Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
Min. 15 dage
Ekskl. fly
Fra 15.075,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På dette projekt arbejder du sammen med et internationalt team af passionerede frivillige og dygtige eksperter, der alle arbejder på at gøre en forskel for de truede læder skildpadder og citronhajerne. Du deltager i hajprojektet hvor I følger hajunger og indsamler information omkring bestanden og dens udvikling. Skildpadde projektet går ud på at studere succesraten for deres æglægning og deres vaner når de er i land. Du skal indsamle oplysninger fra skildpaddernes tags, måle deres skjold og antal af æg de lægger samt klækker. Når du har fri kan du besøge nabo øerne, hvor Praslin er den der ligger tættest på.

Få information og fakta om Seychellerne her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Seychellerne her

Bedste rejseperiode

Det er muligt at arbejde som frivillig på projektet fra august til og marts

Dagsprogram

Fold program ud
Oplysninger om dit projekt: Ankomst og afrejsedata: Der er afhentning lørdag morgen på Mahe, så vi anbefaler du ankommer senest dagen før og kan være klar på mødestedet til afhentning. Vi kan sagtens hjælpe dig med at booke indkvartering både før og efter dit frivillige arbejde. Afrejse fra Mahe kan planlægges til at ligge sidst på eftermiddagen, da færgen hertil sejler mellem 08.00 og 09.00 og tager en times tid. Fra havnen er der godt tre kvarter til lufthavnen, hvis du skal direkte hjem. Højdepunkter: Du kommer til at bo på en øde og betagende smuk ø, som mange kun drømmer om nogensinde at besøge og som mange endda slet ikke har hørt om. Du får en god indsigt i, hvad det vil sige at arbejde som miljøforkæmper og får en god erfaring i at indsamle forskningsresultater. I din fritid kan du nyde det virkeligt flotte hav, snorkle i det krystalklare vand eller gå på opdagelse i den smukke natur. Hvor ligger Curieuse: Øen ligger midt i Det Indiske Ocean og er en del af paradis øgruppen Seychellerne. Havet omkring øen er fyldt med liv, så udover at danne rammer om at gøre et værdifuldt stykke arbejde er omgivelserne også lækre at holde fri i. Projektlivet : Projektet du deltager i fokuserer på bevarelse af skildpadder og citronhajer og du vil veksle mellem disse to projekter. Størstedelen af arbejdet foregår fra stranden og i mangroverne, hvor du vil lære en masse forskningsteknikker. De fleste dage arbejder du hele dagen inden du vender tilbage til basen og mødes med de andre frivillige og ansatte på øen. Du deler små hytter med de andre frivillige og overnatning er i køjesenge/på flersengs værelser. Om aftenen er der ofte små opgaver i campen, der skal løses og ellers kan du slappe af med de andre. Du skal forvente at arbejde 5 dage om ugen og har typisk fri i weekenden. Detaljer om projekterne: Citron haj projektet: Mangrove området på Curieuse er et vigtigt sted for citronhajen når de skal føde deres unger. På projektet tagger I de små hajer og håbet er at der indsamles meget ny viden om artens første leveår. Skildpaddeprojektet: Curieuse er et af de vigtigste steder i Seychellerne hvor læder skildpadden lægger æg. En del af projektet går ud på at patruljere langs strandene og indsamle data samt tagge hun skildpadderne. Du vil også i samarbejde med de nationale myndigheder medvirke til at undervise i og tilrettelægge kampagner om genplantning af mangrover, oprydning af strande og general miljøbevarelse. Mål for projekterne: Projekterne er tilrettelagt i samarbejde med lokale organisationer for at sikre de er lokalt forankret. Der defineres både kort og langsigtede mål for projekterne og hensigten er at projekterne på sigt skal køre selvstændigt og være funderet lokalt. Alle deltagere får tildelt en klar rolle og bliver trænet så de kan arbejde ved siden af specialiseret personale. Hvordan gør projektet en forskel: Samarbejdet med de lokale myndigheder betyder at alle de indsamlede data bliver samlet og bliver en del af afgørende forskning og delt på verdensplan så indsatsens resultater kan gøre gavn flere steder. Din hjælp er værdifuld og bidrager til at lave arbejde der ellers ikke var ressourcer til. Udflugter i fritiden: Du har mulighed for at besøge nabo øerne Pralin og La Digue. På Praslin kan du se den berømte Coco de Mer kokos nød og nyde de smukke strande. La Digue er en lille perle med hyggelige små guesthouses og en af verdens smukkeste strande – Anse Source d’Argent.

Overnatninger

Overnatning er på sovesal, med mix af begge køn. Der er koldt vand til brusebad. Toilet samt badefaciliteter er delt med de øvrige frivillige.


Bemærkninger

Deltagere skal være minimum 18 år samt sende en ren straffeattest med sit CV og udfylde medicin attest der udleveres ved booking. Du skal ligeledes være i rimelig fysisk form.

Der er mad inkluderet under dit ophold og I skiftes til at lave mad. Maden er primært vegetarisk men der laves også fisk og kød 1-2 dage om ugen.

Ingen forudgående forudsætninger eller kvalifikationer er påkrævet. Husk dog, at der er forskel på at holde ferie og deltage i frivilligt arbejde.
Ikke alle opgaverne er nemme og “romantiske”. Du skal måske gøre rent og tage en køkkentjans. Det er vigtigt, at du møder op med et åbent sind og lyst til at smøge ærmerne op og gøre en forskel. Du møder en lang række forskellige oplevelser - vær åben og giv dig selv - så får du en oplevelse for livet.
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Projektet starter med afhentning hver lørdag morgen, det vil sige du skal ankomme senest dagen før. Vi hjælper naturligvis gerne med indkvartering før og efter projektet.

Gruppestørrelse

Der er maximum 12 deltagere på projektet

August - Marts

Pakkeliste

  • Myggenet
  • Eget sengetøj fx en tynd sovepose eller silke lagenpose
  • Køb lokalt sim kort, hvis du gerne vil være online mere end en gang om ugen
  • Snorkelmaske og lukkede svømmefødder

Prisen er inklusiv

  • Transfer fra Beau Vallon stranden til og fra programmet
  • Overnatning i fællesværelse under hele opholdet
  • 3 daglige måltider, du skal være med til at tilberede
  • 24 timers support
  • Certifikat med beskrivelse af projektet
  • Velkomstmøde

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet t/r til Danmark
  • Forplejning udover det beskrevne
  • Drikkepenge
  • Rejseforsikring
  • Visum

Prisbemærkning

Prisen varierer fra projekt til projekt. Kontakt en rejsekonsulent og hør nærmere til både priser og indhold.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top