17 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 19.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne rejse bor du på en surfcamp lige ned til vandet. Villaen har god udsigt, gode vibes og de perfekte bølger lige ude foran. Dette er det ultimative sted at lære at surfe, og det faktum, at vandet er omkring 28 grader, gør det ikke mindre attraktivt. Instruktørerne hjælper dig til at ride på bølgerne, og campens personale vil sørge for, at du har det godt og trives under dit ophold. Er du en garvet surfer, der vil træne dine færdigheder, er der også kurser for øvede surfere.

Læs information og fakta om Sri Lanka her.
Se flere spændende rejseforslag til Sri Lanka her.

Bedste rejseperiode

Sri Lanka er en skøn stranddestination, som kan besøges året rundt. Når det regner i den østlige del, er det normalt solrigt i den vestlige del og omvendt.

Den bedste rejseperiode - og den tørreste - for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og bjergland er fra december til april, mens østkysten og området med de gamle/antikke byer har sit bedste vejr fra april til september.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sri Lanka er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sri Lanka kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag er der afrejse fra Danmark mod Sri Lanka.
2. dag: Ankomst i Sri Lanka og transfer til surfcamp
Du bliver hentet i lufthavnen og kører herefter langs den smukke kyst ned til Ahangama, hvor campen ligger. Efter check-in vil der være en rundvisning på camp-området, og herefter kan du tage en længe ventet dukkert i de brusende bølger, slappe af under palmerne eller udforske området omkring campen. Villaens pool indbyder også til et dyp, og hvem ved? Måske er du heldig at hilse på Jacob the turtoise, som er en fast beboer i campen. Senere på aften er der informationsmøde om surfcampen, og derefter serveres ugens første lækre middag, som består af forskellige kød-, fisk-, eller vegetarretter samt masser af salat og frisk frugt til dessert. (A)
3. dag: Introduktion og opstart
Vejret afgør, hvordan du tilbringer dagen. Alt efter hvornår bølgerne er bedst, starter du med morgenmaden og surfer bagefter eller omvendt. Morgenbuffeten består som regel af nogle lokale karryretter, men også de mere velkendte morgenmadsretter såsom pandekager, æg og frisk frugt. Til morgenmaden fortæller personalet om dagens program og aktiviteter. Inden afgang til stranden bliver alle på campen inddelt i grupper baseret på tidligere surf-erfaring, og alle får udleveret et surfbræt, der ryger på toppen af en tuktuk, og så kører I ellers mod dagens surfspot. Du starter ud med en udstyrs- og sikkerhedsintroduktion, og er du nybegynder, får du undervisning i grundprincipperne i surfing - paddling og pop-ups - på sandet. Efter undervisningen tager du tilbage til campen for at skifte til tørt tøj, og så er der ellers tid til at gå på opdagelse i området, hygge dig ved poolen eller tage et slag bordtennis eller beachvolley. Ved eftermiddagstid og efter aftensmaden er der som oftest arrangeret en social aktivitet for alle. Dette kan være en bordtennisturnering, et poolparty eller en musikquiz. Aktiviteten er en god mulighed for at lære dine nye surfbuddies at kende. (M,A)
4. dag: Surfing, tid på egen hånd og en tur ind til byen
Du vågner op til en ny dag på suftcampen. Kroppen kan være en smule øm efter den foregående dag, men ikke noget som anden lektion i de brusende bølger ikke kan helbrede! De næste par timer står på surfing, og du begynder måske allerede nu at føle, at du har lidt bedre styr på det. Efter frokost er der tid på egen hånd, og vi foreslår, at du tager en tuktuk ud og oplever lidt af det lokale liv omkring dig. Det kan være en smuttur til Weligama, Mirissa eller Unawatuna. Du kan også blive på stranden og slappe af, eller du kan gå på skildpaddejagt. Om aftenen går turen i samlet flok til Mirissa eller Unawatuna for at få god mad, et par drinks og en sjov tur i byen. (M)
5. dag: Surfing, beach clean up og solnedgang ved Lighthouse
Alt afhængig af tidevandet er der tidlig morgenmad og dernæst surfing eller omvendt. Forhåbentlig føler du dig nu mere sikker på brættet og i bølgerne. Jo mere du får øvet, jo hurtigere bliver du god til at surfe, og dine instruktører forsøger hele tiden at udfordre dig - enten med nye boards eller nye bølger. Efter frokost i campen eller i byen har alle på level 1 en pool-træning, og ellers venter en hyggelig beach clean up på Kabalana Beach, som ligger tæt ved din camp. På den måde er du med til at give lidt tilbage til lokalområdet. Hvis du har lyst, kan du om aftenen tage med til byens lighthouse og se solnedgangen med en drink i hånden. (M,A)
6. dag: Dagen er til fri disposition
I dag bestemmer du selv, hvad du har lyst til at bruge tiden på. Nogle vil måske surfe, mens andre bare vil slappe af ved poolen og i campen. Du har mulighed for at tilmelde dig forskellige udflugter i dag. Dette kan være en safaritur til Udawalawe, hvor du kan være heldig at spotte elefanter, eller du kan tage på tur til regnskoven. Dette er selvbetalte udflugter, men der findes også en masse aktiviteter omkring campen. Du kan besøge de lokale te-plantager, templer eller tage på en ridetur i området. Aftensmaden serveres hjemme i campen, og hvis du føler dig frisk og udhvilet, står den på temafest om aftenen. (M,A)
7.- 14. dag: Surfing
Surf - Eat - Sleep - Repeat. Dagene er sat af til at få surfet rigtig meget, kun afbrudt af frokost og måske en massage. Om aftenen kan du kigge lidt på nattelivet igen, enten i Mirissa eller Hikkaduwa, hvor der er masser af muligheder for at have det sjovt på en god bytur. Du har morgenmad og aftensmad inkluderet i dit ophold i campen på alle hverdage, mens det i weekenderne kun er morgenmaden, som er inkluderet.
15. dag: Sidste dag med surfing
I dag er sidste chance for at få din surfteknik og dine færdigheder øvet, så nyd din tid på havet og i bølgerne. På dette tidspunkt føler du dig mere tryg, din krop er blevet stærkere og du fanger flere bølger og bliver ikke så hurtigt træt. Du har nu en meget god forståelse for, hvad surfing handler om - både i teori og praksis. Nu er alt, hvad du behøver, mere tid i vandet for at træne og blive endnu bedre. (M)
16. dag: Afskedskrammer og afrejse fra surfcamp
Denne morgen skal du nyde det sidste store morgenmåltid fra buffeten, og så er det ellers tid til at checke ud. Eventyret på surfcampen er slut for nu, og du bliver kørt i lufthavnen for at tage dit fly tilbage til Danmark. (M)
17.dag: Hjemkomst til Danmark
I dag ankommer du igen i Danmark med bagagen fuld af fede oplevelser og nye surf-talenter.

Overnatninger

14 overnatninger på surfcamp i flersengsværelse.
Du kan opgradere til privatværelse mod ekstrabetaling - forhør dig hos din rejsekonsulent.

Bemærkninger

Du har mulighed for at forlænge dit surfophold, hvis du ønsker det. Ligeledes kan opholdet laves som en 8-dages pakke.

Der tages forbehold for, at programmet på LaPoint Surf Camp kan ændre sig. Det vil sige, at surftiderne kan ændre sig, afhængig af vejr og bølger, samt at de sociale aktiviteter kan ændre dage. Du kan dog altid være sikker på, at der er masser af surf, sociale aktiviteter og ugentlige aftener ude af huset hver uge.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Surfcampen starter hver mandag, så du rejser fra Danmark om søndagen.

Gruppestørrelse

Du er sammen med andre rejsende på surflektionerne og på turene, som bliver arrangeret lokalt.

December - april

Pakkeliste

  • Badetøj og håndklæde
  • Vandfast solcreme
  • Kameraudstyr
  • Personlig rejseforsikring
  • Lommepenge
  • Evt. GoPro
  • Solbriller

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark – Colombo t/r (inkl. bagage)
  • Transfer til surfcampen ved ankomst i lufthavnen i Sri Lanka
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • 10 dages surfinginstruktion med engelsktalende instruktør samt surfudstyr
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Sri Lanka er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top