Se nyhedsbrevet i en browser
 

MADOPLEVELSER UDE I VERDEN, SOM VI HUSKER🙌

- Hvike madoplevelser husker du bedst fra dine rejser?
En af måderne at komme tæt på kulturen i det land man besøger er gennem maden. Er du nysgerrig på landets madkultur og åben for at smage på ny og anderledes mad, kan du hurtigt falde i snak med de lokale, som vil elske at fortælle om deres mad og måske endda dele den med dig. På den måde kan du også få en bedre indsigt i deres liv og hverdag.

Også for børn er maden en god indgangsvinkel til indsigt i landets kultur. Det kan være en god og sjov fælles oplevelse at smage og dufte maden sammen med børnene - og måske endda selv prøve at lave den.

I dette nyhedsbrev deler vi nogle af vores bedste madoplevelser med dig!

THAILAND: Madlavningskursus i Chiang Mai i Nordthailand🍜

"Madlavningskurset i Chiang Mai var virkelig et hit. Vi startede med at handle friske råvarer på et lokalt marked. Her kunne man også smage på lokale specialiteter i form af crispy insekter (for dem der tør😃), og herefter fulgtes vi ad hen til stedet for dagens madlavning, hvor vi tilbragte de næste timer. Alt i alt en rigtig god og sjov oplevelse, hvor børnene kunne få lov at være med til at smage på maden og tilberede den."

- Stine Faaborg Kristensen, Commercial Team

INDONESIEN: Et lokalt måltid til en begravelsesceremoni

"Langt inde i Tana Toraja højlandet i Sulawesi i Indonesien var vi, min kæreste og jeg, havnet midt i en begravelsesceremoni. Her var grisene gaver fra de fremmødte og blev én efter én slagtet og serveret i bambusblade🐷🙏. Det er uhøfligt ikke at spise med, så da vi fik serveret gris med hud og svedne hår, var der ingen vej udenom."

- Henrik Møller Nielsen, Product Manager

MEXICO: Jeg blir' aldrig træt af burritos og tacos🌮❤️

"Det lækre mexicanske køkken går man aldrig galt i byen med. Du finder burritos og tacos alle vegne i Mexico, på gadekøkkener og restauranter - og jeg elsker det! Har du det okay med stærk mad, så prøv også nogle af de mange chili-varianter - det plejer at være en god icebreaker, og ellers kan du tage et tequila shot med de lokale🌶 🔥 😁."

- Stine Nørbjerg, Rejsekonsulent i Aarhus

MYANMAR: Madlavningskursus ved Inle Lake🍲💪

"Inle lake ligger i bjergene i den centrale del af Myanmar. Efter en smuk, men hård trekkingtur fra Kalaw til Inle Lake, var det tid til at nyde et måltid mad, som vi selv skulle tilberede med hjælp fra de lokale på vores 'cooking class'. Her lavede vi en masse små retter af de nyindkøbte og friske råvarer. På billedet er jeg netop i gang med at lave en lækker avocadosalat. Det hele smagte virkelig godt."

- Marianne Behrendt, Teamleder i Aarhus

USA: Ægte amerikanske burgers i rodeo-byen Cody🐴

"I staten Wyoming i det nordlige USA, udenfor Yellow Stone Nationalpark, ligger rodeo-byen Cody, som blev grundlagt af den kendte bisonjæger, Buffalo Bill. Her hersker ægte westernstemning med cowboy boots og saloons. Vil du gerne i snak med de lokale, så er det oplagt at forsøge det et sted, hvor amerikanerne er på hjemmebane, som her på denne diner med "burgers & coca cola🍔🥤".

- Rasmus Gajhede, Rejsekonsulent i Aarhus

VIETNAM: Skønne madoplevelser i Hoi An😋😍

"Den charmerende og hyggelige kystby Hoi An, som er beliggende i Quảng Nam-provinsen i Centralvietnam, byder ligesom resten af Vietnam, på fantastiske gastronomiske oplevelser. Her findes restauranter og madsteder i alle prisklasser og det er virkelig lækkert mad, lige meget om man spiser et fint sted eller på et gadekøkken som her. Det vietnamesiske køkken er klart et af mine favoritter."

- Mathias Kræpping Mouritsen, Rejsekonsulent i København

ECUADOR: Homestay i Otavalo🏠🥰

"På et homestay får man virkelig mulighed for at lære om de lokales hverdagsliv og kultur. På mit homestay i Otavalo i Ecuador, fik jeg 'lov' til at hjælpe til med madlavningen og de daglige gøremål. Her på billedet er vi i gang med aftensmaden, som består af ris, kylling og grøntsager."

- Vicky Henneberg, Rejsekonsulent i Gruppeafdelingen

AUSTRALIEN: Camper-mad på roadtrip Down Under🚐😎

"Noget af det mad, jeg nyder allermest på mine rejser er, når jeg kan spise omgivet af smuk natur. Her befinder jeg mig i Kalbarri Nationalpark i Western Australia, på en bænk, klar til at spise morgenmad med den smukkeste udsigt over den australske outback. Når man rejser i camper, er det også nemt at komme i kontakt med andre rejsende og lokale på de forskellige camps og sights på sin vej."

- Sabine Christensen, Rejsekonsulent i Aarhus

Gratis rejseinspiration🙌

- Vi giver dig vores bedste rejsetips!
Hos Jysk Rejsebureau afholder vi løbende gratis rejseforedrag og webinarer.

Her vil vores erfarne rejsekonsulenter fortælle om dine muligheder for at opleve det land, du drømmer om, og give dig gode råd og tips til, hvad du skal opleve.

Vi glæder os til at dele ud af vores rejseglæde og rejseerfaring😍

Se alle foredrag og tilmeld dig her!