Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Vores thailandske eventyr starter i Bangkok, Thailands hovedstad. Ligeså larmende og kaotisk Bangkok er, ligeså fuldstændig fantastisk er byen. En hektisk storby, der rummer alt lige fra urgamle templer til moderne shoppingcentre. Det er dette skønne mix, der gør byen til et eventyr. Her kan du gå på opdagelse i Bangkok til fods, leje en tuktuk, observere byen fra vandet eller tage på cykeltur rundt i Bangkoks grønne områder og besøge det berømte Chinatown.

Eventyret fortsætter nordpå til Chiang Mai - en historisk by med masser af sjæl, der er omgivet af grønklædte bjerge og små stammelandsbyer. Et must see for alle eventyrlystne rejsende.

Thailands natur er virkelig fantastisk! Vi rejser mod Sai Yok Nationalpark og River Kwai-området, der gemmer på en smuk og frodig natur. River Kwai området er kendt for historien om broen over floden Kwai og filmen herom. Her bor vi i glamping telte og på raftehuse og er på gåture i de frodige omgivelser, sejler i kajak på floden, ser vandfald og nyder ren afslapning i billedskønne, grønne områder.
Vi skal også en tur omkring Khao Sok Nationalpark, som er kendt for den smaragdgrønne sø, Cheow Lan Lake. Her skyder limstensklipperne op ad vandet og nationalparken byder på aber, grotter, udsigtspunkter, vandreture, vandaktiviteter og vilde elefanter, hvis man er heldig.

Rejsen til Thailand er ikke komplet før, at vi har oplevet de smukke strande. Golfen i det østlige Thailand byder på overnatning på en øde ø i ren og skær Robinson-stil. Rejser vi sydpå, når vi til det thailandske ø-hav, der emmer af afslapning, bountystrande, dejlig seafood, hængekøjer, sand mellem tæerne, flotte solnedgange og ikke mindst dykning i verdensklasse.

Vi glæder os til at se jer og tage jer med på en fantastisk rejse gennem Thailand, som byder på eventyr for rejsende i alle aldre.

Med venlig hilsen
Simon Nielsen og Regitze Marie Ravn Kristiansen

OBS: Vi gør opmærksom på, at dette er et inspirationsforedrag om destinationen. Vi anbefaler derfor, at du booker et møde efterfølgende for mere detaljeret info om priser og muligheder på din skræddersyede rejse.

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt
Ledige pladser 24-06-2024 kl. 18:00 Tilmeld
Ledige pladser 16-09-2024 kl. 18:00 Tilmeld
Ledige pladser 25-11-2024 kl. 18:00 Tilmeld

Foredragsholder

Regitze Marie Ravn Kristiansen, rejsekonsulent

Regitze Marie Ravn Kristiansen

Rejsekonsulent

Simon Solbæk Nielsen

Simon Solbæk Nielsen

Rejsekonsulent

Information

Afholdelsessted
Jysk Rejsebureau
Vesterbro 71
9000 Aalborg
Læs mere om Parkering
Det er muligt at parkere ved Gåsepigen parkering få minutters gang fra vores butik på Vesterbro 71.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top