Farverige bedeflag svajer i den kolde vind, hvide dzonger (huse), bryder de grønne, skovklædte bjerge. Dansende bhutanere i traditionelle folkedragter blander sig med de smilende, rødklædte munke. Det lille kongedømme i Himalaya, Bhutan, har sjæl.
På denne tur er der fokus på de kulturelle oplevelser i dette buddhistiske kongedømme i hjertet af Himalaya-bjergkæden.
Kom helt tæt på de bhutanske bjerge og de mange forskelligartede skove, og oplev en afsidesliggende kultur, der er så anderledes, end det vi kender i forvejen.