Se nyhedsbrevet i en browser
 

Rejs med dansk rejseleder til Everest Base Camp 🗻

Og få en unik smagsprøve på verdens højeste bjerg
Vil du mærke superkræfterne fra en Everest Beer på en hård bjergstigning?
Vil du elske og hade Dal Bhat på én og samme tid?
Og vil du fyre op i en jernovn med 💩 fra en yakokse?

Tag med Jysk Rejsebureau på et af verdens mest legendariske og smukkeste treks til den berømte Everest Base Camp for foden af verdens højeste bjerg, Mount Everest, i eventyrlige Nepal.

Du kan allerede nu sikre dig en plads på en af vores afgange i 2023:
🥾 25.03.2023 - 12.04.2023 (tilmeldingsfrist d. 17.01.2023)
🥾 15.04.2023 - 03.05.2023 (tilmeldingsfrist d. 07.02.2023)
🥾 30.09.2023 - 18.10.2023 (tilmeldingsfrist d. 25.07.2023)
🥾 21.10.2023 - 08.11.2023 (tilmeldingsfrist d. 15.08.2023)

Har du spørgsmål til turen, så sidder vores Everest-eksperter klar til at hjælpe dig. Udfyld formularen her - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

TREK TIL EVEREST BASE CAMP

"En Everest Beer giver superkræfter" 🦸

Vi har bedt vores Everest-guider komme med deres bedste fun facts om turen
🍛 "Du kommer til at elske og hade dal bhat (en traditionel nepalesisk linsesuppe). I starten er det dit foretrukne måltid, og til sidst vil du opgive suppen for en halvgammel, grå bøf."

🍺 "Øl er generelt ikke en god idé på et højdetrek, men en Everest Beer giver altså superkræfter på den hårde vej retur fra EBC."

🦬 "Vi gør meget for at undgå højdesyge på turen, men faktisk kan yakokserne få det modsatte af højdesyge, hvis de bevæger sig ned under 3500 meters højde."

💩 "Når vi når over trægrænsen, går yak-lort fra at være noget man helst undgår til at være en decideret handelsvare, der bruges til at fyre op i jernovnen på thehusene."

DET ER JEG NØDT TIL AT VIDE MERE OM!

På opdagelse i Kathmandu

Et samlingssted for trekkere og bjergbestigere fra hele verden
Eventyret begynder i Nepals hovedstad, Kathmandu. Her er der tid til sightseeing og afslapning efter flyrejsen, og så er en gåtur i den tidlige morgensol blevet et integreret (og ekstremt hyggeligt) element på turen.

I Kathmandu omgiver du dig med spændte trekkere og bjergbestigere fra hele verden, der har taget turen hertil for at planlægge et storslået eventyr i Himalayas bjerge.

Vores anbefalinger til sightseeing i Kathmandu:
🛕 Old Durbar Square - fascinerende templer og smukke paladser, der indgår på UNESCO's World Heritage List.
Thamel - bydelen hvor du finder et rigt udvalg af caféer og spisesteder med mad og drikke fra hele verden.
🕌 Den store Buddha Stupa - et af de mest hellige steder for de tibethanske buddhister og et absolut must see i Kathmandu.

LÆS MERE OM TUREN HER

Trekkets højdepunkter

Sherpafolkets charmerende byer, verdens vildeste udsigter og legedariske Base Camp

Dag 5: Sagarmantha National Park

Glæd dig en til exceptionel naturoplevelse når vi rammer Sagarmantha (Everest) National Park. Her krydser vi hængebroerne over flere af områdets store floder - en uforglemmelig oplevelse, der vil udfordre kroppen både fysisk og psykisk. Nationalparken blev optaget på UNESCO's World Heritage List i år 1979.

Dag 6: Namche Bazaar

Trekkets første hviledag afholdes i 3440 meters højde i Namche Bazaar. Her skal vi opleve sherpabyens særlige atmosfære og komme tættere på sherpafolkets betagende levevis. Besøg også det fine lille museum med udsigt til verdens højeste bjergtinder - Mt. Lhotse, Mt. Nuptse, Mt. Ama Dablam og selvfølgelig Mt. Everest.

Dag 9: Dingboche

På trekkets anden og sidste hviledag kan du nyde at være omgivet af en af verdens smukkeste udsigter i sherpabyen Dingboche - Everest-regionens sidste by på trekkets rute. Herfra har du udsigt til Mt. Ama Dablam, Mt. Kantega og Mt. Nuptse. Fra Dingboche kan du komme med på et kortere trek til Nagartsang Peak i 5030 meters højde.

Dag 11: Everest Base Camp

Trekkets helt store højdepunkt er naturligvis kulminationen på hele eventyret, nemlig at nå til Everest Base Camp i 5364 meters højde. Du glemmer alt om ømme fødder og trætte ben, når vi rammer Base Camp og oplever udsigten, og du føler dig på toppen af verden. Her tager vi os god tid til at nyde øjeblikket og knipse nogle fantastiske billeder af os selv med Everest i ryggen.

Udstyrstips til dit aktive eventyr

3 ting du SKAL have med på trek til Everest Base Camp
Før du bevæger dig ud på det legendariske Everest Base Camp trek, er det vigtigt at have tjek på det rette udstyr i din bagage. Vores erfarne rejseleder og trekkingekspert, Jan, er kommet med sit bud på de 3 vigtigste ting at medbringe, når du skal på en af de højere trekkingture, som f.eks. Everest Base Camp:

1) Trekkingstøvler
"Selvfølgelig et par rigtig gode trekkingstøvler, som har en god bund, og som er gået til af dig selv!"

2) Skaljakke og skalbukser
"Det er også vigtigt at have sin egen skaljakke og skalbukser. 100% vind- og vandtæt og kan bruges både på topdage og de almindelige vandredage."

3) Vandresokker
"Og så har jeg fundet ud af, at det er rigtig vigtigt at have nogle super lækre vandresokker. Klart pengene værd for at undgå vabler og holde varmen i fødderne! Hold da op, hvor har jeg nydt godt af nogle ret dyre sokker."

📲 TIP!
Du kan se flere tips og finde yderligere inspiration til trekking og rejser generelt på vores TikTok og andre sociale medier. Vi har også en pakkeliste, du kan læne dig op ad, som du finder ved at klikke på linket herunder.

SE PAKKELISTEN HER

Hør om trekket fra én, der har prøvet det selv

Tilmeld dig vores gratis foredrag/webinar om Everest Base Camp med dansk rejseleder
Hos Jysk Rejsebureau elsker vi at dele vores egne rejseerfaringer med dig. Er du nysgerrig på, om Everest Base Camp trekket med dansk rejseleder er noget for dig, så er du mere end velkommen til vores kommende foredrag og webinar om turen. Det er gratis at deltage. Du skal blot huske at tilmelde dig 😉

Torsdag d. 1. december kl. 17.30 - Webinar: Everest Base Camp med dansk rejseleder

Onsdag d. 7. december kl. 18.00 - Foredrag i København: Trekking med dansk rejseleder

Vi glæder os til at se dig!

KOM MED TIL FOREDRAG/WEBINAR

VIND et rejsegavekort på 20.000 kr. 🌏✈️

Har du ikke allerede tilmeldt dig, så skynd dig at deltage i Jysk Rejsebureaus julekalender 2022!
Fra den 1.-24. december kan du rejse jorden rundt med Jysk Rejsebureau. Hver dag lander vi i et nyt og spændende land, og kan du svare på dagens spørgsmål, optjener du lodder til konkurrecen om daglige præmier og hovedpræmien:
Et rejsegavekort til Jysk Rejsebureau på 20.000 kr. 🎁

Tilmeld dig inden 1. december og vær med i den ekstraordinære lodtrækning om en tidlig julegave og få 15 ekstra lodder.

VÆR MED I JULEKALENDEREN HER