Hvis du er så heldig at være i Thailand den 13. november i år, kan du opleve en ret spektakulær højtid, nemlig Loy Krathong. Loy Krathong er thaiernes lysfestival, der falder på dagen for fuldmåne på den 12. dag i månekalenderen.
Her bruges dagen på at lave kunstfærdigt udførte krathonger, som er flydende dekorationer med lys i, som om aftenen søsættes på floder, søer og i havet for at takke for regnen til risproduktionen, bede om held og lykke i det kommende år, og lægge stridigheder bag sig. Det er et flot syn, når hundredevis af krathonger sejler ud i mørket!
|