cyklede vi 111 km for at nå byen, Teluk Intan. Ruten var flad med god asfalt, så der var ingen beklagelser. Dog døjer mange med at have ondt i deres bagdel. Flere af os troede, at James stod op på cyklen for at få flere udfordringer, men grunden er en anden, og Lars sagde også: "jeg ved ikke, om jeg endnu har mærket verden, men jeg har da i hvert fald mærket min røv". Men alle er ved godt mod, og især fordi vi i morgen fortsætter til Cameron Highlands, hvor der venter os en hviledag.

11. december:
Putra Palace Hotel, Kangar, Perlis: Sidder i hotellets lobby, venter på værelsenøglen. Stadig iført totalt cykel outfit. Kunne være lidt for meget slim-fit lycra for lokalbefolkningen i denne temmelig konservativ regionshovedstad i Malaysia, men jeg er ligeglad i dag. I morgen er det Thailand!
/Nicolai Bangsgaard

12. december:
Nyt land, nye køkken, nyt kort, nye guide bog, nyt alfabet, nye mønter / sedler, nye dufte / lugte, nye smil, ny religion, ny tidszone, nyt sprog, ny øl (Chang, jeg har savnet dig! ), nye bevægelser, nye veje, nye energi = nye eventyr!
/Nicolai Bangsgaard


Etape 3

2. januar 2013:
Der var støvede grusveje og stille backroads, der var palmer, store templer, store Buddhaer, nudelsupper, flade dæk, solskin non-stop, solcreme i øjnene, sved, latter og iskaffe, medvind og glat asfalt, landsbyfolk der ser temmelig overraskede ud over at se 14 glade, blege danskere på fine cykler. Dagens 133 km tur indeholdt alt der, der gør cykelferie så forbandet vanedannende. Alle har gjort det virkelig flot (1,130 km fra Surat Thani til Kamphaeng Phet), og den kommende hviledag i Sukhothai er mere end velfortjent ...
/Nicolai Bangsgaard


Etape 6

Se billeder fra Etape 6.

3. dag:
Speedometeret måler 53 km i timen, og vinden suser igennem håret, mens vi suser ned af hårnålesving på vores tredje dag på cykeleventyret Bali til Beijing. Dagen har budt på udfordringer, som indtil nu har været ukendt for ekspeditionen. Dagens etape var estimeret til at være ca. 95 km lang i kuperet terræn. Optimister, som vi er, troede vi, at en tunnel kunne være en genvej gennem et bjerg. Men den viste sig at dreje den forkerte retning og blive til et længere tunnelsystem på mere end 10 km. Vi havde fået politieskorte igennem den mørke tunnel, og da det efter 10 kolde og mørke km gik op for os, at retningen var gal, tilbød det flinke kinesiske politi at læsse cyklerne på deres pick-up og transportere os tilbage til udgangspunktet Sikke et syn. To politi pick-ups med blink, cykler på ladet, og svedige, store danske cyklister klemt sammen på de små bagsæder.

Vi befinder os lige nu i Sichuan-provinsen, hvor den største by er Chengdu med ca. 16 mio. indbyggere. Chengdu er bl.a. kendt for deres opforstringscenter for den truede panda, mens provinsen er kendt for Jiuzhaigau Nationalarken (på UNESCOs naturliste), verdens største Buddha og for verdenshistoriens 21. mest dødelige jordskælv. Dette jordskælv fandt sted i 2008 med et skælv, der målte 8,5 på richterskalaen. Eftervirkningerne af jordskælvet fik vi at se på dagens etape, da man fra kinesisk side valgte at grundlægge en helt ny by og flytte alle overlevende fra den ramte by Beichuan til den nuværende by af samme navn. I den nye by blev vi centrum for alle byens indbyggere, da vi under vores pause pludselig stod omringet af nysgerrige kinesere, mens vi i den jordskælvsramte, totalt forladte og ødelagte Beichuan oplevede det skræmmende og realistiske billede af den forfærdelige tragedie. Den ramte by står nu som mindesmærke og museum, og det giver en klump i halsen at cykle igennem denne spøgelsesby og se de tomme bygninger og den tomme plads, hvor byens skole blev begravet, og alle 1000 elever døde på et øjeblik.

Eddie, der cykler alle 7 etaper, blev allerede på de første dage selvudnævnt cykelekspert og har optjent mange bonuspoint hos GIANT cykelbutikkerne i Chengdu. Stort set alle deltagere har købt cykel ved ankomst, og han har her været til stor hjælp med sin ekspertise – både ved cykelkøbet og undervejs med gearskifte og efterspænding af cyklerne. Til dem, som skal cykle etape 7, så er vejledningen herfra, at GIANT cykler (som også fås i DK) er billige og af rigtig god kvalitet. Prisniveauet har ligget mellem 2000 og 4000 CNY for en cykel inkl. ekstraudstyr.

Til slut er der blot at sige til alle, at dette virkelig er et sandt eventyr, som viser sig fra uventede og smukke sider hver dag. Solen skinner, cykellivet er alt og mere til, end vi forestillede os, og der er ikke andre steder, vi hellere ville opholde os lige nu end sammen med den fantastiske gruppe af mennesker, som vi er omgivet af.

De bedste hilsner
Team Jysk Rejsebureau, Birgitte, Marianne og Anders

6. dag:
Trætte og kolde lyttede vi til Nicolais data efter endt cykling d. 11. marts. Vi har denne dag cyklet godt 100 km, og vi har været igennem nålesving op til 1800 højdemeter og sust 1700 højdemeter ned igen og igen og igen. Det har været en kold og diset dag, og da vi endelig har fået nøglerne til vores værelser i hænderne og med besvær har slæbt vores bagage hele vejen op til 3. og 4. sal, ventede der et skønt værelse med en lav, men meget funktionel og varm bruser. Denne blev taget flittigt i brug, ligesom varmen på alle værelser fik et ordentlig nøk opad.

Denne dag var den hidtil hårdeste dag for os på etape 6, og vi var igennem ukendte og hårde udfordringer, som pressede hver enkelt af os til det yderste. Men det var samtidig også den flotteste dag indtil videre. De mange bjerge rundt om os, rapsterrasserne og de vinkende kinesere gjorde udsigten og oplevelsen helt fantastisk, og det var dette, der var med til at få os gennem dagen. Selvom et par stykker snød ved at tage cyklen på nakken og klatre op af en skråning i stedet for at cykle de hårde 100 m ekstra OG selvom en kinesisk landsbytosse smed mursten efter nogle andre, var dagen i dag den indtil nu fedeste vi har haft.

De bedste hilsner
Team Jysk Rejsebureau, Birgitte, Marianne og Anders

19. dag:
Onsdag morgen havde Nicolai et es i ærmet: på trods af, at han havde sagt, vi var færdige med at cykle i bjerge, skulle vi denne dag køre 90 km og slutte oppe i bjergene igen. Dog kun nogle få hundrede højdemeter og ikke ret stejlt. Næsten hele turen var på en trafikeret og støvet hovedvej, og vejret var diset. De første 50 km fulgte vi en motorvej bygget på høje pæle – imponerende! Kun de sidste 20 km opad var fredelige, et særligt lyspunkt var de mange flotte kirsebær- og kiwitræer.

Målet var en rigtig flot naturpark, nær byen Mexian, hvor vi skulle ud at vandre. Vi blev indkvarteret i små rimelig kolde hytter uden varmt vand. Ved spisningen i den lokale restaurant løb de tør for både det ene og andet, så 3 af os gik uden mad. Det havde regnet, så hotellet ventede ingen gæster.

I dag, fredag, var vi ude at gå. Det var meget grænseoverskridende. Vi gik 650 højdemeter
opad knap 4.000 trappetrin. Det sidste stykke hang trappen direkte på en lodret klippevæg.

Vi skulle samme vej ned igen. Skørt, ikke? Eftermiddagen sluttede med, at vi gik 4 km, 300 højdemeter, for at opleve et meget højt og flot vandfald. Så efter 4 km ned igen havde vi bestemt fortjent dagens fredagsøl.

Hilsen Ole Strøm Mikkelsen

23. dag - sidste dag:
Vi gjorde det!!!
Det er i dag d. 26 marts og 6. etape på cykeleventyret fra Bali til Beijing er nået til vejs ende. Vi har haft 3 fantastiske uger på de kinesiske landeveje, og tasken er fyldt med oplevelser, vi aldrig vil glemme. Vi er nu i Xian og har brugt de sidste 2 dage på at se de obligatoriske seværdigheder, ligesom vi har forsøgt at vende os til realiteterne, at der er andre turister end os, og at vi dermed ikke længere er superstars, som de lokale vil fotograferes med. Vi var i går ude at se Terracotta Krigerne, og ellers har vi været et smut forbi Gåsetårnet, den muslimske bydel og bymuren i Xian. De største oplevelser er helt sikkert at finde på cyklen, landevejene og de små landsbyer - dog rart med mulighederne for det lidt mere enkle byliv og en god gang Starbucks kaffe. Vi har haft et rigtigt godt sammenhold i vores 13 mands store cykelgruppe og trods en aldersspredning mellem 18 og 69, har vi lavet rigtig mange ting sammen. Obligatorisk har været, at vi hver dag kl 17 har drukket en fyraftensøl, spist aftensmad sammen og talt om dagens strabadser. Vi har svedt på cyklen, har mere eller mindre lige ondt i bagdelen, forbander kinesernes evindelige brug af at dytte på vejene og deres trang til at spytte/prutte/snotte/bøvse, og ellers er vi kommet i super cykelform.
Det har været helt igennem fantastiske 3 uger, og vi ønsker alle på etape 7 den bedste afslutning på Bali til Beijing eventyret.

Hilsen Team Jysk Rejsebureau Birgitte, Marianne og Anders
Cykelekspedition - etape 1: Bali - Jakarta
Til top