14 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 15.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Efter et par dage i metropolen Bangkok går turen nordpå til et område udenfor Kanchanaburi. Du oplever historien omkring 2. verdenskrigs indflydelse på River Kwai området og skal derefter ud og bo i den skønneste luksus telt camp, hvor du kan bade i de naturlige pools, cykle en tur og nyde den herlige natur. Turen fortsætter til et par overnatninger på primitive junglerafts, hvor flagermuslamper skaber hyggen inden du slutter af og kan begrave tæerne i sandet på den hyggelige bounty ø Koh Kood.

Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her

Bedste rejseperiode

Turen kan gennemføres året rundt, men vi anbefaler at rejse i perioden november til april, hvor det er udenfor monsuntiden.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Turen starter med afrejse fra Danmark med kurs mod Bangkok.
2. dag: Ankomst Bangkok
Vi giver dig en blød ankomst til Bangkok oven på en lang rejse. Du bliver mødt af en chauffør i lufthavnen og kørt til dit hotel. Efter at have tjekket ind på dit hotel har du resten af dagen til fri afbenyttelse. Bangkok udgør selve hjertet af Thailand. Her finder du ægte, asiatisk stemning, billig shopping, gode restauranter og et hektisk natteliv. Vi kan varmt anbefale en spændende aftentur rundt i China Town, hvor du kan udforske området og det varierede og overraskende køkken. Oplev området på egen hånd eller tag med på vores tur "Flavours of nighttime Chinatown". Overnatning på hotel
3. dag: Bangkok på egen hånd
Du har hele dagen på egen hånd i Bangkok. Tag på opdagelse i byen, hvor mange spændende oplevelser venter dig. Gå ikke glip af Grand Palace, Wat Po, China Town, Lumpini Park, Chatuchak weekendmarked og en sejltur på klongerne. Har du behov for inspiration, har vi masser af gode forslag til spændende oplevelser. Jysk Rejsebureau anbefaler en cykeltur bag byens facade eller en spændende halvdags Klong-tur på de smalle kanaler bag facaden af millionbyen, hvor du sejler i longtail båd og oplever det lokale dagligliv. Overnatning på hotel(M)
4. dag: River Kwai, Hellfire-passet og Hintok River Camp
Turen afgår tidligt omkring kl. 06.00 fra et mødested i Bangkok, som du modtager nærmere information om ved reservation af turen. Første stop er broen over floden Kwai, der blev berømt i filmen af samme navn. Du får et indblik i historien i området b.la. på besøgscenteret ved jernbanen samt på de allieredes kirkegård. Ved middagstid ankommer du til skønne Hintok River Camp, hvor du sover de næste to nætter. Campen ligger ud til Kwai Noi floden i skønne rolige omgivelser. Efter du har tjekket ind er det frokost tid og om eftermiddagen er der indlagt besøg ved Hellfire Pass, hvor der også er mulighed for nogle vandreturer. Eftermiddagen kan bruges på en tur på en af de mountain bikes, som er stillet til rådighed - du kan besøge en landsby i området eller blive tilbage og tage en svømmetur i de naturlige pools. Middag serveres kl. 19.00 i campens restaurant. Overnatning i luksustelt (M,F,A)
5. dag: Hintok River Camp
Stå tidligt op og tag på cykeltur kl. 06.00 over en hængebro til et lokalt tempel. Du har her mulighed for at opleve en af de ældste buddhistiske traditioner, hvor munkene ved solopgang bliver tilbudt mad af de lokale og til gengæld velsigner dem. Ifølge traditionen må munke ikke selv købe mad, og de er derfor afhængige af de lokales gestus. Tilbage på campen serveres morgenmad kl 07.00 og du har resten af dagen på egen hånd til at slappe af, bade i floden eller køre en tur i området på cykel. Middag serveres kl. 19.00 i campen. Overnatning i luksustelt (M,F,A)
6. dag: River Kwai jungle raft
Morgenmad serveres kl. 07.00 inden det er tid til at tage videre til det næste overnatningssted. Husk at have ladet mobil og kamera op, da der ikke er elektricitet på jungle raften. Du boarder en longtail båd ved 08.00 tiden og sejler ad floden til River Kwai jungle raft. Efter du har tjekket ind på din jungleraft kan du gå en tur til en Mon landsby, der ligger kort fra raften - Mon folket er en minoritet med et mix af Thai'er og Burmesere. Der er frokost kl. 12.00 og ellers er dagen på egen hånd. Du kan bade i floden, nyde en dejlige massage (for egen regning), ro en tur på floden eller arrange en anden udflugt på resortet. Din middag serveres kl 19.00 i skæret fra flagermuslamperne. Overnatning på jungleraft (M,F,A)
7. dag: Besøg Sai Yok vandfaldet og Lawa grotten
Efter morgenmaden er der afgang i longtail båd mod Sai Yok Yai vandfaldet. Vandfaldet er omkring 10 meter højt og du kan nyde det bedst fra Sai Yok broen eller lokalt hoppe på en af bådene der sejler helt tæt på (for egen regning). Du er tilbage på jungleraften ved middagstid, hvor der serveres en skøn frokost. Om eftermiddagen er der planlagt en tur til Lawa grotten, som er en af de mest imponerende i nationalparken med store stalaktitter og stalagmiter. Middag serveres på raften kl. 19.00. Overnatning på jungleraft (M,F,A)
8. dag: Tilbage til Bangkok via "Dødens jernbane"
Din sidste dag i nationalparken starter med morgenmad kl. 07.00, du kan nå en sidste svømmetur i floden inden det er tid til at tjekke ud kl. 11.00. Turen går tilbage mod Bangkok med et frokoststop på en lokal restaurant. Efter frokost kommer du på en smuk togtur på "Dødens jernbane"" bygget under 2. verdenskrig. Du er tilbage i Bangkok først på aftenen og kan tage en tuk tuk tilbage til dit hotel. Overnatning på hotel(M,F)
9. dag: Bangkok – Koh Kood
Der er tidlig afgang fra Bangkok med minibus til Trat. Du ankommer til Laem Sok kajen over middag, hvorfra færgen til Koh Kood afgår. Først på eftermiddagen ankommer du til Koh Kood Beach Resort, hvor du kan nyde livet og slappe af i skønne tropiske omgivelser - resortet har en hyggelig og familiær atmosfære. Her tilbringes de kommende fire nætter. (M) Overnatning i bungalow (M)
10-12. dag: Koh Kood
De næste dage står den på ren afslapning på Koh Kood. Koh Kood Beach Resort har en god privat badestrand lige ned til den lille palmeklædte bugt, Klong Mat, der er opkaldt efter den nærliggende fiskerlandsby. Resortets faciliteter inkluderer desuden en dejlig swimmingpool, gratis udlån af kajakker, snorkeludstyr og gratis internetadgang i restauranten. Her serveres et bredt udvalg af gode og billige thai-retter samt seafood og et mindre udvalg af europæisk mad. I restauranten kan du samtidig nyde de spektakulære solnedgange over havet. Resortet har egen dykkershop, der arrangerer kurser og dykning. Hvis vejret tillader det, arrangeres der dagligt ture til en fiskerlandsby og til et vandfald samt picnic ved de nærliggende strande. Alle ture kan bestilles og købes i receptionen. Der er også masser af muligheder for aktiviteter på egen hånd. Trænger du til en strandpause, kan du f.eks. trekke til øens kuperede, grønne hjerte. Vejnettet er endnu ikke fuldt udbygget, men det er en god oplevelse at leje en scooter og køre rundt til nogle af de små hyggelige fiskerlandsbyer på øen, hvor du kan købe ny høstede ananas og vandmeloner. Overnatning i bungalow (M)
13. dag: Afrejse fra Koh Kood
Din hjemrejse starter med båd fra Koh Kood og transfer til lufthavnen i Bangkok. Du kan godt vælge at flyve fra Trat mod merpris.
14.dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark

Overnatninger

3 overnatninger i Bangkok på standard klasse hotel
2 overnatninger i luksus telt
2 overnatninger på primitiv raft (uden elektricitet)
4 overnatninger i bungalow på Koh Kood

Bemærkninger

Husk at få ladet din telefon og dit kamera op inden de to nætter på jungle raften, da der ikke er elektricitet her.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Min. 2 personer . Der kan være andre deltagere på turen op til Kanchanaburi samt de udflugter der er inkluderet i området.

November - april

Pakkeliste

  • Luftigt og behageligt tøj til varmt klima
  • Let bomuldstøj med lange ærmer/ben (beskyttelse mod evt. myg ved solnedgang)
  • Evt. en varm trøje til kølige aftener
  • Badetøj
  • Sandaler
  • Sko eller trekkingsko
  • Solhat/kasket
  • Solbriller og solcreme
  • Myggespray
  • Kameraudstyr
  • Vandtæt pose
  • Lommepenge
  • Personlig rejseforsikring

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Bangkok t/r (inkl. bagage)
  • Overnatning, ture og transfers ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Udflugter der bookes lokalt i Bangkok og på rivercampen samt jungleraften
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Thailand

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Thailand, Bangkok

Jysk Servicecenter Bangkok finder du ved siden af Chamberlain Hostel. Her sidder serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top