Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
5 dage
Studietur i Danmark
Fra 1.850,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Noget af Danmarks måske vigtigste historie finder vi i vores hovedstad med imponerende bygningsværker og et kongehus, der går langt tilbage. København er i dag en kulturhovedstad, som byder på gastronomi og arkitektur i verdensklasse samt hippe og mangfoldige kvarterer og bydele. Udenfor bymidten findes der også et væld af oplevelser, som man nemt kan komme til via S-tog.

I dette rejseforslag har vi inkluderet følgende oplevelser i og omkring København:

Byvandring:
Prøv en anderledes byvandring med en hjemløs eller tidligere misbruger. På byvandringen får I indblik i livet på kanten med fortællinger fra en hverdag med uskrevne gaderegler og alkohol, misbrug eller stoffer. I kommer forbi en række af Københavns’ velkendte steder, og får samtidigt et unikt indblik i en anden side af København, end I ellers ville opleve. Der er plads til både sjove og personlige historier, samt de seriøse spørgsmål på denne tur.

Camp Adventure skovpark:
I skoven ved Gisselfeld Kloster syd for København finder I Camp Adventure, der i 2019 blev færdig med byggeriet af det arkitekttegnede Skovtårnet. Skovtårnet er 45 meter højt med et kurvet udtryk som et timeglas, hvor I fra toppen har en fantastisk udsigt udover bøgeskoven og den sydsjællandske natur.

Møns Klint:
Møns Klint er Danmark højeste klint, og generelt et utrolig smukt sted. Her kan I opleve en helt enestående natur. Ved Geocenter Møns Klint er der mange lærerige oplevelser og udfordringer både ude og inde. I naturen kan du prøve kræfter med mountainbiking, klatring og svævebaner eller sejle langs klinten samtidig med at du oplever området på en anderledes måde. Indendørs i centret finder I flere udstillinger om Danmarks forhistorie.

ARKEN Museum for Moderne Kunst:
ARKEN Museum for Moderne Kunst ligger i Køge Strandpark syd for København. Her kan I opleve samtidskunst primært fra 1990 og frem. Arken har en permanent samling af over 400 kunstværker fra danske, nordiske og internationale unge og erfarne kunstnere. Derudover vil I opleve forskellige udstillinger på jeres rundtur på museet, alle med fokus på samtidens kunst.

Hvad kan vi hjælpe med?

Ud over vi selvfølgelig kan være behjælpelig med overnatninger og transport ved både ankomst og afrejse, kan vi også sørge for entrebilletter, arrangere dagsture, lokal transport, guider og meget mere.
Dette rejseforslag er et eksempel på, hvordan en studietur til København kan se ud, og hvad den kan inkludere. Jysk Rejsebureau kan selvfølgelig hjælpe med mange andre oplevelser i og omkring København, såsom ture ud til den Blå Planet, museet Louisiana, SUP-Boarding, skiundervisning mm.

Tryghedsgaranti

Prisen er inklusiv

  • København 5 dage/4 nætter
  • Overnatning på hostel inkl. morgenmad
  • Guidet aftentur i Københavns gader
  • Dagstur til Camp Adventure Skovpark og Møns Klint inkl. transport t/r
  • Indgangsbilletter og undervisningsforløb på Arken Museum


Prisbemærkning

Frapris pr. pers. v/min. 10 pers.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gode tips

Oplev det fantastiske undervandsliv ved Den Blå Planet, eller tag en tur ud til Copenhill og brug et par timer på ski.

Det med småt

Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Rejsekonsulent Carsten Banke

Carsten B. Hansen

Rejsekonsulent

cabh|jr.dk
Rejsekonsulent Jette Brinch Vestergaard

Jette Brinch Vestergaard

Rejsekonsulent

jeve|jr.dk
Rejsekonsulent Lasse Toftdahl Klejnstrup

Lasse Klejnstrup

Rejsekonsulent

lakl|jr.dk

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top