5 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 2.298,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
I Milanos inderste hjerte fornemmer du pulsen i en by, der oser af italiensk innovation indenfor mode, mad og money, og som dertil byder på kunst og kultur i verdensklasse.
På Domkirkepladsen kan du nyde synet af en af Europas største og mest særprægede kirker helt klædt i hvidt marmor og dekoreret med spir og over 3000 statuer.

Foran kunstværkerne i kirkens indre kan du genfinde roen et øjeblik, før du igen sluses ud i den hektiske metropol – forbi elegante modesaloner, gennem det berømte Vittoria Emanuele-galleri, hvor travle forretningsfolk får en hurtig lunch på en af de elegante restauranter videre forbi Scala opera – Milanos verdensberømte og prestigefulde operahus. Ved den store fyrsteresidens, Castello Sforzesco, er der mulighed for at se de enestående gobeliner og Michelangelos sidste værk - Pietà Randanini.

Besøg også kunstnerkvarteret Brera, området ved Naviglio med byens kanaler, eller det eksklusive Corso Como område, hvor alle de kendte holder til.

Byen oser af sociale arrangementer og spisesteder. Om du går efter en aperitif, middag eller det mere kulturelle såsom opera eller koncert på Teatro La Scala, så er der noget for enhver.

Hvad kan vi hjælpe med?

Ud over at vi kan være behjælpelig med fly, overnatninger og transport ved både ankomst og afrejse, kan vi desuden sørge for entrebilletter, arrangere fagbesøg, dagsture, lokal transport, guider og meget mere.

Der er masser af muligheder for både studiebesøg og spændende ture i området. Det kunne være besøg på Fernet Branca produktion, Rancilio espressomaskiner, Designmuseum Triennale, eller Udflugt til Como med mulighed for besøg på silkeproduktion, et besøg på Alessandro Volta’s museum, bjergbane til Brunate og trekking, og meget mere. Det kunne også være et besøg på Videnskabsmuseet Museo delle Scienze, San Siro stadion med rundvisning eller en tur til en lokal vingård.

Prisen er inklusiv

  • Milano 5 dage/4 nætter
  • Fly København - Milano t/r
  • Overnatning i 3-4 personers værelse med bad/toilet på værelserne på 2-stjernet hotel
  • Morgenmad


Prisbemærkning

Frapris pr. pers. v/min. 10 pers.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gode tips

Husk at studerende tilbydes gratis eller reduceret entre til statslige museer mod forevisning af gyldigt ID.

Det med småt

Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Amanda Raft, Rejsekonsulent

Amanda Raft

Rejsekonsulent

amra|jr.dk

Michael Køhler Lassen

Rejsekonsulent

mlas|jr.dk

Sofie Madsen

Rejsekonsulent

soma|jr.dk

Værd at vide om Milano

Få info og fakta om studierejsen til Milano lige her!

På studietur til Milano, Italiens erhvervs- og modecenter

Milano er en oplagt destination for jeres studietur. Som en af Europas mest dynamiske forretningsbyer og Italiens økonomiske centrum giver Milano en enestående mulighed for, at I bl.a. kan besøge internationale firmaer, deltage i spændende handelsmesser og få et unikt førstehåndsindblik i erhvervslivet her. Milano er dog i dén grad også kendt for sin berømte mode- og designscene, der huser nogle af verdens mest prestigefyldte modehuse som Armani, Versace og Prada. Milan Fashion Week er en kæmpe begivenhed i byen, og har I interesse for mode og design, har I under modeugen mulighed for at opleve de seneste trends og nyeste kollektioner helt tæt på.

Milanos hippe Navigli-område om aftenen

Bliv forgabt i Milanos mageløse seværdigheder

På jeres studietur til Milano venter der jer skønne omgivelser og ikke mindst en fascinerende arkitektur. Duomo di Milano, der er en af verdens største katedraler, rækker højt mod himlen med sine spidse tårne og detaljerede udskæringer. Fra toppen af katedralen kan I nyde en betagende udsigt over hele byen. En anden helt særlig kirke i Milano er Santa Maria delle Grazie. Det skyldes ikke mindst, at I her har mulighed for at beundre det ikoniske værk "Den Sidste Nadver" af selveste Leonardo da Vinci.


Ung backpacker ved domkirken, Duomo, i Milano

Historisk og moderne arkitektur

Byens prægtige fæstning, Castello Sforzesco, er endnu et must-see i Milano. Dette middelalderlige slot, der oprindeligt stammer fra 1500-tallet, står som en imponerende fæstning og et historisk vartegn for byen. Et anderledes vartegn er Bosco Verticale, der oversat fra italiensk betyder “Vertikal skov”. Dette særlige projekt med fokus på bæredygtighed består af to enestående højhuse, som er fuldstændigt dækket ind i en frodig beplantning af træer og buske, hvilket er med til at rense luften i byen.

Bosco Verticale i Milano

Milano er også for kunst- og kulturelskere

Tag med på en mindeværdig kunstrejse på jeres studietur til Milano, der også er kendt for sine mange fine kunstmuseer. Besøg f.eks. Pinacoteca di Brera kunstmuseum, hvor berømte værker af italienske mestre som Caravaggio og Raphael pryder væggene. Lad jer her fortrylle af de sublime detaljer og følelser, der skildres i hvert penselstrøg. Det verdensberømte operahus La Scala er ligeledes en ekstraordinær oplevelse. Her kan I opleve en magisk aften med opera eller ballet, hvor musikken fylder luften, og danserne svæver elegant over scenen. En helt anden form for kultur, finder I blandt Milanos livlige fodboldkultur, der repræsenteres af byens to rivaliserende fodboldklubber, AC Milan og Inter.



Bæredygtige studierejser og studieture med Jysk Rejsebureau

Fornem da Vincis ånd i Milano

Fra omkring år 1482-1499 boede det verdensberømte geni Leonardo da Vinci i byen, og Milano har i den grad kastet sin kærlighed over den italienske multi-maestro. Det afspejler sig både i bybilledet og i byens museer. På eksempelvis Leonardo da Vinci Museum kan I træde ind i da Vincis utrolige verden og se de interaktive udstillinger, der bringer hans kunst og opfindelser til live. Tag også et smut forbi Museo Nazionale della Scienza e della Tecnologia Leonardo da Vinci, der er opkaldt efter den store opfinder og multikunstner selv. Her kan I udforske en spændende verden af innovation og teknologi. En af de mest bemærkelsesværdige seværdigheder på museet er en samling af modeller baseret på Leonardos da Vincis originale skitser og designs.


Milano
faq

Kan I hjælpe med at planlægge vores rejse?

Ja, hos Jysk Rejsebureau skræddersyer vi studierejsen til jer, helt efter jeres behov og ønsker.

EGNER Milano SIG GODT TIL EN STUDIETUR FOR ARKITEKTSTUDERENDE?

Ja, Milano er meget velegnet for arkitektstuderende da byen byder på mange gamle samt nye bebyggelser. I kan opleve forskellen mellem den middelalderlige bydel og Porto Nuovo med moderne bygninger.

Hvad skal vi se i byen?

På en studierejse i Milano skal i opleve byens domkirke. Det er en god ide at bestille rundvisning hjemmefra, da køen kan være rigtig lang. På den måde sparer I tid og slipper for den lange kø.

Hvor anbefales det at spise i byen?

Frokost og middage kan med fordel nydes i Brera-området, som svarer til Montmartre-området i Paris, fyldt med hyggelige taverner, osterier og barer.

Vi skræddersyer studierejser til Milano lige efter dine ønsker

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde, og vi er eksperter i at sammensætte perfekte studierejser, der matcher dine ønsker, behov og budget. Du får hjælp til rejsen af vores gruppeafdeling med rejseeksperter, som selv har rejst i hele verden, og som kan tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Vi deler også gerne ud af gode råd, tips og inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser i Milano, som du ikke finder i den klassiske rejseguide.

Send os en online rejseforespørgsel her - så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et uforpligtende tilbud på din studierejse.


Til top