Det har vi spurgt vores Product Manager Mette om. Hun har rejst i Nepal flere gange og været ansat på vores lokale servicecenter i Kathmandu. Det er særligt lokalbefolkningen, der har gjort stort indtryk på hende. De er, som hun selv siger; ”Nogle seje mennesker med en helt unik imødekommenhed".
Ved første møde med hovedstaden Kathmandu kan byen virke både kaotisk og overvældende, men som Mette siger;
”Kathmandu emmer af sjæl og charme. Jeg havde et særligt morgenritual, hvor jeg gik op ad de mange trappetrin til templet Swayambhunath, også kendt som Monkey Temple. Turen op ad trapperne var hård - men absolut det hele værd - når jeg hver morgen blev belønnet med den imponerende udsigt over byen og mulighed for at mærke den rolige stemning, der sænker sig over templet i den ellers travle by. Det er oplevelser som disse, der har gjort, at Nepal har en særlig plads i mit hjerte.”
|