Søg
Søg
Koh Lipe
Koh Lipe - Thailand
Koh Lipe - Thailand
Koh Lipe - Thailand
Koh Lipe - Thailand

Ø-hop i Koh Lipe National Park

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 5.795,-

Varighed: 6 dage

Turen for dig der drømmer om tropeøer med puddersand omkranset af det skønneste krystalklare vand, masser af koraller og farverige fisk! Du besøger Koh Lipe og flere af de omkringliggende øer – nogle af de smukkeste i det sydlige Thailand!

Tag med på ø-hop i Koh Lipe National Park blandt nogle af de smukkeste øer i det sydlige Thailand. Koh Lipe er en sand perle med fantastiske strande og en afslappet atmosfære. Øen ligger nær grænsen til Malaysia kun en times sejlads fra Langkawi. Turen tager dig også med til øerne Koh Ngai og Koh Kradan syd for Koh Lanta i Krabi provinsen. Her finder du fantastiske strande og masser af fred og ro.

Dette er turen for dig, der drømmer om at opleve smukke tropiske øer, hvor masseturismen endnu ikke har gjort sit indtog. Koh Lipe ø-hop er krydret med udflugter og snorkleture, men der er også masser af mulighed for at slappe af og komme helt ned i gear.


Sæson
Turen kan gennemføres fra cirka midt oktober til start maj.
I perioden maj til oktober er vejret meget omskifteligt, med høje bølger og tropiske regnbyger, hvorfor turen ikke kører i den periode.

Detaljeret beskrivelse

Dag 1: Ao Nang/Krabi eller Koh Lanta – Koh Lipe
Efter morgenmaden kører du mod færgen til Koh Lipe. Du ankommer til øen her på eftermiddagen, hvor en chauffør kører dig til dit hotel. Efter indtjekning har du resten af dagen fri til at slappe af ved stranden og nyde en dukkert i det klare vand. Koh Lipe er en del af Tarutao nationalparken, som består af mange små øer, der er total fredede af hensyn til dyrelivet. Omkring Koh Lipe finder du et smukt koralrev, så der er rigtig gode muligheder for sol, snorkling og dykning.

Dag 2: Ø-hopping: Ko Lipe - Ko Hin Ngam - Ko Hin Sorn - Ko Lipe
I dag skal du med longtail båd ud for at udforske og snorkle i området omkring Koh Lipe. Du besøger blandt andet Hoh Ngam, en lille ø der er berømt for sine sorte sten, og øen Koh Hin Sorn med de specielle stenformationer. Herefter sejler du videre til øerne Koh Jabang og Koh Peung. Begge områder byder på noget af det bedste snorkling i Koh Lipe National Park. Så her kan du virkelig nyde det farverige liv under havoverfladen. Efter en dukkert i det vidunderlige vand, går tuen forbi ”monkey beach”- stranden med de mange aber. Frokosten indtages på båden, inden du returnerer til Koh Lipe sidst på eftermiddagen.

Dag 3: Ko Lipe Island
Du har hele dagen på egen hånd. Brug tiden lige som du har lyst, slap af og nyd de smukke omgivelser både over og under havoverfladen. Gå en tur på stranden, læs en god bog, tag på opdagelse og besøg en hyggeligt restaurant.

Dag 4: Ko Lipe - Ko Ngai Island
Efter morgenmaden tager du færgen til øen Koh Ngai. Efter check-in på dit hotel, har du resten af dagen på egen hånd. Koh Ngai ligger syd for Koh Lanta i Krabi provinsen og er endnu et tropeparadis. Du oplever hvide palmestrande og krystalklart vand, hvor du blot få meter fra stranden kan se de farverige fisk. Er du heldig vil du måske se de store næsehornsfugle svæve over den frodige regnskov.

Dag 5: Ø-hopping: Ko Ngai – Ko Kradan - Ko Chuek – Ko Ngai
Med longtail båd skal du i dag udforske området omkring Koh Ngai. Du kommer blandt andet forbi de små øer Koh Chuek og Koh Ma, der ligger ud for Koh Ngai, og byder på noget af det bedste snorkling i området. Du skal også opleve den berømte Emrald grotte, hvor du svømmer igennem en lille mørk tunnel i klippen, for så at komme til en fortryllende lagune omgivet af tårnhøje klipper, beklædt af en tropisk vegetation og en skøn lille strand. Tilbage på båden kan du nyde frokosten mens du sejler videre til Koh Kradan, en lille ø der er berømt for sine fantastiske og næsten uberørte strande. Hen på eftermiddagen vender du tilbage til Koh Ngai hvor resten af dagen er på egen hånd.

Dag 6: Ko Ngai Island – Ko Lanta Island / Ao Nang Area
Det er turens sidste dag og efter morgenmaden skal du med færgen tilbage til enten Ko Lanta eller Ao Nang/Krabi, hvorfra du tager til dit hotel eller fortsætter din videre rejse rundt i Thailand.


M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Afhængig vejrforhold og antal både ved øerne kan nogle aktiviteter udskiftes undervejs.


Afrejsedatoer

Turen kører som udgangspunkt hver onsdag og søndag i sæsonen. Forhør dig hos din rejsekonsulent omkring startdatoer, så det passer ind i netop dit rejseprogram.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 5.795,-


Prisbemærkning

Af forsikringsmæssige årsager kan børn under 15 år ikke deltage på turen.



Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Turen gennemføres ved min. 6 personer og maksimum 18 personer.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Ture og snokrling i henhold til programmet
  • Måltider iht. program
  • Vand, softdrinks, kaffe og the ombord på båden
  • Snorkleudstyr (snorkel, maske og svømmefødder) stilles til rådighed - skal erstattes hvis det går i stykker.

Prisen er eksklusiv

  • Øl og alkoholiske drikkevarer på båden
  • Drikkepenge - I Thailand er det god skik at give guide og besætning drikkepenge efter endt tur (på denne tur anbefaler operatøren THB 500, men det er valgfrit)
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Thailand: 05-06-2018 18:00:00 : 10741
Herning
5. juni 2018 kl. 18:00

Thailand

Thailand: 05-06-2018 18:00:00 : 10863
Aarhus
5. juni 2018 kl. 18:00

Thailand

Backpacking i New Zealand, Australien, Indonesien og Thailand: 10-07-2018 18:00:00 : 11262
For unge: Backpacking i Sydøstasien: 19-07-2018 18:00:00 : 10891
Aarhus
19. juli 2018 kl. 18:00

For unge: Backpacking i Sydøstasien

Se mere her

Servicecenter

Nordthailand Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Chiang Mai, Nordthailand

Servicecenter

Thailand, Bangkok Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Thailand
Til top
Find os på: