Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
4 dage
Ekskl. fly
Nye priser på vej
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Du kommer med til et isoleret område langt fra de sædvanlige turistområder, kommer ud at køre i songthaew til junglen (åben ladvogn), hvor du skal trekke, svømme i vandfald og rafte. Du overnatter på hyggelige resorts og i junglen i telt.

Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her

Bedste rejseperiode

Turen gennemføres ikke i regntiden fra juni til oktober.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Mae Sot til Umphang
Du bliver hentet i lufthavnen eller på busstationen af lokal guide. Herfra kører du 4 - 5 timer i minibus til Umphang. Der er indlagt frokost stop undervejs. Du bliver sat af på dit resort, hvor du har resten af dagen til at slappe af og forberede dig på de næste dages eventyr. Vi anbefaler du pakker let til 1 nat i telt og ekstra tørt tøj til efter din rafting tur. Resten af din bagage transporteres direkte og du får den igen på dag 3 efter dit trek. Overnatning på resort (F,A)
2. dag:Softrafting
Stå op til en tidlig morgenmad inden du hentes kl 08.00 af din songthaew, som kører dig ind i junglen. Dagens eventyr starter med en rafting tur ned ad Kwai Yai floden. Du sejler forbi smuk uberørt natur, vandfald og høje klipper. Der er pause ved nogle varme kilder inden turen fortsætter gennem junglen. Efter din rafting tur hentes du af din songthaew og kører ca 2 timer til Tee Lor Su camp, hvor du skal overnatte i telt midt i naturen. Overnatning i telt (M,F,A)
3. dag: Trekking
Efter morgenmaden er det tid til et 2 kms trek gennem uspoleret jungle til det største og højeste vandfald i Thailand. Nyd en pause ved det smukke vandfald og tag en svømmetur inden turen går tilbage til campen. Dit jungleeventyr slutter idag og du kører i songthaew tilbage til Mae Sot. Der er indlagt frokost stop undervejs. Du tjekker ind på dejligt resort og kan slappe af resten af dagen. Overnatning på resort (M,F)
4. dag: Afgang fra Mae Sot
Efter morgenmad er det tid til at checke ud. Du bliver hentet og kørt til lufthavnen eller busstationen afhængig af din videre rejse. Husk vi kan hjælpe dig med at planlægge resten af din rejse - kontakt din rejsekonsulent.

Overnatninger

2 overnatninger på resort og 1 overnatning i telt

Bemærkninger

Turen er ikke velegnet for helt små børn.
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Mandag, torsdag og lørdag.

Gruppestørrelse

Turen gennemføres ved minimum 4 deltagere og vil typisk ikke have flere end 12 deltagere.

November - maj

Pakkeliste

  • Gode vandresko og sandaler til raftingturen
  • Luftige og hurtigttørrende shorts og t-shirts til trek
  • Varm trøje/fleece til bjergkørslen i songthaew og til aftnerne i december til februar
  • Myggebalsam og personlig medicin
  • Badetøj og hat/kasket
  • Lommelygte og batterier
  • Håndklæde, toiletsager og vandfast solcreme
  • Kameraudstyr og evt. vandtætte poser
  • Pas (skal evt. vises ved grænseposter på busturen Bangkok-Mae Sot

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger og måltider ifølge program
  • Kaffe, te og vand
  • Alle indgangsgebyrer
  • Engelsktalende guide

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet t/r til Danmark
  • Drikkepenge
  • Transport til/fra Mae Sot
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Kontakt en rejsekonsulent på 70 20 19 15 og hør nærmere om priser.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Thailand

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Thailand, Bangkok

Jysk Servicecenter Bangkok finder du i lobbyen på vores eget backpackerhotel New Road Guesthouse. Her sidder danske serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top