Søg
Søg
Mød os på Rejsemessen for Kvalitetsrejser

Mød os på Rejsemessen for Kvalitetsrejser i København

Mød Jysk Rejsebureau på Rejsemessen for Kvalitetsrejser den 21.-22. oktober i København. Her vil vores berejste og erfarne rejsekonsulenter holde spændende rejseforedrag og stå klar med gode råd og vejledning til din næste rejse. Du finder os på stand nr.: 134.

Vi stiller med et stærkt hold af rejsekonsulenter, mød bl.a. Mathias, Steffi, Jacob, Rasmus og Line.
Line & Mathias holder inspirerende foredrag i løbet af messen - læs mere om disse nedenfor.

Praktisk information


Adresse
Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V

Åbningstider:
Lørdag den 21. oktober: kl. 10.00 - 17.00
Søndag den 22. oktober: kl. 10.00 - 17.00

Priser:
Vi har fået lov til at tilbyde vores kunder 50% i rabat på entrébilletten.
Normalpris 120 kr. - din pris 60 kr. hvis du køber billetten her.

Foredrag


Lørdag den 21. oktober kl. 13:00-13:30: Sal D
Road trip i Vest USA

Tag med på et klassisk roadtrip rundt i de vestlige amerikanske stater, hvor vi kommer forbi storbyer og fantastisk varieret natur.

Turen starter med et stop i ”The Big Apple” - byen der aldrig sover, og som sprudler af energi. Oplev bl.a. frihedsgudinden, Empire State Building, Soho med Little Italy og Chinatown.
Fra New York går turen videre til Los Angeles i Californien og videre igennem staterne Nevada, Utah og Arizona for til sidst at slutte i Los Angeles igen. Vi kommer forbi nationalparker som Yosemite, Death Valley, Bryce Canyon, Zion Nationalpark, Antelope Canyon og afslutningsvis mægtige Grand Canyon, samt San Diego, Las Vegas og San Francisco. Undervejs køres der på øde ørkenveje, mægtige highways og sidst men ikke mindst den klassiske Route 66.

Jeg glæder mig til at se jer, Line Sig.


Søndag den 22. oktober kl. 13:40-14:10: Sal B
Ø-hop i Stillehavet

Drømmer du om palmeøer, uberørte bountystrande, venlige øsamfund og tykisblå laguner? Stillehavet er mere tilgængeligt, end du tror. De mange hundrede øer byder på oplevelser til alle aldersgrupper og alle budgetter. Så tag med et smut til nogle af de mest fantastiske øer i det sydlige Stillehav.

Vi skal til Fransk Polynesien, der består af over hundrede forskellige øer. Alle øerne har helt deres egen stemning. Vi skal ø-hoppe mellem de smukke selskabsøer, hvor vi selvfølgelig besøger Bora Bora, men også tager forbi mere low key øer, som Huahine samt vaniljeøen, Tahaa.

Dernæst skal vi forbi de helt flade Tuamotu-atoller, hvor dykning og snorkeling er i verdensklasse, og hvor man kommer helt væk fra det hele.
Næste stop er Cook-øerne – en ø-nation bestående af 15 øer spredt over et areal på størrelse med Vesteuropa. Rarotonga er hovedøen, hvor langt de fleste mennesker bor. Her drikker man en øl ved bådehavnen eller kører øen rundt på cykel og tager i kirke med de lokale.

På Atiu og Mitiaro skal vi også besøge små lokale øer, hvor man bor ved de lokale og tager del i de ugentlige gøremål. Til sidst slutter vi af på stillehavsperlen, Aitutaki, hvis turkisblå lagune siges at være den smukkeste i hele verden.

Jeg glæder mig til at se jer, Mathias Kræpping Mouritsen


Søndag den 22. oktober kl. 15:00-15:30: Sal D
Japan

Er du til et land fuld af forskelligheder og skøre oplevelser, er Japan det helt rigtige sted!
Udover unik kultur, gæstfrihed, god mad, smuk natur og verdens hurtigste tog, er der 3 ting der kendetegner Japan:

1. Tokyo - Japans hjerne
2. Osaka - Japans mave
3. Kyoto - Japan hjerte

I det ene øjeblik er det som at komme tilbage til det gamle og sagnomspundne "Solens rige", med geishaer, templer, og lamper og døre lavet af papir, mens man i det næste øjeblik føler sig hensat til fremtidens overfyldte, højteknologiske storby, som med de nyeste gadgets og neonbeklædte skyskrabere overrasker i sin futuristiske form.

Lyder det som noget for dig, så kom forbi og hør lidt om det hele og meget mere til.

Jeg glæder mig til at se jer, Line Sig

Til top
Find os på: