18 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 38.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Vanuatu er et paradis i Stillehavet med farverige koralrev, jungle, vulkaner, afslappet ø-stemning, vragdyk, stammefolk og meget mere. Med sine 83 øer er Vanuatu oplagt til ø-hop, specielt fordi der er stor forskel på kultur og landskab på de mange øer. Derfor har vi udvalgt øerne Efate, Tanna og Santo, som vi mener er det bedste af Vanuatu!
Fra Danmark går rejsen til Stillehavet og hovedstaden i Vanuatu, Port Villa. Her kan du slappe af på Coconut Palms Resort efter den lange rejse. Efter en god nats søvn venter der dig en ziplining tur i Efates frodige jungle. Mærk suset og adrenalinen pumpe i kroppen, mens du svæver mellem trækronerne.
Fra Efate går turen med fly til vulkanøen Tanna. Her bliver du afhentet i lufthavnen og kørt på homestay ved foden af Yasur vulkanen. Forholdene på homestay er simple, men oplevelserne er helt unikke, da du er tæt på en lavaspydende vulkan og den lokale landsby. Fra Yasur-vulkanen går turen til det charmerende resort, Whitegrass, som ligger smukt blandt palmertræer og lavaklipper ud til kysten. Her er rig mulighed for afslapning eller dagsture til f.eks. områdets fantastiske grotter eller farverige lokalmarked. En af dagene besøger du de lokale stammefolk på øen, som vil give dig et indblik i deres traditioner og levemåde - en unik oplevelse, hvor du føler dig sat flere årtier tilbage i tiden.
Santo er næste stop på rejsen, hvortil du ankommer med fly fra Tanna. Efter en overnatning henter du din lejebil og kører mod Port Olry, hvor du skal overnatte i en simpelt bungalow ved stranden. Du fuldender eventyret med overnatninger på Turtle Bay Lodge, som både byder på afslapning og spændende aktiviteter. Santo er den største ø i Vanuatu, men langt mindre udviklet end Efate. Øen er perfekt til kør-selv-ferie, så du på egen hånd kan tilrettelægge dagene og besøge øens seværdigheder som f.eks. Matevulu Blue Hole, Leweton Cultural Village og Champagne beach. Udover masser af smukke bountystrande og hyggelige landsbyer, så byder Santo også på verdensklasse dykning ved Million Dollar Point med sine mange vrag og det legendariske SS President Coolidge. Derudover er der muligheder for fantastiske kajak- og rideture.
Fra Santo flyver du via Brisbane tilbage til Danmark.

Få information og fakta om Vanuatu her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Vanuatu her

Bedste rejseperiode

Rejsen til det Vanuatu kan foretages året rundt. Generelt er den bedste tid at besøge Vanuatu fra april til oktober. Denne tid på året kendetegnes ved en lavere regnmængde og mildere temperaturer.

Dagsprogram

Fold program ud
1-2. dag: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod Vanuatu. Undervejs vil der være mellemlanding, og det er muligt at gøre stop undervejs i fx. Singapore og Brisbane. Snak med din rejsekonsulent om de mange muligheder.
3. dag: Ankomst til Port Vila
Ankomst til Port Villa, hvor du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til Coconut Palms Resort, hvor du har resten af dagen på egen hånd. Coconut Palms Resort ligger i hjertet af Port Vila. Du er 15 minutters gang fra nationalmuseet og Port Vila marked. Resortet har en lille restaurant/bar samt pool.
4. dag: Ziplining på Efate
Efate byder på fantastisk natur. Du kan med fordel hyre en chauffør til at køre dig en tur rundt på øen, hvor du kan opleve flotte sandstrande, bade i sprudlende vandfald og svinge dig fra trætoppe ved øens Blue Hole. Du har inkluderet en dag med ziplining højt oppe i Efates jungle, hvor du virkelig får et sug i maven, mens du flyver mellem trætoppene. (M)
5. dag: Afrejse fra Port Villa til Tanna
Fra Efate flyver du til øen Tanna, der er kendt for Mt. Yasur, stammekultur og sort magi! Du tilbringer de første nætter på et lokalt homestay på den side af øen, hvor Yasur-vulkanen ligger. Thomas, der driver resortet sammen med sin familie, vil byde dig velkommen med lokal mad, og du skal bo med den mest fantastiske udsigt til vulkanen. Er du heldige kan du om aftenen se det røde skær fra vulkanens top. (M)
6. dag: Vulkan-trekking på Mt. Yasur
Du har dagen på egen hånd i og omkring den lokale landsby. Om aftenen skal du på en storslået trekkingtur til Yasur-vulkanen. Yasur er en af de mest kendte vulkaner i Vanuatu, og en af de mest aktive vulkaner i verden. Den 361 meter høje vulkan har været i udbrud i omkring 800 år. Du kan trekke op til kraterkanten, hvis forholdene tillader det, hvorfra du vil opleve krateret spyde rødglødende lava! Du mærker virkelig naturens kræfter på helt tæt hold. (M)
7. dag: Ankomst til Whitegrass Resort
I dag går turen til den anden side af Tanna i firehjulstrækker mod Whitegrass Ocean Resort & Spa. Resortet er en lille perle smukt beliggende ved Tannas dramatiske koralkyst. Du har tre overnatninger med tid til at slappe af og nyde resortets dejlige mad. (M)
8. dag: På eventyr hos Yakel-stammen
I dag besøger du Tannas højland, hvor Yakel-stammen lever upåvirket af den moderne verden. Gamle traditioner dyrkes stadig, og du får et unikt indblik i deres livstil. Stammen, du besøger, er meget imødekommende og nysgerrig på hvor du kommer fra. Overalt, hvor du går, vil du have en gruppe af børn efter dig, som nysgerrigt vil lytte til de ældre fortælle om stammens historie og levemåde. Til slut samles alle i byen og danser og synger, en smuk afslutning på et fantastisk møde. Inden du sætter dig tilbage i bilen, kommer alle fra landsbyen hen for at give dig hånd og sige farvel. Den specifikke stamme, der besøges, kan variere. (M)
9. dag: Afslapning på Whitegrass
Slap af på resortet eller ved poolen. Der er også rig mulighed for at tilkøbe dagsture på resortet, som f.eks. snorkeltur til den imponerende Blue Cave, Lenuanatuaiu-vandfaldet, byens marked eller nogle af øens mange andre seværdigheder. (M)
10. dag: Afrejse fra Tanna til Santo
Du bliver hentet og kørt til lufthavnen og flyver til Santo via Port Vila. Du ankommer sent til Santo, og har derfor en enkelt overnatning inden du næste dag bevæger dig mod øens nordlige strande i din lejebil. (M)
11. dag: Ankomst til Port Olry
Efter dagens morgenmad samler du din lejebil op og kører mod nord til Port Olry. Her skal du bo på et lokalt lodge, der ligger lige ved stranden. Her er simpelt, men til gengæld er du lige ved Santos smukkeste strande. (M)
12. dag: Afslapning ved Port Olry
Du har dagen på egen hånd ved Port Olry, hvor du kan dase ved stranden eller snorkle med skildpadder og søkøer. Du kan også tage bilen til Champagne Beach og nyde den smukke bountystrand (entre til Champagne Beach er ikke inkluderet) eller besøge den lokale fiskelandsby med dens hyggelige små spisesteder. (M).
13. dag: Port Olry til Turtle Bay
Fra Port Olry fortsætter du i din lejebil sydpå, hvor du har tre overnatninger på charmerende Turtle Bay Lodge. (M).
14.-15. dag: På opdagelse i og omkring Turtle Bay
Turtle Bay Lodge ligger godt placeret i forhold til Santos kendte Blue Holes. Du kan f.eks. kajakke ud til Matevulu Blue Hole eller køre ud til Nanda Blue Hole eller Riri Blue Hole. Herfra kan du køre cirka 30-40 minutter sydpå til Million Dollar Point, som er et fantastisk snorkelsted, eller tage på dykkertur til det legendariske vrag SS President Coolidge. (M).
16. dag dag: Afrejse fra Santo til Brisbane
Der er afrejse fra paradiset Vanuatu, hvor du afleverer din bil i lufthavnen og flyver til Brisbane i Australien. Her har du en overnatning på et lufthavnshotel. Det er muligt at lave et længere stop i Australien, såfremt du ønsker det. Brisbane er hovedstaden i Queensland og har 1,8 millioner indbyggere. Brisbane har mange kulturelle tilbud; museer, gallerier, teatre og biografer. Gå en tur i midtbyen og oplev den hyggelige Anzac Square, de smukke bygninger og livet langs floden. Flere forskellige selskaber tilbyder ”Dinner Cruise” ned ad floden, men den billigste måde at se Brisbane fra vandsiden er, at hoppe ombord på de offentlige taxibåde, der sejler op og ned ad floden dagen lang. Du kan hoppe af og på, hvor du har lyst. Langs havnepromenaden ligger der gode restauranter med udsigt over floden. Om aftenen er det ekstra flot, når der kommer lys i Story Bridge. (M).
17. dag dag: Afrejse fra Brisbane
Du tager i lufthavnen og påbegynder den sidste del af din hjemrejse til Danmark.
18. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark.

Overnatninger

2 overnatninger i Port Villa (Efate) på Moorings Hotel
2 overnatninger på Tanna på lokalt homestay
3 overnatninger på Tanna på Whitegrass Ocean Resort & Spa
1 overnatning på Santo på Espiritu Hotel
2 overnatninger på Santo i lokal bungalow ved Port Olry
3 overnatninger på Santo på Turtle Bay Lodge
1 overnatning i Brisbane på Novotel Brisbane Airport

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budget- og turistklassehoteller til luksusresorts.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Rejsen til det Vanuatu kan foretages året rundt. Generelt er den bedste tid at besøge Vanuatu fra april til oktober. Denne tid på året kendetegnes ved en lavere regnmængde og mildere temperaturer.

Maj - oktober

Pakkeliste

  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Evt. snorkeludstyr
  • Evt. guidebog
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Internationalt kørekort

Prisen er inklusiv

  • Flyrejse Danmark - Port Villa / Port Villa - Tanna / Tanna - Santo / Santo - Brisbane / Brisbane - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfers i følge program
  • Overnatninger i følge program
  • Måltider i følge program
  • Ziplining på Efate
  • Tur til vulkanen, Mount Yasur (inkl. entré)
  • Tur til Tannas stammefolk med lokal guide
  • 7-dages billeje på Santo inkl. fri kilometer, kasko- og ansvarsforsikring - betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider ikke nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Entré til attraktioner og seværdigheder
  • Eventuelt udvidet forsikring til lejebil på Santo
  • Turistvisum til Australien

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top