Af Milla Limrell

”Vi har det fantastisk her på Seychellerne! Vores første stop på rejsen var Port Glaud på øen Mahe, hvor vi nød at bade ved de lækre strande, gik skønne ture og så de mest vidunderlige solnedgangen fra stranden. Vi sejlede også kajak i mangroveområder og sneg os ind og så det forladte Sheraton-hotel (måske ikke helt lovligt;-)).

Herefter gik turen til øen La Digue, hvor vi befinder os lige nu. Her startede vi med at bo på et lillebitte hotel ved stranden, som hedder Le Relax Beach House. På La Digue lever man ”island style” – man cykler, bader, drikker en øl i solnedgangen. Vi tog også en tidlig morgenvandretur helt ud forbi Anse Cocos, hvor vi spiste en medbragt morgenmadpakke og badede i en lille naturlig pool – en virkelig unik oplevelse, som kan anbefales!

Et andet og mere krævende eventyr er at tage op til Nid d’Aigle (Eagles nest). Først cykler man, så vandrer man og til sidst klatrer man til topppen! Men udsigten deroppefra er det hele værd!

Man må heller ikke glemme stranden Anse Source d’Argent i L’ Union Estate Park. Et tip er at cykle hertil så tidligt om morgenen som overhovedet muligt for at tage en morgendukkert med hele stranden for sig selv. Og kom tilbage sent på dagen og oplev endnu en fantastisk solnedgang!

Om aftenen på Seychellerne sidder man på stranden og kigger ud over Afrikas stjernehimmel, som er perfekt til ”stargazing”.

Nu har vi skiftet hotel og bor på Cabanes des Anges, et dejligt lille ”selv-catering” hotel, hvor vi spiser take-away mad og drikker lokal øl – det kan ikke blive bedre!”



Vil du vide mere om Seychellerne? Så tag et kig her!

Se også de 10 bedste vandreruter på Seychellerne

Det forladte hotel på Mahé
Til top