Af Michelle Hviid

Tidspunkt for rejse

Juli 2018
Choquequirao er en gammel inkaruin i stil med legendariske Machu Picchu. De to ruiner ligger ikke langt fra hinanden, og Choquequirao bliver ofte overset af rejsende, der har sat en klar kurs mod Machu Picchu, uden at vide hvilke eventyr de går glip af, hvis du tog en afstikker til Machu Picchus magiske lillesøster-ruin, Choquequirao.

Hvis du ønsker at opleve dette vidunder, skal du være klar på en noget hård 2-dages vandring (primært op ad bakke, puha), da Choquequirao kun kan nås til fods.

For mig er ruinen en af de få steder i verden, hvor man kan gå rundt helt for sig selv og leve sig ind i fortiden. Da jeg stod der midt i det hele, blev jeg på ét øjeblik ført til en fjern og gammel tid, hvor inkaerne kæmpede for at få den bygget færdig (vel og mærke uden at Starbucks serverede kaffe til). Stedet oser af Inkatiden, og du mærker i den grad historiens vingesus, når du går rundt og beundrer de imponerende omgivelser.

Et besøg ved Machu Picchu kan være lidt som en tur i IKEA med lange sirlige rækker af mennesker, der (undskyld mit sprog) opfører sig som får. Mange er ”smarte” og snyder foran. Mens på Choquequirao var jeg Indiana Jones, udødelig og på eventyr. Det var både en drøm og et mareridt. Smukt, men også for meget - især ”Stair of death”, som jeg besejrede (op ad, endda!). Det var en af de mest magiske dage i mit liv.

Så min opfordring til dig, der læser dette, er; Gå derop! Der er så smukt. Isoleret. Uspoleret. Vildt. Tidløst. Altså indtil de bygger den svævebane, som skal give adgang for alle på 15 minutter.

Machu Picchu var fantastisk, men Choquequirao var magisk. Det mest øde og ufremkommelige sted på kloden jeg nogensinde har været. Turen var rå, men nu jeg har været i bad og fået kold vandmelon.Den tur vil nu for evigt være en del af mig. En del, som jeg er vanvittig stolt af. Her kan man godt tale om at bungyjumpe sin komfortzone.
Go! Tag afsted, inden det er for sent. Tag turen som jeg gjorde, mød dig selv og mærk verden.

Fandeme en vild tur.
Kh Michelle.

#Choquequirao #peru #mærkverden #Jysk #vildestetur #inka #glemmerdetaldrig

Du kan se Jysk Rejsebureaus tur til Machu Picchu og Choquequirao her
Choquequirao
Til top