Hvad drømmer du om at opleve på din rejse?


Sådan spørger vi vores kunder, når de kommer ind til møde i en af vores 6 butikker. For vi lever af at skræddersy drømmerejser til hele verden for eventyrlystne i alle aldre.

At skræddersy betyder:
  • At du kan rejse når du vil
  • Så længe du vil
  • Hvorhen du vil
  • OG have så meget frihed på rejsen, som du vil!

Vores rejser er ikke faste pakker, vi kan tage ned fra hylden - med få undtagelser så som aktive rejser med dansk rejseleder og grupperejser for unge. Alt er 100% tilpasset dine ønsker, behov og budget.

Hos Jysk Rejsebureau er vi alle passionerede rejsenørder, og har tilsammen rejst i mere end 140 lande - og vi elsker at dele ud af vores rejseerfaring og sammensætte de bedste rejser for vores kunder.

Vores motto er "Mærk Verden" - og med det mener vi rejs med dine sanser; Smag, duft, hør, se og mærk landenes særpræg og kom ind under huden på dem. Når du rejser med os, vil vi rigtig gerne sende dig ud på egen hånd. Sådan rejser vi også selv, da det bringer os ud, hvor asfalten ender og vejene bliver til stier. Det er nemlig ofte dér, man får de største oplevelser. Vores speciale er at hjælpe dig med at skræddersy dine drømmerejser - og vise dig vejen til de store oplevelser, der venter i de små detaljer undervejs.

Her på vores hjemmeside kan du lade dig inspirere af vores mange rejseforslag som du finder via topmenuen under "lande" eller "rejseformer" - og du er altid velkommen til at give os et ring på 70 20 19 15 eller booke et gratis rejsemøde med en af vores dygtige rejsekonsulenter.

Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse!
Til top