Singapore - Surathani / 25. nov. - 17. dec. / 1.600 km
På denne etape cykler fra storbyens glitter gennem mangfoldige Malaysia til det sydlige Thailands tranquile hverdag. Her byder oplevelserne både på frodig natur, fiskerlandsbyer og skønne kyststrækninger.
Start: Singapore
Slut: Surathani, Thailand
Lande: Singapore, Malaysia, Thailand
Periode: 25. november 2012 – 17. december 2012
Dage: 23
Etapens længde: 1.600 km
Gennemsnitlig distance pr. dag: 69 km
Highlights: Singapore, Cameron Highlands, Kuala Lumpur, den kulturelle smeltedigel Georgetown, Thailands sydlige kyst.
Klima: Tropisk, varmt
Terræn: Fortrinsvist fladt til lettere kuperet.
Sværhedsgrad: Moderat til udfordrende (**)
Gruppens størrelse: Max 20
Se etapens rute her:
View Etape 2 - Malaysia in a larger map
Stemningsrapport fra etape 2 (forfatter Sofie Lystlund)
Dag 1:
Så er etape 2 i fuld gang, og mandag morgen cyklede vi friske af sted fra Singapore. Men der gik ikke fem kilometer, før vi havde turens første punktering. Det var en sløv start, men den virkelige udfordring lå nu 15 kilometer længere fremme, da vi skulle krydse grænsen til Malaysia. James havde glemt sit pas i følgevognen, som var kørt gennem kontrollen og nu holdt på den anden side og ventede på os. Der gik derfor et par timer, hvor James bl.a. fik taget fingeraftryk, Nicolai blev "politi-eskorteret" hele to gange, og vi andre ventede i den varme sol. Dagen sluttede med et styrt, men Jørgen (som er alderspræsident med sine 76 år) slap heldigvis med et par overfladiske skrammer. Vi ankom efter 75 km til Pontian Besar.
Dag 2:
Tirsdag var vi igen på farten. Ruten var stort set flad, og det gav god mulighed for dem, der havde lidt ekstra energi i benene, til at suse af sted, og trods nogle bakker ankom vi alle glade til Batu Pahat. Det var en forholdsvis kort cykeldag, så flere af os ville finde havet og slikke lidt sol, så "cykelstriberne" kunne forsvinde. Efter vi havde ledt og forvildet os i et godt stykke tid, valgte vi at spørge en lokal efter stranden. Vi fik hurtigt besked: "no swimming, no beautiful". Æv!
Dag 3:
Målet for onsdag var at cykle til byen Melaka, der for fire år siden blev udnævnt til verdensarv af UNESCO. Foran os ventede knap 100 km og en efterfølgende hviledag i Melaka. Turen var ret speciel, da vi oplevede lidt af hvert. James punkterede endnu engang (vi er enige i gruppen om, at al den ventetid snart må udløse en kvajebajer), men en lokal bød os i mellemtiden velkommen, og vi fik både the og frugt af ham. Derudover cyklede Eddie ved en misforståelse fra os, men det er ikke et tilfælde, at han bliver kaldt Eddie the Eagle. Uden mobil eller kort fandt Eddie selv til Melaka, hvor han heldigvis mødte vores følgevogn, som kunne vise vej til gæstehuset.
Dag 4:
Torsdag var turens første hviledag. Dagen var til fri leg, men flere af os startede dagen ud med kinesisk morgenmad i form af dumplings. vi sejlede med kanalrundfarten, gik tur i Chinatown, spiste frokost i Little India og så verdens største kinesiske kirkegård (udenfor Kina). Vi sluttede dagen af med fællesspisning på en restaurant, hvor humøret var højt, da flere blev udfordret af det lidt spicy-mad.
Dag 5 og 6 cyklede fra Melaka-Port Dickson-Klang
Dag 7:
Efter ønske fra flere af deltagerne valgte Nicolai at give os en halv fridag til at tage ind og opleve Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. Vi tog følgevognen ind og blev først sat af ved Petronas Towers. Vi kunne ikke komme op i tårnene før kl. 12, så vi valgte hurtigt at køre videre. Der var fri leg, og det var forskelligt, hvad folk valgte at se i storbyen. Om eftermiddagen tog vi tilbage til hotellet i Klang, hvor vi skiftede til cykeltøj og kørte små 45 km. Det var en let opgave, når vi ellers er vant til at køre mindst det dobbelte, så vi nåede Kuala Selangor før mørkets frembrud.
Dag 8:
Denne dagcyklede vi 111 km for at nå byen, Teluk Intan. Ruten var flad med god asfalt, så der var ingen beklagelser. Dog døjer mange med at have ondt i deres bagdel. Flere af os troede, at James stod op på cyklen for at få flere udfordringer, men grunden er en anden, og Lars sagde også: "jeg ved ikke, om jeg endnu har mærket verden, men jeg har da i hvert fald mærket min røv". Men alle er ved godt mod, og især fordi vi i morgen fortsætter til Cameron Highlands, hvor der venter os en hviledag.
