Sri Lanka er blandt mange andre ting en skøn stranddestination, som kan besøges året rundt. Når det regner i den østlige del, er det normalt solrigt i den vestlige del og omvendt.
Den tørreste og bedste rejseperiode for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og bjergland er fra december til april, mens østkysten og området med de gamle/antikke byer har sit bedste vejr fra april til september.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sri Lanka er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sri Lanka kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du har afrejse fra Danmark
2. dag: Ankomst Colombo
Din første dag går med at få vænnet dig til tidsforskellen, få tjekket ind og snuse til den travle by Colombo.
3. dag: Togtur til Kandy gennem småbyer
Efter at du er tjekket ud fra hotellet, køres du til stationen og stiger på toget til Kandy. Toget kører gennem små søvnige stationer op gennem bjergene langs vandfald og teplantager. Ved ankomst i Sri Lankas kulturelle hovedstad Kandy bliver du hentet af en chauffør, som sørger for, du kommer frem til dit hotel, hvor du har lidt tid til at slappe af. Sidst på dagen er det tid til at nyde Kandy og byens kendte dansere samt det hellige tandtempel, hvor det siges at en af Buddhas tænder opbevares. (
M)
4. dag: Fra Kandy til Nuwara Eliya gennem grønne bjerge
Efter morgenmad bliver du kørt gennem grønne bjerglandskaber og te plantager klædt i grønt, med farverige prikker af arbejdere der høster, for at ende ved vandfaldet Ramboda. Efter et frokoststop, byder turen herefter på et besøg til Labookale Tea Estate, som er kendt for sit fine udvalg af bjerg-te. Følg produktionen fra blomst til brev samtidig med at du bliver klogere på historien om te-produktion.
Du ankommer om eftermiddagen til dit hotel i Nuwara Eliya, hvor den står på afslapning. Har du energi og overskud, kan du besøge The Victoria Park eller varme op til morgendagen med et kort trek.(
M)
5. dag: Nuwara Eliya til Ella, Nyd trekking i behagelig temperatur
En tidlig start før solen rigtig får sit tag i dagen. Dit første stop er Horton Plains, hvor du vil trekke i et smukt og stilhedsfyldt hede område. Pludselig befinder du dig ved udsigtspunktet ”Verdens Ende”, og det føles som om at hele Sri Lanka ligger for dine fødder.
Senere bliver du kørt gennem imponerende bjerglandskaber til bjergbyen Ella. Hvis du stadig er nysgerrig, og dine ben er friske, kan du tage hen til det nærliggende vandfald for at nyde en betagende solnedgang. (
M)
6. dag: Madlavningskursus i Ella
Nyd en stille morgen og lad op til dagens simple, men inspirerende, madlavningskursus. Prøv kræfter med forberedelse af en af nogle srilankanske delikatesser og få din egen friskkrydrede ret serveret til frokost.
Senere er der fri mulighed for en afslappende eftermiddag eller en tur til det smukke Ravana vandfald. Nyd udsigten på vej hertil med farverige madboder, store regnskovstræer, stille markedsbyer og en lind strøm af tuk-tuks. Ella byder også på gamle templer og en grotte, som danner rammen for en perfekt aftentur. (
M,
F)
7. dag: Fra Ella til Arugam Bay, sydøstkystens surferby.
I dag går turen til Arugam Bay - den søvninge lille bade- og surf by. Efter tejk ind og en dejlig frokost kan du udforske byen eller få booket dig en surftime. (
M)
8. dag: Arugam Bay
Slap af i hængekøjerne, eller book dig en surftime lokalt og nyd de øde strande ved Arugam Bay. (
M)
9. dag: Arugam Bay - Yala National Park
Du ankommer til Yala først på eftermiddagen og kan slappe af resten af dagen eller gå en tur til et af de små markeder i området. Du kan også få din chauffør til at køre dig til et af de lokale templer, hvor du kan opleve aftenbønnen, hvorefter du overnatter omkring Yala. (
M)
10. dag: Safari og strand
Før solopgang kører du ind i Yala National Park, som huser den største variation af Sri Lankas dyreliv. Du kan spotte elefanter, aber, krokodiller, påfugle - og hvis du er heldig den smukke leopard. Efter en smuk køretur ankommer du til Tangalle og dit hotel, som ligger for sig selv lidt udenfor byen på en lang uberørt sandstrand. Efter du har spist, kan du slentre en tur langs stranden, og hvis det er tæt på fuldmåne måske spotte en skildpadde på vej i land for at lægge æg. (
M)
11. dag: Tangalle - stranddag
Snup en svømmetur eller nyd bare at kigge ud over den øde strand og det blåglitrende hav ved Tangalle. (
M)
12. dag: Oplev Galle den charmerende koloniby
Efter morgenmaden går turen mod Colombo. På vejen gør du stop i Galle, en tidligere hollandsk by med et fort, der er bygget om til en hyggelig bydel med små cafeer, smukke restaurerede hoteller og hyggelige butikker. (
M)
13. dag: Colombo - Nyd en omgang massage inden hjemrejsen
Start din sidste feriedag med en skøn omgang massage. Massagen udføres af dygtige blinde massører, som vil få dig til at slappe af inden du påbegynder din hjemrejse (
M)
14. dag: Ankomst i Danmark
Du ankommer til Danmark
Rejsen kan også sagtens arranges til børnefamilier. Spørg din rejsekonsulent for nærmere detaljer.