30 år på rette spor...

Jysk Rejsebureau kunne i 2014 fejre 30 års jubilæum – og i stedet for at fejre det med traditionelle rabatter, rød-hvide flag og lagkage, valgte vi at samle ind til LittleBigHelp. Vi nåede 143.000 kr.! Og takker alle for de mange bidrag der er kommet i denne forbindelse.

Tilbage

Vi fejrer 30 års jubilæum ved at give indiske gadebørn tag over hovedet

UPDATE på indsamling:
Vi har nu samlet bidragene fra online indamlingen, foredragsaftenen, receptionen og fundraiseraftenen, lagt sammen og trukket fra og kommet frem til at vi har samlet godt DKK 143.000 kr. sammen, herunder 35.000 kr. fra foredragsaftenen, og det synes vi er super sejt!

Vi vil gerne takke alle jer der har været med til at bidrage stort som småt til dette beløb. Endnu en gang tak til Master Fatman, Kris Herman, Anders Sørensen, Søren Sattrup, Abrella, Dansk Reklame Film, Kilroy Travels, tidligere Jysk Rejsebureau ejere Mogens og Birgitte, CZOO, BladbjergKibsgaard, Lufthansa, Gouda Rejseforsikring, Hertz, Mediehuset Herning, Billetkontoret, Emirates Airline.

Online indsamlingen er lukket - og vi har sammen indsamlet godt 143.000 kr.! Tk til alle og enhver der har bidraget med små som store beløb - selv en lille hjælp er en stor hjælp for de indiske gadebørn.

”Nu har vi i 30 år levet af verden, så at sige. Vi har sendt rejselystne danskere på eventyr i verden, og nu vil vi gerne sige tak! Og det mener vi, at vi gør bedst ved at give noget igen.” siger direktøren for Jysk Rejsebureau Niels Amstrup. Vi fejrer jubilæet med at gøre en forskel i verden og har derfor valgt at støtte indiske gadebørn fra togstationen i Kolkata (tidl. Calcutta) til at få trygge rammer i en utryg hverdag. Vi kommer til at bruge det meste af jubilæumsåret 2014 på at samle ind til ”Open shelter” i Kolkata.

Zigger hvor andre zagger
Vi har gennem de 30 år haft mange skæve og modige projekter. Bl.a. da vi kørte en thailandsk tuk tuk hjem fra Bangkok, da vi sendte to Lucky Bastards jorden rundt med alt betalt og så har vi arrangeret Danmarks historiens længste cykelekspedition fra Bali til Beijing. Derfor ligger det heller ikke i kortene, at jubilæet blot skal fejres med 30 lys i en lagkage. Vi ser nemilg en værdi i at zigge hvor andre zagger. Og vores 30 års jubilæum er ingen undtagelse. ”Vi ved, at vi ikke kan hjælpe hele verden, men vi ved at vi kan hjælpe nogen! At give noget igen og gøre en forskel ude i verden er for os den bedste måde at fejre jubilæum på.” siger Niels Amstrup.

Et lille bidrag med en stor virkning
Allerede nu har vi sikret huslejen for Open Shelter i Kolkata i et helt år. Det betyder at mange indiske gadebørn får tag over hovedet i 2015. ”Det er utrolig vigtigt for LittleBigHelp at Jysk Rejsebureau vælger at bruge deres jubilæum til at støtte op om vores projekt "Open Shelter". Dette projekt sikrer at mange drenge kan blive hjulpet fra et frygteligt og farligt liv på gaden, til et sted hvor de er i sikkerhed, får mad, omsorg og ikke mindst lov til at være børn. Vi er ydmyg af taknemlighed overfor Jysk Rejsebureau og at de vælger at give tilbage til børn i en verden der virkelig har brug for det”. Siger Lisbeth Johansen fra LittleBigHelp, som lige nu er aktuel i programmet Helvedes Helte på dr2. Men, som Niels Amstrup siger, er dette blot et fundament for at drive Open Shelter et helt år. Og han fortsætter ” Vi er kommet et godt stykke, men der er naturligvis meget mere vi kan gøre”

Selv det mindste bidrag er til stor gavn. Derfor opfordrer vi også til at andre støtter op. Alle bidrag, store som små, gør en stor forskel for børnene. Se hvordan du hjælper indiske gadebørn.
Frivilligt arbejde Indien

Drengene i Kolkata

På toppen af en bygning i Kolkatas slum render en gruppe glade drenge render rundt efter en rød læderbold. De er helt opslugte af spillet og forfølgelsen af bolden, der er så ny, at den stadig skinner. Det er svært at forestille sig, at disse drenge indtil for få dage siden boede på gaden – nærmere bestemt byens enorme togstation Howrah Station. Her kæmpede de for overlevelse ved at tigge mad, samle flasker og glemte sager og nogle endda ved at sniffe lim og på den måde at holde sulten nede, bekymringerne på afstand og for at få mod til at udføre de daglige aktiviteter på perronerne.

Den beskidte togstation og de hårde skifersten er for disse drenge for en stund skiftet ud med en blød seng, rigeligt med mad, et bad, omsorg og hjælp fra voksne mennesker, der vil dem det bedste. De bor nemlig på Open Shelter, der er et midlertidigt hjem for drengene fra stationen. Her kan de komme 24 timer i døgnet og får ikke bare dækket de basale behov, men bliver også tilset af en læge, modtager undervisning og får den beskyttelse, som de ikke har på gaden og stationen. Men – måske næsten vigtigst af alt – oplever de for en stund, hvordan det er at være et barn og bare lege - uden bekymringer.

Kolkata, Indien,

Indiens fattigste

Det anslås, at der lever 12 millioner børn på gaden i Indien, hvoraf ca. 250.000 befinder sig i Kolkata. Der findes dog ingen officielle tal på dette, da mange af børnene fra slumområderne ikke registreres ved fødslen. I slumområderne har de fattige sjældent adgang til rent drikkevand og skolegang, og det er især børnene, der er de sårbare og udsatte i disse områder. Derfor søger mange af dem til togstationer, for der kan de arbejde og tjene småpenge ved at indsamle flasker og gennemgå togene for mad og aflagte genstande.

Littlebighelp, indien, kolkata

LittleBigHelp & Open Shelter

Organisationen bag Open Shelter hedder LittleBigHelp, og det blev i 2010 etableret af danske Lisbeth Johansen, som lige nu er aktuel i programmet Helvedes Helte på dr2.

Open Shelter ligger tæt på Howrah Station. Det er et såkaldt emergency shelter for drenge, som har åbent 24 timer i døgnet. Det er de færreste af drengene, der bliver på shelteret særlig længe.
Hvis de har en familie kan organisationen hjælpe dem hjem igen, der er også mulighed for at komme på enten et offentlig børnehjem, eller på det børnehjem organisationen driver. Men det er op til de offentlige instanser. Organisationer kan også hjælpe drenge, der er over 18 år til at finde et arbejde og etablere et ordentligt liv.

LittleBigHelp arbejder for at skabe bedre muligheder for gadebørn og børn, der lever i slumområder i Kolkata, Indien. De arbejder for at sikre børnenes grundlæggende menneskerettigheder såsom uddannelse, beskyttelse, grundlæggende sundhedspleje og ernæring - hver eneste dag. Deres værdigrundlag baserer sig på at de ikke kan hjælpe alle, men de har troen på, at alle kan hjælpe nogle.

Telefon: 70201915 Nødtelefon Billetændring

Hvem støtter Open Shelter:

Master Fatman - Foredragsholder, DJ, multikunstner
Kris Herman - sanger, sangskriver og scenekunstner.
Abrella - Deleparaplyordning fra Århus
Søren Sattrup - Eventyrer og tidligere medarbejder på Jysk Rejsebureau og tidligere chefredaktør på Politikens "Turen går til" guidebøger
Anders Sørensen - Antropolog, turismeforsker og ekspert i backpackerturisme
Dansk Reklame Film - Stiller foredragslokale til rådighed

JYSK REJSEBUREAUS INITIATIVER:

Online indsamling
Jysk Rejsebureaus online indsamling på betternow.dk er stadig åben! Her kan man som privatperson eller virksomhed støtte Open Shelter. Alle kan i øvrigt oprette sig og lave deres egen donation. Støt Open Shelter eller lav din egen donation.

Du kan også stadig støtte ved at sende følgende tekstkode til 1231:
Donér 150 kr: BN 13 6030
Donér 100 kr: BN 13 6030 100
Donér 50 kr: BN 13 6030 50
Donér 20 kr: BN 13 6030 20
(Koster donationsbeløb + alm. sms-takst. Maks DKK 150 pr. telefonnummer pr. dag.)

Egen donation
Jysk Rejsebureaus medarbejdere havde, som en start, valgt at kvitte årets sommerfest for at have et startbeløb på 40.000 kr. til online indsamlingen.

Foredragsaften
11. september 2014 blev der afholdt en foredragsaften hvor man kunne opleve en række udvalgte foredragsholdere og underholdere under temaet ’Rejser med mening’. Bl.a. kunne man opleve Master Fatman, Lisbeth Johansen fra LittleBigHelp og den århusianske musiker og sanger Kris Herman. Aftenen indbragte 35.120 kr.

Jubilæumsreception
I forbindelse med jubilæumet, inviterede Jysk Rejsebureau samarbejdspartnere og venner af huset til en uformel reception. Her opfordredes gæsterne til at donere penge via indsamlingen online i stedet for af komme med vin eller blomster i jubilæumsgave. Receptionen indbragte 6.400 kr.

Fundraiseraften
Jysk Rejsebureau ville også gerne takke alle medarbejdere og tidligere medarbejdere for en flot indsats gennem 30 år og holdt derfor en sammenkomst for nuværende og tidligere medarbejdere, hvor overskuddet gik til Open Shelter i Kolkata. Aftenen indbragte 32.590 kr.

Jysk Rejsebureaus historie

Jysk Rejsebureau grundlægges i 1984 i små lokaler i Graven 12, Århus. De to første ejere/medarbejdere, Mogens og Birgitte Jacobsen, bygger stille og roligt et koncept op omkring den individuelle rejse, hvor rejserådgivning og god service er i højsædet. Kunden rejser på egen hånd, og Jysk Rejsebureaus filosofi er at formidle gode rejseoplevelser. "Det, vi selv oplever, vil vi gerne dele med andre".
Læs mere om Jysk Rejsebureaus historie