Søg
Søg
Lake Bajkal

Den Transsibiriske Jernbane

Af Brian Boelt
Rejsen gik med Den Transsibiriske Jernbane gennem Rusland, Mongoliet og Kina (Den Transmongolske Jernbane) efterfulgt af en togrejse med Himmelekspressen fra Kina over Tibet til Nepal. Vi har interviewet Brian om hans oplevelser på Den Transsibiriske Jernbane.

Hvor lang tid strakte din rejse sig over?
Min kammerat og jeg brugte 3 uger på rejsen fra Skt. Petersborg til Bejing.

Hvor mange km rejste I?
6500 km

Hvordan var jeres rute?
Sankt Petersborg – Moskva – Jekaterinburg – Krasnoyarsk – Irkutsk – Ulan Bator – Beijing

Vi planlagde stræk af maks. 30 timer, da jeg havde en fornemmelse af, at det var, hvad min tålmodighed ville række til.

Hvad var den største oplevelse?
Det må være cykelturen ved Lake Bajkal, der er verdens dybeste sø. Vi lejede cykler for en dag, købte et kort og drog af sted med madpakke, som var en del af prisen på vores homestay på Olkhon Island, Lake Bajkals største ø. Naturen omkring søen er utrolig smuk og helt uspoleret. Vi mødte stort set ingen mennesker på turen, og det var en fantastisk oplevelse.

Hvad var det mest overraskende?
Mongolernes varme og venlighed, synes jeg var overvældende, og det overraskede mig. Jeg havde nok forestillet mig, at et nomadefolk ville være lidt distanceret, men det var slet ikke tilfældet. Vi blev inviteret ind i deres ger (stort rundt telt), og hyggede os omkring ilden med te og Airag, som er gæret hoppemælk, der nok er mere velsmagende for en mongol end for en dansker – håber jeg da!

Hvad var den største udfordring?
Det var helt klart sproget. Russerne taler virkelig dårligt engelsk, og vi brugte enormt meget tid på bare det at finde rundt, da alle gadeskilte, kort osv. er på russisk. F.eks. brugte vi 3 timer i Skt. Petersborg på at finde et fodboldstadion. Vi stod der med vores billetter til fodboldkampen og kunne knapt nok tyde, hvor navnet på fodboldstadionet stod. Vi måtte også minde hinanden om, at vi skulle starte jagten på en restaurant i god tid, før vi blev sultne for ikke at gå sukkerkolde, inden vi fik fundet vej gennem de russiske gader og gloser.

Hvad må man ikke glemme at putte i rygsækken, før man hopper på toget?
  • Vores bedste ven på rejsen var en pegebog med billeder. Den kan sammenlignes med en parlør, men er meget mere simpel. Den består af billeder i stedet for ord, og den er guld værd i et land som Rusland, hvor kommunikationen er så vanskelig (vi havde glemt den, den dag vi skulle finde fodboldstadion!). Point it-bogen er helt uundværlig, hvis du spørger mig.
  • Køb kort hjemmefra, så du både har et engelsk kort og et russisk. Med et russisk kort alene har du en stor udfordring!
  • Bøger og iPod til de mange timer i toget.
  • Tålmodighed. Den får du brug for både i toget, og når du skal orientere dig på de forskellige stop undervejs.


Hvilket land var mest spændende at besøge?
Rusland. Der er noget dragende ved russernes facon. De er arrogante på den fede måde. De er lukkede på en måde, der virker selvvalgt og harmonisk. Her er turismen ikke noget, der fremdyrkes, og det, synes jeg, er befriende og samtidig udfordrende – man er nødsaget til selv at skabe sine oplevelser.

Hvad er must sees på strækningen?
  • Lake Bajkal
  • Irkursk
  • Gobi-ørkenen
  • Gulag lejrene (gamle fangelejre omkring Jekaterinburg)
  • Moskva har flere, men Lenins mausoleum, Kreml og Den Røde Plads er i hvert fald et besøg værd
  • I Bejing er der mange, f.eks. Den Himmelske Fredsplads og Den Kinesiske Mur


Hvad var rejsens sjoveste episode?
Det var altid en sjov oplevelse at stige på toget og finde ud af, hvem vi skulle dele kupe med. Man sidder der jo i mange timer, og kommer på en måde ret tæt på de folk, man tilfældigvis havner ved siden af. Èn gang sad vi sammen med to ukrainske soldater, der både lugtede og drak. En anden gang delte vi kupe med en russisk brandmand (heldigvis var der en brandmand i vores Point it-bog) og hans familie, der var på vej hjem fra ferie. De havde kørt i tog 5 dage hver vej for at besøge hans forældre i to uger. Vi havde også følgeskab af en russisk mor og hendes datter. Det, synes jeg, var en sjov måde at møde lokalbefolkningen på.

Har du et godt råd til rejsende, der skal med Den Transsibiriske Jernbane?
En god rejse med Den Transsibiriske Jernbane kræver åbenhed og overskud. Prøv at komme ind på livet af russerne – selvom det er svært. Vi valgte at bo på homestays, og det var en god måde at få adgang til de lidt lukkede russere på. I Jekaterinburg boede vi f.eks. i en tre værelses lejlighed, hvor et af værelserne var til turister og de to andre var til familien. Toilet, bad osv. delte vi med familien, og lejligheden lå i en helt almindelig gammel russisk boligblok.

Det er en lang togtur, hvordan fik du tiden til at gå?
  • Jeg fik læst en del bøger. Når jeg rejser, læser jeg altid bøger af forfattere fra det land, jeg rejser i. Denne gang læste jeg bl.a. Forbrydelse og straf og Idioten af Fjodor M. Dostojevskij
  • Vi brugte tiden til at snakke om, hvad vi skulle opleve på næste stop, planlagde ture osv.
  • Det lyder lidt kliche-agtigt, men faktisk får man tænkt en masse. Der er god tid til at filosofere over livet, når man ved, at man har 30 timer foran sig.


Hvad kostede din rejse med Den Transsibiriske Jernbane?
Jeg brugte omkring 20.000 kr. i alt – altså for flybilletter, togbillet, ture, mad og forbrug.

Hvad er dine næste rejseplaner?
Min næste store rejse skal gå i bil fra Danmark til Danmark – ned gennem Europa, ned langs Afrikas vestkyst, op ad Australiens vestkyst, op gennem Indonesien og Indien og tilbage mod Danmark ad en endnu ikke fastlagt rute. Og jeg glæder mig!!

Den Transsibiriske JernbaneDen Transsibiriske JernbaneDen Transsibiriske Jernbane, topkupeDen Transsibiriske JernbaneGer, MongolietLake BajkalBeijingDen Kinesiske Mur
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: