4 dage
Ekskl. fly
Fra 5.315,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Tag med husbåd rundt på den uberørte og meget smukke sø Khao Laem. Den kaldes også 'De 1.000 øers sø' og er beliggende i det nordvestlige Thailand helt oppe ved den burmesiske grænse. Khao Laem er et billedskønt område med et væld af grønne øer strøet ud over søens blå overflade. Storslåede bjergformationer og tæt bevokset jungle danner rammen om den insisterende ro. - En stilhed, som du ikke mindst mærker, når solen går ned og alt bliver kulsort – på nær den funklende stjernehimmel, som netop derfor virker tættere på, end du måske nogensinde har oplevet det før. Hele tiden er du omgivet af storslået natur, som du får rig mulighed for at komme helt tæt på. Undervejs kommer du blandt andet til at vandre i tæt jungle og sejle på bambus-tømmerflåde ned af en flod.
Husbåden er bygget som en moderne udgave af de traditionelle thailandske husbåde, som lokalbefolkningen i dette område bor på. Vores Lake House Adventure er derfor helt i tråd med den lokale tradition og kultur, og du kan glæde dig til en særlig autentisk oplevelse. Husbåden skyder en sagte fart på 5-7 kilometer i timen, men det er dig, der bestemmer rytmen om bord. Uanset om du foretrækker at sidde i en solbeskinnet lænestol med en kølig øl/sodavand og nyde det fantastiske natursceneri glide forbi, eller du er til lidt mere aktivitet, får du dine behov opfyldt på denne Lake House Adventure. Tag en svømmetur, når du har lyst, grib en fiskestang og fang aftensmaden, eller sejl om kap med husbåden i en kajak.
Kun ganske få rejsende besøger dette område af Thailand og kun ganske få rejsebureauer har tilladelse til at sejle rundt med husbåd på Khao Laem.
Turen er også meget velegnet for familier med børn, da husbåden danner en tryg og behagelig base for de eventyrlige oplevelser.

Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her

Bedste rejseperiode

Turen kan gennemføres året rundt. Den bedste periode er fra november til februar, hvor det er tørt og temperaturen lavest - dagtemperaturen ligger omkring 30 grader. Fra marts til maj kan temperaturen være højere. I perioden maj til november er vejret noget omskifteligt, og der kan forekomme tropiske regnbyger.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: I dag rejser i fra Bangkok til den sydlige del af Khao Laem søen og stiger på husbåden Lake Explorer.
Turen starter fra receptionen på New Road Guest House i Bangkok, hvor du skal være klar kl.07.30 – afgang er kl. 08:00. På turen ud af storbyen, vil du opleve hvordan landskabet ændrer sig til mere uspoleret og rå natur. Undervejs er der frokoststop på lokal restaurant. Ved ankomst til den idylliske Khao Laem sø, tjekker du ind i din lækre kahytter. Båden stævner ud på søen og du kan nyde den første af mange magiske solnedgange fra dækket inden der serveres lækker aftensmad. Overnatning på husbåd. (F,A)
2. dag: Afslapning på husbåd og besøg lokal stammelandsby.
Nyd en morgendukkert og en afslappet morgenmad inden der er afgang fra båden kl. 10:30 i longtail båd med kurs mod stammelandsbyen ’’Moonban Kanunklee’’ beboet af folket fra Karen stammen. Du udforsker landbrugsområdet bagpå en traktor, hvor du kan studere, hvordan de lokale dyrker ris og holder dyr. I landsbyen vil du se, hvordan der produceres egen elektricitet og der er udviklet et vandforsynings system. Du besøger også landsbyens skole, der har ca. 80 børn og 2 lærere – du er velkommen til at donere f.eks farveblyanter, hæfter eller andre skole sager til børnene. Ved frokosttid vender du tilbage til båden, hvor du kan være med til at lave din egen lokale frokost sammen med kokken. Eftermiddagen er fri dasetid, snup en tur i en af kajakkerne, fordyb dig i din yndlingsbog eller snup en eftermiddagslur. Middagen serveres kl. 18.30 lige til solnedgang – mæt af mad og oplevelser kan du slappe af, måske spille et spil kort og sludre med de andre gæster ombord. Overnatning på husbåd (M,F,A)
3. dag: Udforsk søen i Kajak, vær med til at lave mad og besøg lokal landsby.
I dag vil du stå op ved solopgang med mulighed for at se vilde fugle lege i træerne. Du kan efter morgenmaden udforske søen i en af husbådens kajakker eller snuppe en svømmetur inden båden sejler mod det smukke område Pilog. Undervejs kan du være med til at forberede din frokost i køkkenet, hvor der fremtrylles en fantastisk papaya salat og grilles kyllingekød. Før du kan læne dig tilbage og nyde maden, besøger du Bo Ong landsbyen, hvor du får et indblik i det daglige landsbyliv. Du kan også se den hellige pagode som kan besøges via en gangbro - dog er det kun mænd, der har adgang til selve området ved pagoden. Tilbage på båden sejler du mod Pilog, hvor søen bliver smallere og klipperne rejser sig majestætisk omkring bredden. Kigger du mod vest kan du nyde udsigten over Burmas bjerge. Der er mulighed for at sejle kajak til den nærmeste landsby, hvor du kan opleve landsbyens flydende tempel samt små butikker. Alternativt er der mulighed for at tage en longtail båd til landsbyen. Der nydes aftensmad i den friske luft ude på søen mens solen går ned. Det anbefales at opleve den vidunderlige stjernehimmel over dig, inden du falder i søvn. Overnatning på husbåd (M,F,A)
4. dag: Nyd den sidste dag i de unikke omgivelser.
I dag vågner du i en lille bugt nær landsbyen Pilog. Efter morgenmad, kan du nyde en kajaktur eller en forfriskende svømmetur i søen inden båden sejler sydpå til stedet, hvor du skal afmønstre. Du nyder en lækker frokost på en lokal restaurent inden turen går tilbage til Bangkok, hvor du ankommer først på aftenen. Der vil være stop undervejs, hvor du kan handle lidt snacks. Overnatning på guesthouse (M,F)

Overnatninger

3 overnatninger på husbåden i kahyt med toilet og bad. Husbåden rummer 4 pæne værelser med to store dobbeltsenge i hvert rum.

Bemærkninger

Turen er velegnet for alle – også børnefamilier - vi anbefaler børn er ca 3-4 år for at få bedst udbytte af turen.

Du er velkommen til at opbevare eventuel overskydende bagage på servicekontoret i Bangkok, imens du er på husbåden.

Bemærk turen er baseret på udvalgte afgange forhør dig hos din rejsekonsulent.

Hvis du ønsker det, kan du forlænge turen med et par dage i River Kwai området i luksustelt eller blive sat af i Kanchanaburi og tage natbussen til Chiang Mai.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Forhør dig hos din rejsekonsulent omkring startdatoer på Lake House turen, så det passer ind i netop dit rejseprogram.

Gruppestørrelse

Turen gennemføres ved min. 4 personer

November - april

Pakkeliste

  • Luftigt og behageligt tøj til varmt klima
  • Let bomuldstøj med lange ærmer/ben (beskyttelse mod evt. myg ved solnedgang)
  • Evt. en varm trøje til kølige aftener
  • Badetøj
  • Sandaler
  • Sko eller Trekkingsko
  • Solhat/kasket
  • Solbriller og solcreme
  • Myggespray
  • Kameraudstyr
  • Vandtæt pose til rafting turen. (dit kamera kan også komme i en fælles vandtæt pose).
  • Lommepenge - husk kontanter til afregning af drikkevarer på båden
  • Drikkepenge til raftingguide, guide og ansatte på husbåden
  • Personlig rejseforsikring
  • Det er vigtigt, at du medbringer dit pas, da vi bevæger os i et grænseområde

Prisen er inklusiv

  • Transport i minibus t/r fra New Road Guest House i Bangkok til husbåden
  • Alle måltider
  • Ture og overnatninger i følge program
  • Te/kaffe
  • Engelsktalende guide på båden.

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet t/r til Danmark
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkevarer på båden (udover te og kaffe)
  • Drikkepenge.

Prisbemærkning

Børn i alderen 2-11 år betaler børnepris ved min. 2 betalende voksne.
VI anbefaler at børn er fra 4 år og opefter.
I Thailand er det god skik at give guide og besætning drikkepenge efter endt tur.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Thailand

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Servicecenter, Chiang Mai, Nordthailand

Nordthailand

Jysk Servicecenter Chiang Mai finder du ved indgangen til Eco Resort. Her sidder engelsktalende serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Thailand, Bangkok

Jysk Servicecenter Bangkok finder du i lobbyen på vores eget backpackerhotel New Road Guesthouse. Her sidder danske serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top