KUN I JULI: SPAR 10% Se her
Juli-kampagne – SPAR 10%: Book din skræddersyede rejse til Sri Lanka nu og spar 10% på din rejse i 2026. Rejsen skal købes i perioden 1/7 - 31/7 2025 og gennemføres i perioden 1. januar - 31. maj 2026! Rabatten fratrækkes rejsens endelige pris.
Se også hvilke andre lande der er med i juli-kampagnen her.

Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Sri Lanka. Du kan få skræddersyet din rejse til Sri Lanka helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Sri Lanka.

Viser 17 oplevelser

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Sri Lanka

Få info og fakta om Sri Lanka lige her!
weather

Vejret i Sri Lanka

Sri Lanka har tropisk klima med gennemsnitstemperaturer på 26-30°C året rundt og i højlandet 15-20°C. Generelt er vejret i hele landet dog meget ustabilt i oktober og november og her skal du forvente, der kommer regn og luftfugtigheden vil være høj.
Der findes regntid og en tørtid i Sri Lanka, men der er stor forskel perioden for disse afhængig af, hvor du rejser i landet. Her spiller vind og havstrømme ind, så det er vigtigt at du vælger din rejserute efter vejret.
Yala-monsunen, også kaldet sydvest-monsunen, rammer syd- og vestlige kyster samt højlandet mellem maj og september. Sammenlignet med Maha-monsunen (nord- og østkysten), som rammer mellem december og februar, er Yala-monsunen mindre intens.
Se vejr og klima i udvalgte områder i Sri Lanka.
travel

Bedste rejsetidspunkt

Du kan reelt rejse til Sri Lanka hele året. Den tørreste og bedste rejseperiode for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og højland er fra december til marts og for nord- og østkysten fra april til september. Selvom du rejser i Sri Lanka i tørtiden, så skal du være forbedret på at der kan komme et regnskyl i ny og næ, specielt i højlandet.
Tørtiden fra december til april er højsæson med flest turister og derfor generelt også højere priser. Det er også sæsonen, hvor hvaler migrerer forbi Sri Lankas kyster.
Lavsæsonen ligger generelt under monsunperioderne opleve færre turister. Regn- og monsuntiden rammer vestkyst, sydkyst og højland fra maj til november og i nord- og østkysten fra oktober til februar.

Sri Lanka - Et ægte skatkammer af oplevelser

Tag på en eventyrlig rundrejse på Sri Lanka sammen med Jysk Rejsebureau. Oplev landets mange kulturelle skatte, mindeværdige aktiviteter og ikke mindst de enestående omgivelser ved både kystområderne og i højlandet. Med vores skræddersyede rejser til Sri Lanka kan du få alt fra medrivende adventure til luksuriøs afslapning i dit eget tempo. Overalt på Sri Lanka er der store oplevelser, som venter på dig. Det gør netop dette rejsemål til et sandt hit hos de fleste.
Sri Lanka, Dambulla

Oplev det autentiske Sri Lanka

Hos Jysk Rejsebureau arrangerer vi eventyrlige rejser til Sri Lanka, der giver dig mulighed for at opleve det autentiske Sri Lanka. Med den fantastiske natur, rige kultur og historie, de mange store smagsoplevelser og et væld af aktiviteter for enhver smag, er Sri Lanka et land, der sniger sig helt ind under huden på eventyrere i alle aldre. Vi skræddersyer mere end gerne din helt personlige rejse til Sri Lanka og giver dig inspiration til både de helt store seværdigheder og de mange skjulte perler rundt på øen.
Ella, teplantage, Sri Lanka

Oplev Sri Lankas historiske templer og paladser

På din rejse til Sri Lanka kan du udforske gamle kongebyer, hellige templer og historiske paladser. Sri Lankas templer byder på nogle af de største historiske og kulturelle oplevelser. I Dambulla, i den centrale del af Sri Lanka, kan du opleve det enestående klippetempel, der stammer helt tilbage fra flere århundrede f.kr. Templet har været et helligt sted for buddhistiske pilgrimsrejsende i mere end 22 århundrede.

Du kan også bestige Sigiriya Klippen, som er en 180 m høj klippe, der står som en enlig mastodont i landskabet. På toppen ligger de historiske ruiner fra Kong Kasyapas palads-kompleks, der stammer fra det 5. århundrede. I den gamle hovedstad, Kandy, kan du opleve “Tandens Tempel” i det gamle kongelige paladskompleks. Det er ét af verdens vigtigste buddhistiske templer og huserer angiveligt et levn fra Buddhas tand.
Anuradhapura Jetavana, Sri Lanka

Kom helt tæt på Sri Lankas natur og dyreliv

Fra skønne badestrande ved kysten til storslåede dale og bjergområder i landets hjerte. Sri Lanka er et magisk land med alsidige naturoplevelser for enhver eventyrlysten rejsende. Tag eksempelvis på trekkingtur blandt maleriske dale og frodige bjergområder, kom med på en uforglemmelig safaritur, og opdag det rige dyreliv, der også byder på elefanter og leoparder.
Mountain bike tur i Sri Lanka

Tag på en aktiv rejse til Sri Lanka

Er du vild med adrenalinfyldte aktiviteter og oplevelser? Din rejse til Sri Lanka kan eksempelvis inkludere white water rafting omkring Kitulgala, hvor du både kan mærke Kelani Ganga Rivers fulde kræfter og have tid til at nyde omgivelserne. Det er også her, at den Oscar-vindende film Broen over River Kwai er filmet. Ved både vest- og østkysten kan du få undervisning i surfing og lære at blive en sand mester på bølgerne.

På vores aktive rejser til Sri Lanka kan du prøve kræfter med Adam's Peak. Det er et af Sri Lankas højeste bjerge og en af øens vigtigste pilgrimsfærd for både buddhister, hinduer og kristne. Turen mod toppen består af omtrent 5000 trin med mulighed for at gøre ophold undervejs. Når du ankommer til toppen af bjerget, opvejer den storslåede udsigt alle anstrengelserne. Den bedste oplevelse får du, når du starter turen om natten. Så du kan nå at se den helt magiske solopgang og skyggen fra bjerget, der langsomt skærer gennem landskabet.
Sri Lanka, Adams Peak

Rejs gennem det smukke srilankanske landskab

Sri Lanka er i høj grad et land, som du bør rejse rundt i og opleve kontrasten fra den pulserende hovedstad Colombo til den frodige natur, der får pulsen helt ned. Her er det især oplagt at hoppe ombord på en af de billedskønne togture, der fører dig igennem det flotte srilankanske landskab med alt fra smukke teplantager til charmerende landsbyer og sceniske dale.
Oplev en skøn togtur gennem Sri Lankas højland
faq

Hvor ligger Sri Lanka?

Sri Lanka ligger i Det Indiske Ocean syd for Indien. Landet befinder sig i tropisk klimabælte, så der er høje temperaturer året rundt.


Hvad skal man se på Sri Lanka?

Sri Lanka byder på en god blanding af kulturelle oplevelser kombineret med et frodigt og mangfoldigt dyre- og naturliv. Det relativt lille land huser 8 forskellige UNESCO World Heritage Sites, og nationalparkerne byder på alt fra elefanter, leoparder og krokodiller til mange unikke arter af fugle. Det mest gængse er, at man oplever landet med en chauffør, som også er guide for dig, men landet kan også opleves på egen hånd gennem et velfungerende offentligt transportsystem og fin infrastruktur.

Er Sri Lanka en god familiedestination?

Sri Lanka er en rigtig god destination for familier, dels da landet har en god infrastruktur der gør det nemt at komme fra A-B og dels da der findes mange børnevenlige oplevelser på Sri Lanka. Sri Lanka byder f.eks. både på hyggelige små landsbyer, nationalparker, hvor man kan tage på safari og lækre overnatningssteder tæt på strand og vand, hvor hele familien kan slappe af sammen. Find inspiration til familieferien her.


Hvornår skal man besøge Sri Lankas øst- og sydkyst?

Af hensyn til monsunen, er det bedst at besøge Sri Lankas østkyst når det er sommer i Danmark, mens sydkysten er bedst at rejse til i den danske vinter.

Indret din rejse til Sri Lanka, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Sri Lanka-eksperter dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til unikke oplevelser, som du ikke finder i enhver rejseguide. Det er oplagt at kombinere din rejse til Sri Lanka med en uge på Maldiverne.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyr vi en eventyrlig rejse til Sri Lanka for dig.

Til top