Søg
Søg
Det nordøstlige Vietnam
Det nordøstlige Vietnam
Det nordøstlige Vietnam
Minoritetetsgruppe, Vietnam
Minoriteter, Vietnam
Det nordøstlige Vietnam
Det nordøstlige Vietnam
Det nordøstlige Vietnam
Ba Be lake, Vietnam

Eventyr i nordøst

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 4.525,-

Varighed: 6 dage

Nyd nogle af Vietnams mindst besøgte områder i nordøst, som byder på helt unikke naturoplevelser. Ha Giang-området giver et fascinerende kig ind i det uturistede Vietnam. Og den smukke Ba Be Nationalpark byder på regnskov, huler og tre sammenkædede søer.

Den nordøstlige del af Vietnam er berømt for sine bemærkelsesværdige kalkstensformationer og tætbeplantede bakker. Det er den mindst berejste del af landet, selvom områdets dale, vandfald, huler, usædvanlige klippeformationer og søer vil tilfredsstille enhver naturelsker. Udover smuk natur byder turen også på et kig indenfor i nogle af minoritetsgruppernes hverdag, da der undervejs er arrangeret middag i en lokal families traditionelle pælehus.

Ha Giang-området i det nordøstlige Vietnam tilbyder et fascinerende kig ind i det uturistede Vietnam. Ha Giang er i høj grad et område, hvor lokale traditioner og farverige stammekulturer stadig lever i bedste velgående uden ret meget påvirkning udefra.

Sæson

Turen kan gennemføres året rundt. Dog er den mest optimale periode fra oktober til maj. Fra juni til september kan de skiftende vejrforhold resultere i ændring eller aflysning af turen.

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Hanoi - Ha Giang
Du bliver hentet ved dit hotel i Hanoi, og så går turen mod Ha Giang (318 km). Der er undervejs god mulighed for at udforske landsbylivet i Tuyen Quang. Efter ankomsten i Ha Giang er resten af dagen til fri afbenyttelse. Overnatning på hotel i Ha Giang. (F,A)

2. dag: Ha Giang - Quan Ba - Yen Minh – Dong Van
Nyd morgenmaden på hotellet, før du i dag kører videre mod Quan Ba Pass (Heaven's Gate - 1.500 m). Du stopper undervejs i Yen Minh for at spise frokost. Derefter går turen mod Dong Van (the Stone Highland), hvor du tjekker ind på et lokalt guest house. Der er god mulighed for at udforske området på egen hånd, inden aftensmaden serveres. Overnatning på guest house i Dong Van. (M,F,A)

3. dag: Dong Van – Meo Vac – Bao Lac
Efter morgenmaden besøges det lokale marked i Dong Van (kun muligt om søndagen) og de ældgamle huse, før du kører mod Meo Vac. Nyd udsigten til den smukke natur på køreturen. Du stopper undervejs for at besøge Vuong Paladset, som er hjemsted for Meos konge, hvorefter du kører videre mod Bao Lac. Du spiser middag og overnatter på hotel i Bao Lac. (M,F,A)

4. dag: Bao Lac – Ba Be søen
Du får mulighed for at gå en tur i området efter morgenmaden, inden du kører mod Ba Be. Frokosten nydes i Cho Ra, før turen går videre mod Ba Be Nationalpark. Når du er blevet indlogeret på det lokale home stay, er der afsat tid til at udforske området og besøge en lokal Tay landsby. Middag og overnatning er arrangeret i en lokal families traditionelle pælehus. (M,F,A)

5. dag: Ba Be søen
Efter at have oplevet områdets smukke bjerglandskab, er det nu tid til at slappe af på en bådtur på Ba Be søen. Undervejs stoppes ved Dau Dang vandfaldet og den store Poong grotte, hvor tusindvis af flagermus holder til. I Ba Be Nationalpark er der mulighed for at opleve høje vandfald, brusende floder, dybe dale, naturlige grotter og små søer. Stejle bjerge i op til 1.554 meters højde omgiver søerne. Om eftermiddagen er der mulighed for at tage en kort vandretur med guiden til en af områdets andre små Tay landsbyer. Middagen og overnatningen er arrangeret ved samme værtsfamilie som forrige nat. (M,F,A)

6. dag: Ba Be søen – Hanoi
Nyd dagens morgenmåltid, før turen igen går tilbage til Hanoi. Undervejs spiser du frokost på en lokal restaurant. Turen slutter i Hanoi sidst på dagen på det hotel, hvor du på førstedagen blev afhentet. (M,F)

Overnatning:
2 overnatninger på budgethotel
1 overnatning i guest house
2 overnatninger i homestay

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet afgår hver dag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 4.525,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Gruppen er på minimum 2 og maksimum 8 personer. Du kan mod mindre merbetaling sikre dig at turen er privat - forhør dig hos din rejsekonsulent.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger og måltider som nævnt i programmet
  • Alle entréer
  • Engelsktalende guide

Prisen er eksklusiv

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

For unge: Backpacking i Sydøstasien: 30-10-2018 18:00:00 : 11819
Aarhus
30. oktober 2018 kl. 18:00

For unge: Backpacking i Sydøstasien

Vietnam: 13-11-2018 18:00:00 : 11821
Aarhus
13. november 2018 kl. 18:00

Vietnam

Vietnam: 15-11-2018 18:00:00 : 11818
Aarhus
15. november 2018 kl. 18:00

Vietnam

Se mere her

Servicecenter

Vietnam Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter Hanoi
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: