Søg
Søg
Hygge ved poolen
Værelse, Garden House
Sri Lanka
Pool by Night
Pool i junglen

Villa på Sri Lanka

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 395,-

Varighed: Fra en nat

Udforsk Sri Lankas skønne strande og fantastiske natur fra din villa tæt ved stranden. Slap af med en bog ved poolen i den frodige have. Du kan leje et værelse eller hele villaen.

Garden House er en smuk restaureret gammel plantageejendom, der ligger i en skøn frodig have med stor swimmingpool og udsigt over grønne marker. Stemningen ved villaen er præget af afslappet luksus og du kan nyde at blive forkælet af villaens personale når du vender hjem fra dagens udflugter.

Garden House ligger i den uspolerede landsby Ginigalla, 10 minutters kørsel fra vandet og ca. 10 km fra Galle, en af områdets hyggelige lidt større byer. Villaen har fire smagfuldt indrettede soveværelser i hovedhuset samt et stort anneks i haven med plads til yderligere to personer.

Du kan i området nyde de smukke strande eller tage på udflugter f.eks. på hvalsafari eller dagssafari til Udawalawa - en af Sri Lankas større nationalparker.
Hvis du har lyst, kan du lave mad selv eller bestille et udsøgt måltid hos den tilknyttede kok. Du har også mulighed for at få arrangeret yoga eller bestille en afslappende omgang massage.
Du kan leje både et værelse, annekset i haven eller hele villaen alt efter hvad der passer til dig og din rejse.




Sæson
Sri Lanka er blandt mange andre ting en skøn stranddestination, som kan besøges året rundt. Når det regner i den østlige del, er det normalt solrigt i den vestlige del og omvendt.

Den tørreste og bedste rejseperiode for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og bjergland er fra december til marts.
Den bedste wildlife-sæson er fra november-april.

Du kan som bonus, afslutte din rejse i Sri Lanka med et smut til Maldiverne for ren bounty-oplevelse.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sri Lanka er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sri Lanka kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Detaljeret beskrivelse

Dag 1 - ?: Ophold i Garden House

Du kan under dit ophold for eksempel få arrangeret disse udflugter:

Mountainbike cykeltur rundt om Koggala søen - varighed ca 3-4 timer (kortere og længere ture kan arrangeres)
Sri Lanka har et stort netværk af veje og stier som gør det attraktivt at udforske området på cykel. Cykelturerne fra Garden House sørger for, at du ser nogle af de lokale highlights i et overkommeligt terræn. Nyd at cykle ad de stille, små veje gennem grønne rismarker og lokale landsbyer. Der er sørget for cykler, hjelme, vand og guide.
Priser fra kr. 225,00 per person

1 dagstur til Udawalawa National Park (minimum 8 personer):
Afgang fra Garden House tidligt om morgenen mod Udawalawa. Udawalawa er en lille by, der ligger lige ved siden af nationalparken. Her er ikke så mange besøgende, og landskabet minder nærmest om en savanne. Når du er på safari, kører du fra vandhul til vandhul, for at finde de elefanter, som Udawalawa er berømt for. I tørsæsonen kan du være heldig at se flokke på over 200 elefanter, men selv i den mere våde sæson, er du næsten garanteret at se flokke på over 20 elefanter. Udover elefanter, kan du også se vandbøfler, hjorte, sjakaler, krokodiller og masser af flotte fugle. Efter safarien besøges elefant transit hjemmet, hvor skadede eller efterladte små og unge elefanter plejes og fodres indtil de igen kan klare sig og blive optaget i en af parkens elefant flokke. Hen på aftenen ankommer du til Garden House
Priser fra kr. 495,00 per person inkl. vand og madpakke

Hvalsafari til Mirissa:
Mirissa er et dejligt sted for en dagsudflugt. Her er lange hvide strande, blåt hav og mulighed for at tage på hvalsafari. Stedet er kendt som et af de bedste steder i verden at tage hen, hvis du vil se blåhvaler, kaskelothvaler og snurredelfiner. Disse gigantiske havpattedyr kan spottes i det dybe hav syd for kystbyerne Galle, Mirissa og Kirinda. Hvalerne kommer ind til kysten fra slutningen af november til starten af maj. En safaritur kan fint kombineres med nogle dejlige timer ved stranden, hvor du kan boltre sig I det Indiske Oceans bølger og måske snorkle eller surfe. Strandens små restauranter giver også mulighed for at smage på nogle af de fisk eller skaldyr der er landet om morgenen i Mirissas havn.
Hvalsafarien starter tidlig morgen og slutter omkring kl. 12 afhængig af hvor hvalerne befinder sig på den pågældende dag.
Det er også værd at stå tidligt op en morgen for at tage en tur til Mirissa havn og iagttage fiskerne lande deres fangst af kæmpe store tun, hajer, rokker og andet godt fra havet.
Pris per person fra kr. 500,00 inkl. transport til Mirissa og hvalsafari

Udflugt til skildpaddecenter:
Sri Lanka er et ideelt sted at opleve skildpadder. Fem af de syv skildpaddearter der findes i verden lægger æg på Sri Lankas strande. I Sri Lanka optræder Olive Ridley skildpadden, Loggerhed skildpadden, Grøn skildpadde, Hawkbill skildpadden og Leatherhead skildpadden. Du kan også være heldig at se en hunskildpadde lægge æg på stranden. Skildpadder er nervøse, når de leder efter et godt sted at lægge deres æg og kan derfor let blive skræmte. Når hunnen først er gået i gang med at lægge sine æg, lader hun sig ikke forstyrre og går nærmest i trance indtil alle æggene er lagt, og æglægningen af de måske 100 æg kan tage op til tre timer. Ikke langt fra Garden House findes et af Sri Lankas udrugningssteder for skildpaddeæg. Æggene opbevares nedgravet i store “sandkasser” i 50-65 dage. De små skildpaddeunger boltrer sig de næste to-fire uger i sikkerhed i bassiner, hvor de fodres og får styrke til at blive sat ud i havet. Udrugningsstederne er etableret i forsøg på at få flere unger til at overleve og dermed sikre skildpadderne mod udryddelse.
Stedet kan besøges hele dagen mellem kl.8 og 18.30, men vil du være med til at sende skildpaddeungerne til havs, foregår det sidst på eftermiddagen.

Pris: Entre ca. 25 kr. Transport kan foretages på gåben – 2,5 km eller med tuk-tuk (3 personer) til en pris af 30-50 kr. retur.

Tur til Galle :
Galle, Sri Lankas tredje største by, er et charmerende sted, med mange minder fra landets 450 år som først portugisisk, derefter hollandsk og til sidst britisk koloni. Den gamle bydel i det historiske fort er på UNESCOs verdensarvsliste. De ældste dele af byens gamle fort blev opført af portugiserne og da hollænderne havde fordrevet portugiserne videreførte, udbyggede og forstærkede de fæstningsværket. Englænderne har ligeledes sat deres præg på både byen og fortet bl.a. ved at opføre et klokketårn og en ny og større port i den gamle fæstningsmur. Om aftenen og i weekenderne ses familier og kærestepar på slentretur på fæstningsmuren, som også besøges af mange skoleklasser og ikke mindst turister. Inden for murene byder byen på kunstgallerier, antikvitetsforretninger og mange små gader med butikker, barer og restauranter.
Galle ligger 10 km fra Garden House og kan derfor besøges på kortere formiddags eller eftermiddagsture. Med lokal bus tager det 30-40 minutter at nå Galle og koster ca. kr. 1,50. Alternativt kan du hyre en trehjulet taxa, som klarer turen på ca. 15 minutter og koster kr. 30- 50. En trehjulet taxa kan medtage tre passagerer.

Overnatning:
Du kan leje både et værelse, annekset i haven eller hele villaen alt efter hvad der passer til dig og din rejse.



M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Opholdet i Garden House er inklusiv morgenmad

Afrejsedatoer

Hver dag - dog minimumsophold på 7 nætter mellem 16/12 og 06/01

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 395,-


Prisbemærkning

Pris per person per nat i annekset i haven er kr. 475,00
Husk du kan leje hele huset, spørg os om pris.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Morgenmad
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Sri Lanka og Maldiverne: 21-08-2018 18:00:00 : 10880
Aarhus
21. august 2018 kl. 18:00

Sri Lanka og Maldiverne

Sri Lanka og Maldiverne: 10-09-2018 18:00:00 : 11837
Aarhus
10. september 2018 kl. 18:00

Sri Lanka og Maldiverne

Sri Lanka og Maldiverne: 01-10-2018 18:00:00 : 11838
Aarhus
1. oktober 2018 kl. 18:00

Sri Lanka og Maldiverne

Se mere her
Til top
Find os på: