HCA nordrute

Adventure Cruise - Nordrute, dec/apr, 8 dage

Et 'Adventure Cruise' med skibet Hans Christian Andersen, tager dig med på et uforglemmeligt eventyr i Filippinernes smukke ø-hav. Et betagende og farverigt liv imponerer både over og under havoverfladen.

Filippinerne er uden sammenligning ét af verdens mest eksotiske rejsemål. Landet rummer over 7000 eventyrlige øer og er et af verdens glemte skattekamre. Rigdommene består af brusende floder, smukke kalkstensklipper, uberørt jungle, eksotiske frugter og tigerrejer samt vidtstrakte sandstrande indrammet af kokospalmer. Vandet er utrolig klart, hvilket bevirker, at du kan få det optimale udbytte af koralrevenes forunderlige formationer og mangfoldigheden af de farverige koralfisk. Dykningen og snorklingen er verdensklasse i ø-havet omkring Filippinerne. Kun få rejsende besøger disse unikke paradis-øer, hvilket er med til at understrege den afslappede og romantiske stemning.

Jysk Rejsebureaus eget skib Hans Christian Andersen sejler rundt i dette billedskønne ø-hav ved Filippinerne. Hans Christian Andersen er ikke et stort krydstogtskib, men derimod et solidt dansk skib med plads til 46 passagerer og op til 20 besætningsmedlemmer. Det blev bygget i 1972 som tremastet skonnert, der skulle sejle rige forretningsfolk rundt i Caribien. - Men de planer blev droppet til fordel for en karriere som skoleskib for den danske navigationsskole. Nu har Hans Christian Andersen fået ny motor og er blevet renoveret, så det er klar til at give dig dit livs eventyrrejse.

Glæd dig til en unik maritim oplevelse, hvor atmosfæren ombord er hyggelig og tilbagelænet. Vi tilbyder ikke luksus, men derimod en afslappet feriestemning, hvor du ikke behøver klæde om til middagen. Vores fokus er lagt på mindeværdige oplevelser, øde stande, oprindelige fiskerlandsbyer samt fantastisk dykning og snorkling.

Adventure Cruise på Filippinerne er velegnet for rejsende i alle aldre. Dog kan turen ikke anbefales for gangbesværede. Det er en ideel tur for familier - gerne i flere generationer. Her er aktiviteter og oplevelser for enhver smag, så alle i familien får et godt udbytte af ferien.

Der er snorkel- og dykkerfaciliteter ombord på Hans Christian Andersen. Men også selvom du ikke dykker, bliver det en smuk naturoplevelse, da Filippinerne er enestående både under og over havets overflade.
Bedste rejsetidspunkt for adventure krydstogtet på Nordruten med Hans Christian Andersen er fra december til februar, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på 25-28 grader. Marts til maj er den varme periode med temperaturer et stykke over de 30 grader, men på denne tid er vandet også mest stille. På Filippinerne falder monsunregnen fra maj/juni til oktober.

Vi gør opmærksom på, at der i monsuntiden fra maj til oktober kan forekomme tropiske regnskyl og storme. Varslingssystemet er meget effektivt, så kaptajnen får besked i god tid og har mulighed for at sejle i læ for vinden, hvis situationen kræver det. Kaptajnen er ansvarlig for togtet og kan enerådigt ændre ruten, hvis han skønner, at dette er nødvendigt.
Fra kr. pr. person

3.995,-

Startsted: Coco Beach
Slutsted: Coco Beach
Varighed: 8 dage
Program
1. dag: Afgang fra Coco Beach med skibet Hans Christian Andersen
2. dag: Pandan Island (skildpaddeøen) - Sablayan by
3. dag: Coron Bay - Kayangan Lake (Blue Lagoon) - Dicalabuan Island
4. dag: Besøg i Culion by - Sangat Island
5. dag: Calambuyan Island - North Kay Island
6. dag: Dibotonai Island - Talampulan Island (Fisherman´s village)
7. dag: Apo Reef National Park, Palawan
8. dag: Coco Beach Island Resort
Sværhedsgrad
Let
Århus 86182488  |  Aalborg 98123336  |  København 33111616  |  Odense 63121216  |  Grupperejser 86184288
Filippinerne
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Filippinerne
Rejseberetninger
På krydstogt med baby
Af Anette Bøgelund
 
Verdens 8. vidunder
 
Verdens største fisk
Af Leon Traeger
 
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Kbh.: 33111616
Odense: 63121216
Grupperejser: 86184288