Tag med på trekkingtur i Jordan, et fortryllende land i hjertet af Mellemøsten. Vi trekker fra Dana via smukke ørkenlandskaber til den lyserøde by, Petra, som er en af verdens nye syv vidundere. Vi bor i telt og beduinlejre, og vil hver nat blive fortryllet af den smukke stjernehimmel, som sænker sig over ørkenen. Trekket er tidligere blevet kåret som en af verdens bedste trekkingruter af National Geographic. At vandre ind til Petra er så meget mere tilfredsstillende end at besøge det med turistbus på en dagstur, og det er grunden til, at det er værd at vandre fem dage for at nå målet. Vi slutter rejsen af med afslapning på et lækkert hotel ved det laveste punkt i verden, Det Døde Hav.
Glæd dig til
- Socialt samvær
- Dana naturreservatet
- Fascinerende ørkenlandskab
- Trekking på beduinstier
- Lille Petra
- God tid til at opleve Petra
- Afslapning ved Det Døde Hav på luksushotel
Vores rejser til Jordan har faste afrejsedatoer i foråret og efteråret, da temperaturerne på disse tidspunkter ikke er for varme eller for kolde til at vandre. Dagene er varme og nætterne er kølige i disse perioder.
1. dag: Afrejse fra Kastrup og ankomst til Jordan
Vi mødes i lufthavnen med vores danske rejseleder, hvorefter der er afgang mod Amman i Jordan. Vi ankommer sent til Amman, hvor vi bliver hentet og kørt ca. 1/2-1 time til vores hotel centralt beliggende i Amman.
2. dag: Trekking til Mansoura via Jordans største naturreservat, Dana
Efter en tidlig morgenmad på hotellet kører vi ca. 3 timer til den historiske by, Dana, hvorfra vi starter dagens trekking sammen med vores lokale guider. Første del af dagen vandrer vi på stier langs bjergene og har udsigt til Dana Valley, hvorefter vi rammer al-Khashasha Valley, hvor vi slår lejr for natten. Dana Valley er Jordans største naturreservat, og vi vil på dagens vandretur opleve storslået natur og dyreliv, da reservatets 320 kvm huser 700 forskellige plantearter, 190 fuglearter og 73 dyrearter. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 6 timer, 15 km.
3. dag: Trekking fra Mansoura til Furon med udsigt til Wadi Araba ørkenen
Dagens vandring bliver udfordrende, da vi vandrer omkring 500 højdemeter opad i bjergene for at komme til vores lejr ved Furon. Under det meste af dagens vandring kan vi nyde udsigten til Sharah Bjergene og Wadi Araba ørkenen. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 6 timer, 14 km.
4. dag: Trekking på beduinstier fra Furon til Ghbour Whedat
Vi vandrer i dag på beduinstier op langs bjergene i et af de mest øde områder af Jordan. Over os vil vi se de høje bjergtinder, og under os vil store kløfter og brede ørkenlandskaber vise sig – det bliver en hård vandredag med spektakulære udsigter i et øde landskab. Vi slår lejr i Ghbour Whedat, før vi i morgen igen siger hej til civilisationen ved Lille Petra. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 6 timer, 17 km.
5. dag: Beduinlejre og ruiner på trekket fra Ghbour Whedat til Lille Petra
På dagens vandretur får vi indblik i historien og kulturen i området; vi kommer både forbi beduinlejre, små landbrug og forskellige Nabatean ruiner. Vi slutter dagen af ved Lille Petra, som arkæologer mener, er en gammel forstad til Petra for handlende langs Silkevejen. Vi har tid til at gå rundt i Lille Petra og lære lidt om de fascinerende sandstensbygninger, før vi overnatter i en beduinlejr. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 6 timer, 14km.
6. dag: Fra Lille Petra til den historiske by, Petra
Nabatean-civilisationens gamle stier går ad ”bagvejen” fra Lille Petra til Petra, og når vi i dag følger denne rute, undgår vi de større mængder af andre vandrere. På ruten passerer vi imponerende sandstensbjerge, og ender ud ved en stenterrasse med udsigt til Wadi Siyyagh kløften. Herfra går vi ned mod vores hotel ved Petra ad ruterne Wadi Muthlim (18km) eller Madras (22km), alt efter hvad vejret tillader på dagen. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 6 timer, 18-22 km.
7. dag: Sightseeing ved Petra og afslapning ved Det Døde Hav
I dag er der tid til at udforske den gamle Nabatean hovedstad. Vi går til Petra via Siq, den 1 kilometer lange kløft med 80m høje klipper på begge sider. Området er fyldt med stenudskæringer, teatre, templer, altre og det velkendte monument, Al-Khazneh skattekammeret. Om eftermiddagen kører vi i ca. 3 timer til det laveste punkt i verden, Det Døde Hav. Her kan vi velfortjent slappe af, tage mudderbad og flyde omkring i Det Døde Hav efter en aktiv flerdagsvandring gennem Jordans flotte natur og spændende historie. (
M,
A)
8. dag: Afrejse fra Amman til Kastrup
Vi har ca. 1 times kørsel fra hotellet til lufthavnen, hvorfra vi tager flyet tilbage til Danmark og lander senere samme dag.
Husk at det er muligt at ændre hjemrejsedatoen - har du mod på mere eventyr, så tag fat i din rejsekonsulent, og få skræddersyet den rejse, der passer til dig. (
M)