|
|
Se listen over 23 destinationer, der trender på de rejsendes verdenskort i år.
|
Rejseåret 2023 flyver afsted, men der er stadig tid til at realisere drømmen om en eventyrrejse i år. Med udgangspunkt i listerne over rejsemål, der trender i 2023, fra bl.a. CNN Travel, Forbes og Lonely Planet, har vi samlet 23 anbefalinger til spændende rejsemål i år.
Læs videre og se nogle af vores favoritter fra listen, som vi drømmer om at besøge i år - eller klik på linket nedenfor og se den fulde liste 📝✨
|
|
|
Et højdepunkt på eventyrernes verdenskort
|
Rejser du i Nordamerika, kan du ikke komme meget længere væk fra civilisationen end Alaska. På toppen af det enorme kontinent er Alaska praktisk talt sin egen planet. Med massive gletsjere, tårnende bjergtinder, smukke fjorde og et unikt dyreliv er det et eventyrligt højdepunkt, der fortjener dit besøg i 2023.
|
|
|
Eventyrhovedstaden på nordøen
|
Står 2023 i actionrejsens tegn? I Rotorua kan du udfordre dig selv med adventureoplevelser såsom rafting, bungeejump og en vild tur i 'Shweep Racer'. Den dramatiske natur byder på alt fra gejsere til mudderdale, og når det er tid til en pause fra vildskaben, kan du dyppe tæerne i de varme kilder og termiske bade.
|
|
|
|
'Off the beaten path' når det er bedst
|
Kan du lide at rejse i ukendte områder? Så er Yukon-territoriet i det nordvestlige Canada en klar anbefaling til dit rejseår 2023. Her findes en uopdaget perle, hvor det vrimler med dyreliv i storslåede landskaber. Du kan bo på små traditionelle overnatningssteder, hvor du møder de lokale, og så kan du være heldig at se det betagende nordlys.
|
|
|
Oplev magien i 'Fortryllelsens land'
|
Du bliver i allerhøjeste grad fortryllet, når du besøger New Mexico i det sydvestlige USA. Her kan du opleve et vidunderligt kulturmix, hvor 23 indfødte stammer er samlet på ét sted. Udforsk kunsten, musikken, omgivelserne - og selvfølgelig maden! New Mexico brillerer på samtlige parametre og sikrer dig et uforglemmeligt kulturelt eventyr.
|
|
|
|
En fest for sanserne
|
Farverige markeder, historiske monumenter, frodige parker, moderne indkøbscentre og et livligt natteliv. Kuala Lumpur har det hele - endda også et af Asiens mest spændende og inspirerende køkkener. De duftende gadekøkkener forkæler dine sanser med lækre snacks og lokale specialiteter, som du kan nyde ved en hyggelig madbod, mens du får dig en snak med madmor.
|
|
|
Paradis-ø i liga med Maldiverne og Bali
|
Seychellernes kridhvide bountystrande og azurblå hav har paradisfaktor i den helt høje liga. Her kan du nyde de smukke omgivelser og solens varme stråler, eller udforske lokale oplevelser, f.eks. romsmagning på det anerkendte Takamaka-destilleri, besøg på en lokal vaniljefarm eller dagstur til Victoria Botanical Garden, hvor du kan håndfodre de imponerende kæmpeskildpadder.
|
|
|
|
2023 er dit safari-år
|
Hop i safaritøjet og rejs ned til den afrikanske savanne. Her oplever du elefanter, løver, giraffer og flodheste helt tæt på, mens du roligt bevæger dig gennem de smukke naturreservater i lande som Botswana, Kenya, Sydafrika og Tanzania. Glæd dig til at sove under åben himmel, smage den lokale mad og møde lokalbefolkningen, der lever deres liv side om side med savannens dyr.
|
|
|
På opdagelse i gadekunstgalleriet
|
Colombias farverige hovedstad er et spændende rejsemål, der spås et gennembrud i 2023. På sightseeing i byen oplever du den imponerende gadekunst, som Bogotá er kendt for. Og apropos farverig, så er det lokale køkken mindst ligeså magisk og farverigt som byens facader. Glæd dig også til at smage colombianske delikatesser og verdens bedste kaffe.
|
|
|