1. Oplev highlights fra nord til syd
232 og 180 - det er så mange gange større Canada og Australien er sammenlignet med Danmark. Når du rejser i Nordamerika, Australien og New Zealand tilbagelægger du mange kilometer, og det er både nemmest og sjovest, når du har friheden til selv at bestemme ruten, og hvor og hvor ofte du vil holde pauser.
2. Overnat lige hvor du er
Når du rejser i camper, slipper du for at planlægge din rejse som en række individuelle dagsture, der er tilpasset tidspunkter for ind- og udtjekning på hotellerne. Du har friheden til at slå lejr for natten i Australiens outback, ved bredden af en canadisk bjergsø eller midt i en amerikansk nationalpark. Når de andre rejsende skal finde transport hjem til hotellet, så er du allerede hjemme på din campingplads.
3. Du er aldrig langt fra en sandwich eller et tøjskifte
Her er det særligt børnefamilierne, der vinder en fordel ved at rejse i autocamper. Du slipper for at lave madpakker og klæde børnene på i lag-på-lag, for køkkenet og garderoben er altid lige ved din side. Du vil ovenikøbet spare en del på madbudgettet, fordi du slipper for at købe snacks i ulvetimen i alverdens dyre kiosker.
|